Anden: Nu med baby og bleer

Entertaineren Anders Matthesen går i luften med sit nye show i næste uge. Men Anden på scenen bliver noget anderledes end tidligere.

Han er kendt for succeser som "Jul på Vesterbro", "Terkel i knibe" og ikke mindst som stand up komiker. Anders Matthesen også kendt som Anden.

På onsdag er der premiere på hans helt nye show. Et show, som ifølge manden selv, handler om alle de forskellige roller, han har haft i sit professionelle liv.

Ikke så anderledes som folk tror- Det handler om de forskellige personer, jeg har brugt i mine tidligere shows. For jeg tror, der er mange mennesker, som tror, jeg er meget anderledes, end jeg i virkeligheden er, siger Anders Matthesen til DR.

- Folk tolker til tider ting jeg siger på scenen, noget anderledes end de er ment.

Det er tre år siden, at Matthesen sidst optrådte for fyldte sale med et one-manshow. Men det har ikke bare været tre års badeferie.

Siden hans seneste one-manshow har han indspillet en film, udgivet et rapalbum - og ikke mindst - fået en søn.

Faderrolle med knald på- Jeg har optrådt meget, hvor knægten har stået og sovet i en klapvogn ved siden af. Hvor det er gået godt, og har betydet nogle kæmpe oplevelser for hele familien, fortæller Anders Matthesen.

Komikeren har aldrig holdt sig tilbage for at gøre tykt grin med forældre og deres børn. Hvordan han ser på børneemnet nu, har ikke ændret sig meget, selv om han nu selv er far.

- Jeg har været efter det der med børn. Især det der med den måde at forgude hele det der børnehalløj er latterlig. Og det har da ikke ændret sig spor, siger Anders Mattesen og fortsætter:

-Det har da i øvrigt heller ikke ændret, sig at børn der skriger i flyveren er for nederen. Nu er det så bare mig der sidder med barnet. Undskyld!

Se hele interviewet med Anders Matthesen i aften i 21 Søndag.