(Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

Benjamin er vokset op i provinsby: 'De kaldte mig negerbolle og kastede sten efter mig'

Men også i København føler han sig udsat for racisme, fortæller vinderen af 'Danmarks bedste portrætmaler', Benjamin Abana.

Benjamin Abana er træt. Han har ikke sovet nok siden semifinalen, og i går hjalp han en ven med at flytte, så han er tilmed øm i kroppen og uoplagt.

Men nu står han og portrætterer skuespilleren Pilou Asbæk i finalen i tv-programmet 'Danmarks bedste portrætmaler', så han er nødt til at levere.

- Jeg kørte på adrenalin. Jeg tænkte, "nu skal det bare køre - så kan jeg lægge mig halvsyg bagefter."

Og det ikke bare kørte. Det kørte rigtig, rigtig godt.

Pilou Asbæk var nemlig imponeret over Benjamin Abanas portræt af ham.

- Hans portræt gik mest ind i hjertet på mig. Det var frækt med farverne, og frækt at han gik så tæt på, sagde han blandt andet.

Også dommerne var imponerede. De syntes, Benjamin Abanas portræt fremstillede flere personlige facetter af Pilou Asbæk. Og de var imponerede over, hvordan han "kombinerede antikken med popkunst".

Så Benjamin Abana kunne storsmilende løfte armene over hovedet i triumf, da dommerne kårede ham som vinder.

- Jeg har gået benhårdt efter det her i ti år, og jeg har levet på en sten for at kunne fokusere på malerkunsten.

- Nu har jeg et bevis på, at det, jeg laver, er godt. Det er så fedt. Jeg har ikke taget nogen uddannelse siden 10. klasse, men jeg ser det her program som mit uddannelsesbevis, siger Benjamin Abana.

Vi har mødt Benjamin Abana i hans kælderatelier i det indre København. Til en snak om at være med i 'Danmarks bedste portrætmaler', om danskernes opfattelse af afrikansk kultur og om at føle sig diskrimineret på grund af sin hudfarve.

  • Benjamin Abana er blevet genkendt på gaden flere gange, og hans indbakke er eksploderet. Alt sammen efter sejren i 'Danmarks bedste portrætmaler' i tirsdags. - Det stak helt af. Det er fantastisk, at folk skriver til mig. Så kan jeg jo mærke, at jeg laver et eller andet, som folk gerne vil have fat i. Det er dejligt. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    1 / 11
  • Benjamin Abana kommer fra den lille by Ans imellem Aarhus og Viborg. - Det er en dejlig by. Min familie bor der stadig, og jeg skal tilbage dertil til jul. Det glæder jeg mig til, det er altid hyggeligt. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    2 / 11
  • Men det har ikke altid været lige hyggeligt at bo i en lille provinsby, når man som Benjamin Abana er mørkere i huden end klassekammeraterne. - For at komme i skole skulle min bror jeg passere en anden skole. Når vi gik forbi, stod børnene nogle gange og råbte "negerbolle" og "tag tilbage til Afrika" og kastede sten efter os. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    3 / 11
  • Da Benjamin Abana blev gammel nok til at flytte hjemmefra, flyttede han til København. Han tænkte, at det ville blive anderledes i en større, mere multikulturel by. Han blev skuffet. - Jeg er aldrig blevet stoppet så mange gange af politiet, som efter jeg er flyttet herover. Det kan for eksempel bare være for at stå på Hovedbanen og tage toget hjem. Ofte er det helt åbenlyst, at det er direkte racemæssig profilering. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    4 / 11
  • Han er også blevet stoppet flere gange i lufthavnen, og når han kører i bil. - Der kan være mange grunde til, at man bliver stoppet. En pære kan være gået ud i baglygten eller noget. Men når vi spørger, hvorfor de stopper os, kan man høre, at politibetjentene skal finde på en gyldig grund. Det pisser mig af. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    5 / 11
  • Men den episode, som har gjort Benjamin allermest vred, udspillede sig i hjembyen Ans. Han skulle besøge sin mormor og morfar. Han ringede på, men ingen åbnede. Han tænkte, at de måske var i haven, så han gik rundt om huset for at kigge. Da han kom tilbage, kom en vejarbejder stormende mod ham. - Han spurgte, hvad jeg lavede. Jeg fortalte, at jeg skulle besøge min mormor og morfar, som boede i huset. Han så mistænksomt på mig og sagde, at det var han ikke så sikker på. Jeg kan godt forstå, hvordan det kan have set mærkeligt ud fra hans synspunkt. Men det føles uretfærdigt, og det kan stadig gøre mig rigtig vred. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    6 / 11
  • Benjamin Abana føler, at han altid skal være ekstra påpasselig på grund af sin hudfarve. - Jeg skal hele tiden passe på, hvad jeg gør. Når jeg går ind i en butik, skal jeg være ekstra smilende. Jeg må ikke have en dårlig dag, for så bliver jeg mistænkt. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    7 / 11
  • Benjamin Abanas far er fra Nigeria, og hans mor er fra Danmark. Hans afrikanske ophav er inspirationen til hans seneste kunstprojekt. - Særligt op til jul er der et stort fokus på for eksempel SOS Børnebyerne. Det er jo en rigtig god tanke om, at vi måske skal bruge noget af vores overflod på nogen, som ikke har så meget. Men det kan godt ende med at bidrage til en stereotyp fortælling om, hvordan Afrika er. Om at det hele er krig, hungersnød og folk, der bor i lerhytter. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    8 / 11
  • Så for at nuancere det billede tog Benjamin selv til Nigeria, hvor han portrætterede nigerianske middelklassemennesker. - Der er også en stor middelklasse i Afrika. Folk, der bare lever helt almindelige liv. Jeg vil sammenligne mine portrætter derfra med 1800-tals portrætter fra før fotografiet. Dengang fik vesterlændinge malet portrætter af deres familie, og nogle gange også af tjenestefolk, der så kunne være afrikanere. Men det var altid i denne her kontekst, at afrikanerne blev portrætteret - som enten slaver eller tjenestefolk. Jeg tænkte, at jeg kunne gøre lidt det samme, men i en helt anden kontekst. Jeg vil gerne sige: "Her er nogle helt almindelige mennesker". (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    9 / 11
  • Efter 'Danmarks bedste portrætmaler' har Benjamin Abana nu bestillingsopgaver nok til at være beskæftiget frem til april. Og han har end ikke nået at vende tilbage på alle forespørgsler. Men han er opmærksom på ikke at tage imod for mange opgaver og på at huske at skemalægge tid til sin kunst. - Jeg har brugt ti år på at udvikle den stil, jeg har nu. Den er kommet ved, at jeg har opfundet nye teknikker og afprøvet ting. Hvis jeg ikke fortsætter med det, vil jeg dø på bestillingsopgaverne, siger han. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    10 / 11
  • Benjamin Abanas vinderportræt af Pilou Asbæk kan nu opleves på Ny Carlsberg Glyptotek i København. Han fortæller, at portrættet var svært at lave. - Det er svært at portrættere skuespillere, fordi man har et forhold til de karakterer, de spiller. Men med Pilou Asbæk synes jeg, det lykkedes at portrættere ham som person. Jeg forsøger også at være så ærlig som muligt i mine portrætter. Jeg synes, Pilou Asbæk har noget lettere arrogant over sit udtryk. Det, synes jeg, ramte jeg ret godt. Og så forsøgte jeg at udtrykke en følsomhed med farverne. Jeg tror blandt andet, det var dét, han godt kunne lide ved portrættet, siger Benjamin Abana. Han fortæller, at det endnu ikke helt er gået op for ham, at hans værk er udstillet på Glyptoteket. - Det er ret vildt at have det hængende så anerkendt et sted. Men jeg kommer nok først til at se det i januar. Jeg gik på ferie i går og skal holde fri i et par uger. Det er tiltrængt. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)
    11 / 11
Facebook
Twitter