Tak, Prince! 10 numre der har gjort kæmpe indtryk

Siden verden mistede Prince har fans delt deres rørende historier og favoritnumre med P7 MIX og dr.dk

Prince har farvet vores musikalske minder lilla i årtier og gjort det svært at gå helt i sort. (Photo by Michael Ochs Archives/Getty Images) (Foto: Michael Ochs Archives)

Siden musikikonet Prince døde i torsdags i en alder af 57 år, er det væltet ind med tanker og musikalske minder på til dr.dk og P7 MIX.

Mange af hans numre hænger tydeligvis som en guirlande af lyd helt tilbage fra de flestes ungdom, og den bliver formentlig hængende langt ud i fremtiden. Det blev der sat nogle tykke streger under, da P7 MIX inviteret lytterne til at stemme om de 10 bedste Prince-numre, hvilket kan være lidt af en mundfuld med en artist, der efterlader et musikalsk eftermæle på 39 studiealbum.

På dr.dk har fans delt deres tanker om ikonet sammen deres favoritnumre (se dem alle her). Vi har plukket nogle af de rørende historier og tanker ud, som vi præsenterer sammen med top 10'en nedenfor:

Loading preview...

Purple Rain

Ikke overraskende har rigtig mange brugere peget på "Purple Rain" som deres ultimative Prince-nummer. Nummeret udkom i 1984 på albummet af samme navn. Som Erik skriver på dr.dk:

- "Purple Rain" er et gigantisk mesterværk, der fylder mig i min inderste og største katedral.

En anden bruger mindes især nummeret fra en særligt stor oplevelse:

- "Purple Rain"! Roskilde 2010. Smuk sommeraften med lilla aftenhimmel. Magisk!

0:00

Loading preview...

When Doves Cry

Når man har har sagt "Purple Rain", har man også sagt "When Doves Cry", og dette nummer fra den lilla 1984'er-plade gled elegant ind på listens andenplads.

På dr.dk husker Mette Bennedsgaard tilbage til 1984, hvor hun som 16-årig sad på sit værelse og hørte P3, da nummeret tonede frem:

- Jeg sad på det værelse, den eftermiddag, det efterår, helt alene og lyttede til det største, jeg havde hørt.

0:00

Loading preview...

Let's Go Crazy

Også denne tredje lytterfavorit er taget fra 'Purple Rain'-albummet og understreger pladens store betydning - både for stjernen og for alle os andre. Nummeret åbnede både albummet og filmen 'Purple Rain' og røg til tops på den amerikanske Billboard-hitliste, da det udkom som single i 1984.

0:00

Loading preview...

Sometimes It Snows in April

Facebook er svømmet over med tanker om det paradoksale i, at Prince døde i april - endda i en april med snevejr i luften. 'Sometimes It Snows in April' er fra Prince's ottende studiealbum 'Parade' fra 1986, og har unægteligt gjort indtryk på mange. En bruger skriver:

- Jeg ser på min playliste med 49 Prince-sange. "Sometimes it Snows in April" har altid haft en speciel plads i mit Prince-univers, og paradoksalt nok er det i april, vi må sige farvel til dette all-time super musikikon.

0:00

Loading preview...

Sign O' The Times

Titelnummeret fra Prince's niende studiealbum, som kom til verden i 1987. Bortset fra backing-vokalen sang og spillede Prince selv hele nummeret, der efter sigende blev skrevet på en enkelt dag. Nummeret strøg ind på en tredjeplads på den amerikanske Billboard-hitliste og som nummer ti på UK's single hitliste.

0:00

Loading preview...

Raspberry Beret

Dette nummer gjorde stort indtryk, da det udkom, og gør det tydeligvis fortsat. 'Raspberry Beret' er fra albummet 'Around the World in a Day' fra 1985 og bød på overraskende toner. Prince havde skruet lidt ned for funken, op for poppen og tilføjet mellemøstlige toner, og nummeret blev en publikum-darling fra start, der fungerede som mere eller mindre fast koncertindslag siden.

0:00

Loading preview...

Kiss

Der er unægtelig blevet svinget mange danseben til kæmpehittet 'Kiss'. Nummeret optræder på albummet 'Parade' fra 1986, som solgte i mere end to millioner eksemplarer.

Nummeret har skrevet sig ind som en del af Johannes lydspor. Hun skriver på dr.dk:

- Kiss er for mig et ultimativt hit, som i den grad bringer kærlighed, sensualitet, nærvær og kontakt - og lækre moves - frem blandt folk på et dansegulv. Skønt! Sangen bringer dejlige minder frem.

0:00

Loading preview...

Cream

Endnu et nummer fra Prince's hånd, der tronede på toppen af den amerikanske Billboard-hitliste. 'Cream' er fra albummet 'Diamonds and Pearls', der udkom i 1991, og blev efter stjernens eget udsagn til, mens han så sig selv i spejlet.

0:00

Loading preview...

The Most Beautiful Girl in the World

Dette nummer fra 'The Golden Experience fra 1995, har utvivlsomt kørt i baggrunden af mange ungdomsforelskelser op gennem årene. For Torben Kvall har nummeret en helt særlig betydning:

- Den 9. maj 1996 om eftermiddagen kørte jeg fra fødeafdelingen på Glostup Sygehus. Min kones og mit liv var netop blevet beriget med vores første datter, skriver han:

- Da jeg havde kørt 500 meter, toner Prince frem i radioen med 'Most Beautiful Girl in the World'. Tårene trillede ned af kinderne på mig, og sangen og kunstneren har fulgt os alle lige siden."

0:00

Loading preview...

Darling Nikki

Listen bliver rundet af med endnu et nummer fra 'Purple Rain'-pladen. Nummeret blev ikke udgivet som single, men vakte alligevel stor, international opsigt, blandt andet på grund af sine stærke, seksuelle undertoner.

For Jens Thinggaard blev nummeret en åbning ind i det lilla musikunivers:

- Som ung knægt kom jeg ind i en omgangskreds der alle var helt vilde med Prince. Jeg selv havde intet forhold til manden, men med tiden lærte jeg at holde af hans musik. Faktisk så meget at jeg i perioder ikke har hørt andet.

- Jeg husker at vi skreg til Darling Nikki - fed tekst og fantastisk opbygning, der starter stille og roligt, men ender i ragnarok - fantastisk!

0:00

Loading preview...

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk