Bertel Haarder om den nye Danmarkskanon: Smukt hvis muslimer vil bidrage med værdier

Fra i dag kan alle komme med forslag til hvilke værdier og traditioner, der skal med i den nye Danmarkskanon. Kulturminister Bertel Haarder er sikker på, at især muslimer gerne vil have sat ord på, hvad dansk kultur egentlig er.

- Jeg betragter den nye Danmarkskanon som et højskoleprojekt, fordi det er på højskolerne, man finder ud af, hvad der virkelig betyder noget i tilværelsen, fortæller Bertel Haarder til DR Kultur. Foto: Scanpix (Foto: Gregers Pind Lohse DR Kultur)

- Det her. Det er et folkeligt projekt og en ægte kulturkanon.

Kulturminister Bertel Haarder (V) er ikke bange for at bruge store ord, når han skal beskrive den Danmarkskanon, som alle danskere fra i dag kan komme med forslag til, hvad skal indeholde.

Danmarkskanonen er da også et projekt, der er skabt af Bertel Haarder selv. Oprindeligt inspireret af Unescos Verdensarvsliste, men den afgørende forskel er, at det i Haarders danmarkskanon er de immaterielle værdier, der skal udpeges.

Fakta: Sådan laves den nye Danmarkskanon

  • Den 25 december 2015: Kulturminister Bertel Haarder fortæller, at der skal laves en ny Danmarkskanon, ”der skal gøre os mere kulturelt bevidste”.

  • Den 6. juni 2016. hjemmesiden www.danmarkskanon.dk og facebookgruppen facebook.com/danmarkskanon åbner hvor alle kan komme med forslag til, hvad den nye kanon skal indeholde. Forslaget kan også indstilles på Twitter og Instagram ved at bruge #DKkanon

  • Efteråret 2016: En række eksperter vil koge forslagene ned til en bruttoliste, der sendes til digital folkeafstemning.

  • Slutningen af 2016: Offentliggørelse af den endelige Danmarkskanon

- Det handler om, hvilke danske værdier og traditioner der rent faktisk er vigtige nok til at tage med ind i fremtidens samfund. Det er derfor, at Danmarkskanonen er en ægte kulturkanon, siger Bertel Haarder til DR Kultur.

Haarder: Danmarkskanonen er dobbelt folkelig

Det er anden gang på 10 år, at en borgerlig kulturminister har kastet sig over at kanoniserer dansk kultur. Første gang var tilbage i 2006, hvor den konservative kulturminister Brian Mikkelsen præsenterede 108 værker fordelt på 9 kunstarter, som var særligt vigtige for den danske kulturarv.

Dengang blev værkerne udvalgt af et ekspertpanel, men Bertel Haarders Danmarkskanon er tænkt anderledes.

- Den gamle kulturkanon var i virkeligheden en kunstkanon. Danmarkskanon er derimod en ægte kulturkanon, fordi den vil opstå af folkelige forslag, siger Bertel Haarder.

Planen er, at danskerne kan komme med forslag henover sommeren, og til efteråret vil en række udvalgte eksperter barbere forslagene ned til en bruttoliste, der så sendes til digital folkeafstemning.

- Så på den måde kan du sige, at danmarkskanonen faktisk er dobbelt folkelig, fordi man får indflydelse to gange, siger Bertel Haarder.

Er janteloven vigtig nok?

Ville det ikke have været mere folkeligt at lade danskerne fuldstændig selv bestemme, i stedet for at en række eksperter skal indover?

- Jeg tror, det ville være meget svært for danskerne at tage stilling til, hvilke forslag der var de bedste, hvis der var alt for mange. Det er godt at have nogle kloge folk, der kan være med til at udvælge og skære listen af forslag ned.

Hvem er de kloge folk?

- Det er ikke afgjort endnu, men jeg regner med, vi finder ud af det inden sommerferien.

Er der nogle værdier, som, du allerede nu kan sige, ikke kan komme med i danmarkskanonen?

- Nu er jeg ikke med til at skære listen af forslag ned, men jeg tror, at selvom eksempelvis janteloven er en vigtig del af dansk kulturarv, så er det ikke en vigtig værdi at tage med ind i fremtidens samfund.

Plads til religiøse værdier

Der bor lige under 300.000 muslimer i Danmark. Vil der blive plads til de værdier, som de ser som særligt vigtige?

- Det ville være utroligt velkomment, hvis muslimer også kom med forslag. Jeg lægger meget vægt på, at det her skal være et inkluderende projekt. Jeg tror dog først og fremmest, at mange muslimer gerne vil have, at vi danskere bliver bedre til at pege på, hvad der er særlig dansk.

Hvorfor tror du det?

- Jeg har snakket med flere muslimer og indvandrere om det. Og mange af dem peger på, at danskerne skal blive mere bevidste om deres værdier og være mere tydelige kulturelt.

Kan der være plads til religiøse værdier i danmarkskanonen?

- Muligvis. Både kristne og muslimske værdier er jo meget abstrakte. Muslimerne siger jo, at deres religion er en kærlighedsreligion, og det kan man jo godt have svært ved at se nogle gange. Men hvis der skulle være nogle muslimer derude, som har religiøse værdier, som er værd at tage med ind i fremtiden, så synes jeg, det lyder smukt og spændende.

Hvordan forestiller du dig, at Danmarkskanonen konkret skal bruges, når det endelig er færdig?

- Jeg er sikker på, at den app, vi laver i sidste ende, nok skal blive brugt flittigt af både undervisere og journalister. Dels fordi debatten om hvad dansk kultur er er vigtig, men også fordi der vil være spænding om resultatet.

Fakta: 3 kriterier for at få dit forslag med i Danmarkskanonen

  1. 1

    Forslaget skal kunne betegnes som immateriel kultur; f.eks. en historisk begivenhed, en tradition, en bevægelse eller en værdi.

  2. 2

    Forslaget skal kunne begrundes historisk og have betydning for mange mennesker i Danmark.

  3. 3

    Forslaget skal have nutidig og fremtidig relevans for befolkningen i Danmark.

  • Kilde: Kulturministeriet

Facebook
Twitter