Synth-legender er tilbage: 5 numre der rammer dig i mellemgulvet

Der findes ingen som Depeche Mode. Når de udgiver musik, synger millioner med. Her er de bedste - og de bliver hængende i dine ører.

Her er det Depeche Mode fra deres sidste koncert i Parken i 2013 - nu er de ude med albummet 'Spirit' og til maj besøger de Danmark igen. (Foto: Martin Sylvest Andersen /)

Jeg fik min første pladespiller i midten af 80’erne.

Den blev købt for mine konfirmationspenge, og i den første stak album jeg købte, var der to med Depeche Mode; ’Black Celebration’ og ’Music For the Masses’.

Jeg blev suget ind i en mørk og tung verden, hvor blandingen af en elektronisk lyd i udvikling og tekster der ramte i solar plexus, spillede sammen, så englene sang.

Gruppen buldrer stadig derudaf. I anledning af, at de er aktuelle med nyt album 'Spirit' præsenterer jeg fem yndlingsnumre med bandet:

Stripped

Sangeren Dave Gahan lokker med ordene ‘Come with me, into the trees…’.

En invitation, der er svær at modstå i et kongenummer, der er gennemsyret af dystre toner og et evigt insisterende krav til lytteren om at tage stilling og skabe holdninger.

Efterfølgende gengivet af mange andre artister, men som kun mestres af Depeche Mode.

Fra albummet 'Black Celebration'. 1986.

Personal Jesus

Her hører vi Martin Gores færdigheder på guitar, med inspirationer fra blues-verden.

Depeche Mode kiler sig ind i en rocket verden, hvor Guns N Roses-bølgen skyller ind over Europa, og inden Nirvana rydder bordet med kammeraterne under overskriften ’Grunge’.

Hentet fra et Depeche Modes største album ’Violator’, hvor rosen fra coveret pryder en Depeche Mode-bar i Tallinn, Estland.

Fra albummet 'Violator'. 1990.

Shake the Disease

Singleudspil fra en compilation, og et af mine stærkeste første minder om Depeche Mode i radioen.

En øm ’Uh-uh’ korlinje starter tracket, der bliver fulgt op af kantede elektroniske lyde og sovset til med melankoli i omkvædet.

Fra albummet 'Greatest Hits'. 1987.

Just Can’t Get Enough

En af afstikkerne fra Depeche Mode’s dunkle verden, der udkom som bandets anden single.

Hadet af fans, elsket af de fleste andre – et festtrack, som var med til at få den elektroniske musik ind på diskotekerne og klubberne i starten af 80’erne.

Fra albummet Speak & Spell. 1981.

Where’s the revolution

Seneste single fra bandet, som rammer Depeche Modes evne til at skabe store omkvæd og en stikpille til de, der råber op om uretfærdigheden i samfundets spilleregler – men som ikke gør noget ved det.

Det lover godt for en god sommer med ’Spirit’.

Fra albummet 'Spirit'. 2017.

Facebook
Twitter