Avis: Michael Jackson er blevet muslim

Den tidligere King of Pop er konverteret til Islam og taget navneforandring til Mikaeel Jackson. Tilsyneladende midt under indspilningerne af ny musik.

Så har man hørt det med.

I følge den engelske avis The Sun opholder Michael Jackson i øjeblikket i et studie for at indspille ny musik!

Nå ja, det er i øvrigt samme avis, som beretter at Michael Jackson har lagt fornavnet Michael bag sig, taget navneforandring til Mikaeel og samtidigt er konverteret til Islam.

Ceremoni hjemme hos Toto-trommeslager

Det hele skulle være foregået hjemme hos vennen og trommeslageren i Toto Steve Porcaro, som var med til at skrive musikken til Thriller-albummet.

Avisen kan berette, hvordan Michael sad på gulvet iført en lille hat, da han sværgede sin troskab til Koranen og Islam overfor en Imam, der var blevet tilkaldt.

Det er tilsyneladende en producer og en sangskriver, som havde bemærket, at Michael Jackson så ud til at være lidt nede. De talte med ham om deres tro og fik ham overbevist om, at man fik det bedre af at konvertere.

Ville ikke hedde Mustafa

Nu hedder Michael altså Mikaeel. Han skulle have afvist fornavnet Mustafa, som eller betyder den udvalgte.

Musikeren Yousef Islam, bedre kendt som Cat Stevens inden han konverterede til Islam, mødte op for at fejre Jacksons nye religiøse tilhørsforhold.

Michael Jacksons bror, Jermaine Jackson, er også konverteret til Islam. Det skete i 1989, og han har forsøgt at påvirke Michael siden da. Siges det. Brødrene Jackson er i øvrigt vokset op i en hjem, der var Jehovas Vidner.

Facebook
Twitter