Bamse fylder 30: Vi elsker ham trods hans egoisme

Vi elsker Bamse, fordi han er en del af os selv, som vi har brug for at se. Det mener Alberte Winding, når hun tænker tilbage på den gule bjørn, der i år fylder 30 og kom til at fylde rigtig meget i hendes liv.

Bamse kom især til Luna, når der var nogle følelsesmæssige problemer, han ville tale om. Hun var som en storesøster for ham. (Foto: Ulla Voigt © DR)

Vi elsker Bamse, fordi han er en del af os selv, som vi har brug for at se. Det mener Alberte Winding, når hun tænker tilbage på den gule bjørn, der i år fylder 30 og kom til at fylde rigtig meget i hendes liv.

Alberte Winding var med i 'Bamses Billedbog' i 12 år. Hun spillede den mystiske Luna, der boede i sit telt og altid var på vej videre. Samtidig var hun en storesøster for Bamse, der især kom til hende med følelsesmæssige problemer.

Se masser af afsnit fra Bamses Billedbog i afspilleren ovenfor!

Alberte fortæller her om, hvordan 'Bamses Billedbog' nærmest formede hendes liv - om hun ville det eller ej.

Hvordan blev karakteren Luna til?

- Da Pernille Skov, som spillede 'Pernille', forlod serien i 1984 var der brug for en anden kvinde. Holdet bag var ret enige om, at det skulle være en mystisk person. Jeg har altid været fascineret af månen og det, den gør ved kvinder. Derfor kom hun til at hedde Luna, som betyder måne på latin. Hun er mystisk på den måde, at man aldrig helt kan regne med hende. Hun er der, når hun er der, men ofte er hun rejst væk, fordi hun har en form for længsel i sig. En længsel efter noget andet.

Hvorfor skulle Luna være på den måde?

- Først og fremmest er hun en form for storesøster. Men lige så vigtigt er hun et modstykke til Bamse. Hun trækker sig nogle gange og siger fra. Hun er med til at vise, at man også skal være i stand til at stå alene. I starten er hun lidt hård og kan godt finde på at bede Bamse om at "pille af". Det ændrer sig lidt undervejs. Jeg tror det skete i takt med, at jeg selv fik børn. Jeg syntes, det var lidt synd for Bamse, så tonen overfor ham blev efterhånden mere blid.

Hvorfor tror du, vi holder så meget af Bamse?

- En af de vigtigste ting ved Bamse er, at vi elsker ham på trods af, at han er egoistisk. Det har også været meningen hos Elin Bing, som var forfatter på serien, mens jeg var med. Elin ville vise børnene, at der er masser af kærlighed derude, og at folk er overbærende. Man kan sagtens blive accepteret, selv om man, som Bamse ofte gør, sætter sig selv forrest. Der er ikke nogle løftede pegefingre. Men når alt det er sagt, er Bamse jo også en elskværdig fyr. Vi elsker ham for hans store hjerte, hans rystende ærlighed og hans evne til at samle venner omkring sig. Bamse er med til at lære os, hvad det vil sige at være social.

Så man skal lære børn, at de godt må være egoistiske?

- Nej, men det er børn jo i forvejen. Så man skal lære dem, at kærligheden favner bredt, og at man bliver accepteret alligevel. Kylling betyder også rigtig meget for serien. Bamse kan ikke fungere uden Kylling, det ville få ham til at fremstå usympatisk. Kylling er en anden side af Bamse; en side, som man ikke kan andet end at elske. Omvendt ville Kylling uden Bamse blive tromlet ned. 'Bamses Billedbog' bygger meget på de her arketyper, hvor det er let at gennemskue, hvad hver figur står for, fordi modsætningerne er tegnet skarpt op.

Hvordan var det at spille over for nogle, der altid var udklædte?

- Indimellem bad jeg dem om at tage hovedet af, for det var altså svært at spille over for det døde ansigt. Men de var også nødt til at tage kostumerne af, for der blev sindssygt varmt inde i dem. Derfor spillede vi også en del uden kostumerne, for varmen medførte jo også, at de lugtede lige så slemt som et ishockeyholds omklædningsrum. Samtidig var det meget vigtigt, at børnene ikke så figurerne uden hoved på. Derfor var der vagter under optagelserne, der skulle sørge for, at børnene ikke så for eksempel Brian Patterson stå i et halvt kyllinge-kostume med en smøg i munden. Det hele var meget professionelt - det glemmer man nogle gange, når det handler om børne-tv. Det blev testet tusinde gange, hvordan Bamses skorsten skulle falde, hvilke ruter han skulle gå, og hvor lang tid det tog. Alt er minutiøst gennemprøvet, ligesom man sikkert gør det i 'Forbrydelsen'. Det var noget, jeg skulle arbejde med. Jeg hader at øve. Jeg ville helst bare komme og gøre det, jeg skulle - og så smutte igen. Men det fungerede ikke rigtig, når man skulle lave fjernsyn.

Hvor meget fylder Bamse for dig i dag?

- Jeg har i lang tid forsøgt at pakke det væk. At jeg havde været med i 'Bamses Billedbog' kom efterhånden til at fylde alt for meget, selv om det langt fra var dét, jeg brugte al min tid på. Det var, som om alle glemte, at jeg også lavede andre ting. Når jeg snakkede med folk om, hvad jeg havde gang i, var det som om, de bare fejede det hele væk og sagde: "Ja ja, men det var dig, der var Luna, ikke?" Det kom til at fylde alt, så jeg har forsøgt at beskæftige mig så lidt med det som muligt. Indtil her for nylig, hvor jeg var inde at se "Bamseballetten" på Det Kongelig Teater. Her var jeg alene med mine følelser i forhold til Bamse, og jeg lod dem være der. Tårerne løb ned af kinderne på mig. Det slog mig lige pludselig, hvor stor en del af mit liv, Bamse er. Selv om jeg har pakket den gule bjørn væk, har den alligevel formet mit liv.

Alberte Winding, 49 år, er sanger og skuespiller. Hun har udgivet 14 album, og er også kendt fra sine 'Åh Abe'-koncerter. Senest har hun været aktuel med nummeret 'Min klub først', hvor hun blandt andre synger sammen med sin datter, Josefine Winding. Hun medvirkede i 'Bamses Billedbog' fra 1985 til 1997. Nogle gange er hun lidt træt af, at alle aldersgrupper føler, de er vokset op med Bamse og Luna. "Så gammel er jeg altså heller ikke," siger hun.

Se temalørdagen "Bamse fylder 30: Bag om Bamse, Kylland og andre dukker" på DR2 lørdag kl. 20.

Facebook
Twitter