Den 5. november skulle Den Kongelige Ballet have haft premiere på Othello - en balletopsætning af den amerikanske stjernekoreograf John Neumeier. Tilbage i maj blev Othello dog taget af plakaten og erstattet med En skærsommernatsdrøm.
Dengang berettede mediet A4 Ligestilling, at aflysningen bundede i, at de kongelige balletdanserne nægtede at opføre balletten på grund af en stereotyp dansesekvens, hvor danserne skulle udstøde abelyde og banke sig selv på hovedet som en abe.
Balletmester for Den Kongelige Ballet Nikolaj Hübbe sætter spørgsmålstegn ved den beskrivelse.
- Jeg ved godt, der blev sagt, at han gik rundt og slog sig selv op i hovedet og udstødte abelyde og sådan noget. Det hele er blevet lidt forvrænget. Det hele er blevet lidt kørt op, siger han i et interview med DR2-programmet Kulturelt.
Nikolaj Hübbe bekræfter dog overfor DR, at det er dansesekvensen, der har været omtalt som kriger- eller stammedansen, der er kimen til konflikten.
Har balletmester mistet modet?
Aflysningen af Othello trak en del opmærksomhed. Udover de mange skriverier i pressen stillede daværende kulturordfører for Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær, spørgsmål til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) efter aflysningen.
Her kaldte Dennis Flydtkjær, der nu sidder i Folketinget for Danmarksdemokraterne, idéen om at fjerne Othello på grund af etniske stereotyper for identitetspolitisk venstrefløjsaktivisme.
Hele miseren har sat en frygt i livet hos balletmester Nikolaj Hübbe.
Du lever blandt andet også af at være modig og turde tage nogle chancer. Har det her skræmt dig?
- Ja, det har det, fortæller Nikolaj Hübbe til Kulturelt.
Tror du, at du er blevet mindre modig på nogle ting?
- Ja, det tror jeg. Og jeg tror at jeg er blevet meget mere sådan "kigge mig over skulderen" og gud nej.... Ufri vil jeg sige. Jeg er nok blevet mere ufri.
Det virker som et tab for balletten?
- Ja, men prøv at høre her. Jeg har tre et halvt år tilbage på det her teater. Så er der heldigvis og formodentlig, nogle stærke nye kræfter med alle de rigtige tanker og idéer, og nok en større indsigt. Det er ikke fordi, jeg ikke har en indsigt.
Men en anden indsigt?
- En anden indsigt - lige præcis.
Aflysningen af Othello
Flere balletkritikere gjorde opmærksom på, at lige netop John Neumeiers opsætning af Othello er et antiracistisk stykke, hvorfor den stereotype dansesekvens i sidste ende bakker op om et antiracistisk budskab. Nikolaj Hübbe synes heller ikke selv, at opsætningen er racistisk, fortæller han til Kulturelt.
Hvem syntes, at den var racistisk?
- Nogle dansere, som opfattede en speciel scene i den som en stereotyp udlægning.
- Jeg siger ikke, at det er en misforståelse. Det er deres forståelse.
- Jeg ser på det på den måde, at jeg ikke ville bryde mig om at sende en af mine unge dansere på scenen, som ville føle sig utilpas i en rolle.
Hvad der mere præcist er foregået forud for aflysningen, fremgår stadig uklart. Nikolaj Hübbe nævner, at der er nogle mennesker, som han nødig vil udleverere.
- Det er jeg nødt til at holde for mig selv, selvom jeg gerne ville forklare det. Der er nogle navne og nogle kunstnere, som både jeg og teatret og balletten er afhængige af - også i fremtiden.
Retraumatiseret på scenen
Astrid Elbo er solist i Den Kongelige Ballet. Hun har netop danset rollen som Blixen og har tidligere danset Desdemona fra Othello i Hamburg Balletten.
På trods af at aflysningen af Othello kom på baggrund af kritik fra dansere, mener Astrid Elbo ikke, at danserne har fået en magtposition.
- Det er jo ikke os, der caster, og det er ikke os, der lægger repertoire, så på ingen måde er det jo vores magt. Men jeg tror, at samfundet udvikler sig sådan, at det er der jo plads til på rigtig mange arbejdspladser nu, at der bliver lyttet. Så jeg vil ikke sige, at det er os, der har magten. Det er jo heller ikke os, der har aflyst Othello, fortæller hun til Kulturelt.
Astrid Elbo mener dog, at der er noget, der er blevet glemt i debatten om Othello.
- Man glemmer, at der jo stadig er nogle, der skal ned hver eneste aften og lægge krop til det. Og i dét er man nødt til at huske dansernes værdighed.
Hun fremhæver, at hun blot repræsenterer én side af sagen, og at der er andre af hendes kollegaer, der bliver hårdere ramt af de etniske stereotyper.
- Der er jo nogle af mine kollegaer, som ikke er hvide, ciskønnede kvinder eller mænd, som altid har skullet spille tjeneren eller slaven, og som bliver retraumatiseret, hver gang de skal gå ind i nogle af de her roller. Det er vi nødt til at gøre op med.
Ud med både kineser- og skyggedans
Othello er ikke den eneste forestilling, der har været under kritik for brugen af etniske stereotyper. I løbet af det seneste år er to andre af Den Kongelige Ballets forestillinger også blevet ændret.
Information kunne i december sidste år beskrive, hvordan der var blevet ændret i Nøddeknækkeren.
Den såkaldte ‘Te-dans’ (tidligere kendt som kineserdansen), var ændret, så dansen ikke længere rummede opstrakte pegefingre, som nogle opfattede nedsættende. Det Kongelige Teater havde også droppet sorte fletningeparykker og påmalet skæg i samme dansesekvens.
Da Den Kongelige Ballet i slutningen af september havde repremiere på Blixen, var der også sket ændringer fra verdenspremieren i 2019.
Information beskriver, hvordan Karen Blixens tjener, Farah, havde fået en større rolle. Derudover var portrættering af de kikuyuere (personer fra Kenyas største etniske gruppe), som arbejdede på Karen Blixens kaffefarm, lavet om.
I opsætningen fra 2019 blev de præsenteret i en skyggedans, mens de i genopsætningen i stedet blev repræsenteret med filmoptagelser af dem og deres kunst.
Kampen med tidsånden
Med samlet set tre ændringer og aflysninger i løbet af det seneste år, kunne det se ud til, at der er opstået et sammenstød mellem Den Kongelige Ballet og tidsånden. En beskrivelse, som Nikolaj Hübbe genkender i sit arbejde som balletmester.
- Der er et eller andet i en brydningstid. Der er noget revolution. Så det vil sige, at der er nogle barrikader, som folk træder op på og demonstrerer på, og det bliver tit sindssygt rabiat. Fordi når budskabet skal ud, så skal det knaldes ud på den mest konsekvente måde.
Astrid Elbo mener dog ikke, at fokusset på, hvordan og hvem man afbilleder i balletten, gør spillerummet for balletten mindre. I stedet mener hun, at man bare bør kigge lidt bredere, når man i balletten hiver koreografer ind.
- Lad os invitere nogle af alle de koreografer ind, der findes, og få fortalt nogle historier, som ikke normalt bliver fortalt, fordi vi lever jo i en globaliseret verden, så vi kan lige så godt invitere folk ind og høre nogle flere stemmer, siger Astrid Elbo.