Anne Linnet-sang for fræk til P4

Med en sang om intimitet til en anden kvinde og ordene "slik mig", er Anne Linnets nyeste sang, Agenda, blevet blacklistet på P4's sendeflade.

Igennem 35 år har Anne Linnet prydet de danske hitlister. Mandag udkommer hun med nyt album, og fra det er der kommet en sang, der har sat musikcheferne på DR på en prøve.

UpassendeI den nye sang, "Agenda", synger Anne Linnet ordene:

"Jeg vil gå igennem hvad som helst for dig. Om jeg skal ned på knæ og flirte mig. Og jeg vil gøre hvad som helst for dig, så' det bare ned på knæ og slik´ mig"

Og det er simpelthen for upassende til P4's lyttere. Musikchef Ole Mølgaard har besluttet, at sangen ikke skal spilles på kanalen.

- Kanalen henvender sig jo til den voksne del af befolkningen, og der vil det virke mærkeligt at efterfølge et borgmester-interview med en sang om at slikke en anden kvinde, siger Ole Mølgaard til Ekstra Bladet.

Kom videreSangerinden selv siger til Ekstra Bladet, at hun er forundret over P4's beslutning, da hun tidligere har fået spillet sange om lesbiske tendenser og sadomasochisme.

- Når man ser på hvad hiphopperne kan slippe af sted med at rappe, så er det ikke frækkere end så meget andet. Jeg fatter det ikke. Vi er i 2009. Come on, siger hun.

P3 spiller videre

Og selvom P4 har valgt at slukke for Anne Linnets nye Agenda, så kan DR's lyttere tune ind på P3. Her har man ikke noget problem med den nye sang. Således var Anne Linnets nye sang bobler på Tjeklisten i lørdags.

Støder Anne Linnet-teksten dig?

FacebookTwitter