Anna på 27 er blevet direktør: 'De historier, jeg fortæller, skal skabe en forandring'

Der kommer nye toner på teatret Mungo Park, når 27-årige Anna Andrea Malzer i morgen sætter sig i direktørstolen.

Hun varmede op til det i en række videoer på internettet, og den 10. maj i 2016 gjorde den franske teenager Océane alvor af sine trusler.

- Jeg siger med det samme. Der vil ske noget meget, meget chokerende. Mindreårige skal ikke se det, advarede den 19-årige franskmand.

Og præcis klokken 16.29 samme dag kastede hun sig ud foran et tog i den parisiske forstad Égly.

Selvmordet live-sendte hun samtidig på nettjenesten Periscope, hvor cirka tusind abonnenter så målløse med.

Hændelsen sendte chokbølger gennem Europa, der aldrig havde set noget lignende, for det her var ikke fiktion, det var virkelighed, og flere spørgsmål trængte sig på hos mange mennesker, også her i Danmark.

Hvem var Océane? Hvorfor gjorde hun det? Bar hun på et traume? Og hvad var det for et liv, hun havde i en af de fattigste forstæder til Paris?

Det er også sådanne spørgsmål, der interesserer den 27-årige danske instruktør Anna Andrea Malzer, der mandag tager officielt hul på sit nye job som teaterdirektør hos Mungo Park i Allerød.

Hun har derfor skrevet og opsat det anmelderroste teaterstykke '16:29' om den unge franskmand Océane.

- Jeg læste en meget stereotyp artikel om, at de mennesker, der boede i den franske forstad, var kriminelle, religiøst ekstremistiske eller helt passive, fortæller Anna Andrea Malzer, da vi møder den nye teaterdirektør i hendes hjem i København.

- Når jeg er ude og researche nu, kan folk ikke altid forstå, når jeg siger, jeg er teaterdirektør. Tit spørger de, om det bare er til en skoleopgave, men det er det jo ikke, siger Anna Andrea Malzer. (Foto: Martin Fält © dr)

Giver stemme til dem, der sjældent høres

Men den slags artikler er ikke nok for Anna Andrea Malzer, når hun skal researche på en historie.

Hun sætter i stedet sig selv på spil og kommer helt tæt på de mennesker, der bor der. Finder ud af, hvad de taler om, hvad de går op i og hvad de drømmer om.

For at blive klogere på fortællingen om Océane flyttede danskeren derfor over flere perioder nogle uger ned til åstedet. Hun lejede en lejlighed i Égly og opsøgte lokalområdets unge ansigt til ansigt.

Anna Andrea Malzer blev tilmed venner med flere af dem og lagde aldrig skjul på, hvorfor hun opsøgte Paris-forstaden.

- Jeg kan jo ikke fortælle nogens historie, hvis jeg ikke involverer dem i, hvad der skal fortælles. Mange mennesker har ikke en kunstnerisk stemme, men de har en masse, de vil fortælle verden, og så omformer jeg deres virkelighed til tekst, siger teaterdirektøren.

Anna Andrea Malzer har blandt andet også lavet et stykke om en brand på et asylcenter i en svensk forstad, som hun besøgte for at blive klædt på til at skrive historien. (Foto: Martin Fält © dr)

Mødet med området gav hurtigt Anna Andrea Malzer et noget andet blik på den fattige forstad, end andre medier havde givet hende med deres artikler. Det så faktisk ikke mørkt ud det hele, der var også glæde.

- Noget af det første, jeg så, da jeg ankom, var, at Égly var fyldt med blomsterhaver. Byen hedder 'blomsternes by', og at holde liv i blomsterne i haverne er nærmest en sport dernede, siger hun.

- Jeg mødte et meget mere komplekst og blandet billede af den by end journalisten, der havde skrevet et portræt af byen. Jeg tror, det er et inderligt behov i mig at komme dybere ned i tingene. Det tror jeg, at mange unge har, fordi vores medieliv er så overskriftsbåret i dag.

Anna Andrea Malzer har stadig kontakt med en af de unge, som hun blev venner med under sine ophold i Paris-forstaden Égly. (Foto: Martin Fält © dr)

Drømmen over dem alle: Et parforhold

Océane arbejdede for eksempel på et lokalt plejehjem, så det var oplagt for Anna Andrea Malzer at tilbringe meget tid blandt stedets ansatte og beboerne for at sætte sig i teenagerens sted.

Her hørte Anna Andrea Malzer blandt andet om plejehjemmets mange måder at håndtere døden på, fordi der både var beboere med fransk, afrikansk, mellemøstlig og jødisk baggrund.

I Océanes videoer havde Anna Andrea Malzer netop hørt den unge franskmand fortælle, at hun havde et nært forhold til en af de gamle damer på plejehjemmet.

- Men så fandt jeg jo bare en anden ung pige, der havde et venskab med en anden gammel dame. Så kunne jeg skrive mig ind i det på den måde, forklarer Anna Andrea Malzer.

Derudover viste nogle drenge hende på et tidspunkt ud til et stort, forladt gods i en skov, som omkring 15 teenagere var flyttet ind i.

- De var droppet ud af skolesystemet, fordi de ikke følte, at de lærte noget, og at det, de lærte, var fordummende og begrænsede deres verden frem for at udvide den. Så nu underviste de hinanden i engelsk på Youtube, fortæller Anna Andrea Malzer.

Stykket '16:29' indeholder blandt andet en monolog. Her ses skuespiller Amira Jasmina Jensen i rollen som Océane. (Foto: Daniel Buchwald © Daniel Buchwald)

Det er ikke lige sådan noget, man forbinder Paris med, tænker Anna Andrea Malzer og peger på, at Égly trods alt kun ligger godt 30 kilometer væk fra den pæne og romantiske hovedstad.

Og blandt teaterdirektørens unge venner i Égly var det tydeligt, at livet i høj grad handlede om at få en kæreste på en helt anden måde, end man ser hos den unge generation herhjemme.

- Der er ikke så meget andet at se frem til end parforholdet for dem. Ligesom i Danmark i 1950'erne. Alle kvinder vil have en mand med en bil, og alle mænd vil have en bil for at kunne få en kvinde. Det er det, der er drømmen. Og hvis den ikke går i opfyldelse, bliver ungdommen destruktiv meget hurtigt.

Der er så meget, vi ikke ved om unge fra andre europæiske lande, selvom vi både politisk og kulturelt er meget forbundne med dem, mener Anna Andrea Malzer. (Foto: Martin Fält © dr)

Er de modne teatergængere klar på lidt ungdom?

Den slags informationer kan man ikke læse sig til, dem skal man opleve i mødet med mennesker, forklarer den unge teaterinstruktør.

Og de mange uger i den fattige forstad var godt givet ud. Da Anna Andrea Malzer vendte hjem fra Frankrig, havde hun så meget materiale med fra sin tid i Égly, at hun fik skrevet teaterstykket '16:29' på tre uger.

Fortællingen om Océane endte med at blive en intens monolog med en skuespiller, efterfulgt af et musikalsk værk skabt af den franske hip hop-gruppe Capital Fluxus, og reaktionerne fra de unge, der har indtil videre har set '16:29', har været gode.

- Der er rigtig mange, der har kunnet genkende sig selv i temaerne. Både ensomheden og det at udstille sig selv på nettet. Så jeg har oplevet mange unge være meget berørte, og som har følt sig spejlet, siger Anna Andrea Malzer.

Og det glæder teaterdirektøren, der kun vil skildre unge med ny dramatik frem for fortolkninger af andres værker.

- Jeg håber at lave nogle historier, der både spejler og udvider min egen generations verden, så man både kan blive forarget over eller grine ad sig selv og ad dem, man er langt fra. Og så er det vigtigt at lave nogle af de historier, der ikke bliver tilbudt på de større public servicekanaler, siger Anna Andrea Malzer.

Derfor skal mange af de faste og mere modne teatergængerne hos Mungo Park forberede sig på nye toner på det nordsjællandske teater. Men det er de også gearede til, mener Anna Andrea Malzer.

- Jeg kan ikke være en fortolker, jeg kan kun være en fortæller. Og jeg vil se, at de historier, jeg fortæller, skaber forandring. Jeg kan ikke bare reproducere det, de andre gør, eller fortælle noget bare for at sælge billetter. Og det skal først og fremmest resonere i min egen generation.

- Mungo Park har altid været fremadskuende, og det støtter publikum deroppe, slutter hun.

- Jeg håber at lave nogle historier, der både spejler og udvider min egen generations verden, siger Anna Andrea Malzer om sit nye job hos Mungo Park. (Foto: Martin Fält © dr)
Facebook
Twitter