Banksy – den rebelske gadekunstner med hemmelig identitet

I mere end 20 år har Banksy formået at holde sin identitet skjult fra offentligheden.

I oktober 2013 indtog Banksy New York, hvor han sørgede for, at newyorkerne hver dag kunne stå op til et nyt værk, der var tonet frem i løbet af natten. (Foto: Brendan MCDermid © Scanpix)

En nattens kriger bevæbnet med graffitidåser på korstog for kunstens uafhængighed af kommercielle interesser?

Eller en idé, der for længst er blevet et varemærke i sig selv og undervejs er blevet opslugt af den buldrende mainstream?

Meningerne er delte om kunstneren Banksy, der i snart 20 år har stået som den ypperste repræsentant for street art – gadekunst – i Storbritannien og resten af verden.

Senest med sit stunt, hvor hans værk Girl With Balloon selvdestruerede få sekunder efter, det var blevet solgt for et stort millionbeløb på en auktion i London.

Endnu engang satte Banksy debatten i gang; var der tale om en udstrakt langemand til kunstverdenen eller endnu et udspekuleret forsøg på selvpromovering.

Banksy selv har ikke udtalt sig, det gør han meget sjældent.

Ukendt identitet

Ingen ved, hvem der gemmer sig bag kunstnernavnet, og han er i dag vel verdens mest ukendte kendte.

- Kunstverden er den største joke. Det er et plejehjem for de overprivilegerede, de prætentiøse og de svage, lyder et citat, som han menes at stå fadder til.

Det skorter ikke på teorier om, hvem der gemmer sig bag aliasset. Alt lige fra, at han skulle være et af medlemmerne i triphop-duoen Massive Attack, til at han i virkeligheden er en hun.

Den mest sejlivede teori er, at han er fra den engelske by Bristol, hvor han i 1990'erne var en del af graffitimiljøet, og at hans navn er Robin Gunningham.

En gruppe studerende gik i 2016 systematisk til værks. De brugte den metode, politiet bruger til at lokalisere seriemordere. De konkluderede, at Banksys færden stemte overens med Gunninghams.

Teorien er dog hverken be- eller afkræftet af Robin Gunningham, som ingen har kunnet få fat på.

Politisk og revsende

Hans letgenkendelige signatur er de såkaldte stencils – motiver sprayet efter udskårne skabeloner. Som oftest er det motiver med et politisk, antiautoritært eller samfundsrevsende motiv.

I 2004 malede han et billede af to kyssende, mandlige betjente på en facade på en pub i byen Brighton.

En replika af originalen, der blev pillet ned og solgt til en anonym køber i USA for 575.000 dollar. (Foto: Alex Milan Tracy © Alex Milan Tracy)

I Betlehem har han på muren, der adskiller Israel fra Vestbredden, malet en række berømte værker blandt andet en demonstrant, der i positur gør klar til at kaste en molotov-cocktail. Bortset fra at han holder en buket blomster i hånden.

I London gav han i 2007 sin mening til kende om Storbritanniens mange overvågningskameraer, da han på en postbygning med store typer skrev ’One Nation Under CCTV (overvågningssystem)’.

(Foto: Stuart Pearce)

Det fik lov til at stå i et par år, før det af bystyret blev beordret malet over.

Sidste år blev motivet Girl With Balloon, der første gang dukkede op på en bro i London, og siden blevet makuleret på ikonisk vis, da det var sat i ramme, valgt af den britiske befolkning i afstemning som nationens højst skattede kunstværk.

Motivet Girl With Balloon på en udstilling i Moskva, som fandt sted uden Banksys tilladelse. (Foto: ANTON VAGANOV)

Tumper

Selvom Banksy – der har omtalt sig selv som en ’kvalitetsvandal’ - åbenlyst tager afstand fra den etablerede kunstverden ved at lave de fleste af sine værker i bybilledet uden at spørge om lov, og hvor de bliver overladt til sig selv, havner mange af dem der alligevel.

Et stykke mur med Banksys arbejde kan i dag være mange penge værd, og den fristelse er der mange, der ikke kan stå for. De bliver skåret ud og sat til salg.

I 2007 reagerede han på salget af tre af sine værker, der på auktion røg til langt over den anslåede pris.

På sin hjemmeside lagde han et billede af et auktionshus og folk, der bød på et maleri. Den medfølgende tekst lød: ’Jeg kan ikke tro, at I tumper rent faktisk køber det lort’.

Aversionen og hånen til trods fortsætter Banksy med at producere både værker på kanvas, print, plakater og t-shirts, der ikke bliver givet væk gratis.

En givtig forretning, hvis man skal tro Forbes, der i 2013 anslog, at personen bag pseudonymet var god for 20 millioner dollar.

Meningsløst

Der er kun ganske få interview med Banksy. Det mest omfattende er fra 2003, hvor han mødtes med en journalist fra The Guardian, der beskrev ham som ’hvid, 28 år, lurvet, men afslappet klædt i jeans, t-shirt, sølvtand, sølvkæde og med sølvørering’.

Men anonymiteten består, selvom han år efter år dukker op i offentligheden og udsmykker bybilleder over hele verden – fra Paris over New York til Vestbredden.

Hvorfor?

Til det nu hedengangne New Yorker-magasin Village Voice, som han selv kontaktede i 2013, sagde han:

-Der er absolut ingen grund til at lave det her her show. Jeg ved godt, at street art i stigende grad kan ses som marketingafdelingen til en kunstkarriere, så jeg ville lave kunst, uden at der var et prisskilt hæftet på. Der er ikke en udstilling på galleri, bog eller film. Det er meningsløst. Hvilket forhåbentlig betyder noget.

FacebookTwitter