(Foto: © Mario Anzuoni, Ritzau Scanpix)

Beyoncé kom for sent til festen, men endte med en Grammy-aften ud over det sædvanlige

Med 32 priser er Beyoncé nu den mest vindende kunstner i Grammy-historien.

Trafikken i Los Angeles er kendt for at være notorisk umulig at glide hurtigt igennem - også selvom man hedder Beyoncé.

På en rekord-aften, hvor den amerikanske megastjerne vandt fire Grammy-statuetter, sad hun angiveligt fast i trafikken og nåede ikke frem til at modtage den første pris selv.

Men da hun vandt prisen for bedste dance/electronic-album var Queen Bee nået frem og satte samtidig rekorden for flest Grammy-sejre nogensinde med i alt 32 priser.

Kom med til den 65. udgave af Grammy-festen og mød nogle af vinderne her.

  • Beyoncé modtager prisen for bedste dance/electronic-album, der samtidig gav hende rekorden for flest Grammy-sejre nogensinde. I sin tale takkede Beyoncé blandt andet queer-samfundet for støtten og for at have opfundet genren. (Foto: © Mario Anzuoni, Ritzau Scanpix)
    1 / 12
  • Beyoncé vandt desuden priserne for bedste R&B-sang, bedste dance/electronic-indspilning og bedste traditionelle R&B-optræden. (Foto: © Chris Pizzello, Chris Pizzello/Invision/AP)
    2 / 12
  • Én af aftenens helt store priser for årets album gik til Harry Styles for 'Harry's House'. (Foto: © Mike Blake, Ritzau Scanpix)
    3 / 12
  • Prisen for bedste indspilning gik til Lizzo for 'About Damn Time', hvor den 34-årige sangerinde både synger og spiller fløjte. (Foto: © Mario Anzuoni, Ritzau Scanpix)
    4 / 12
  • Harry Syles, Lizzo og Doja Cat måtte alle se sig slået af den britiske sangerinde Adele i kategorien bedste solo pop-optræden. (Foto: © Mike Blake, Ritzau Scanpix)
    5 / 12
  • Kendrick Lamar var også blandt aftenens store vindere. Prisen for bedste rap-optræden, bedste rap-sang og bedste rap-album gik alle til den amerikanske kunstner. (Foto: © VALERIE MACON, Ritzau Scanpix)
    6 / 12
  • For tredje gang var det den sydafrikanske komiker Trevor Noah, som var vært for prisuddelingen, der er blevet holdt siden 1959. (Foto: © Mario Anzuoni, Ritzau Scanpix)
    7 / 12
  • Selvom hun var nomineret i flere kategorier, måtte Taylor Swift nøjes med en pris for bedste musikvideo. (Foto: © DAVID SWANSON, Ritzau Scanpix)
    8 / 12
  • Et skrantende helbred betød, at Ozzy Osbourne ikke selv kunne modtage de to priser, han vandt for bedste metal-optræden og bedste rock-album- Prisen for sidstnævnte tog bassisten i Metallica, Robert Trujillo (til venstre), og musikeren Andrew Watt imod. (Foto: © Chris Pizzello, Chris Pizzello/Invision/AP)
    9 / 12
  • Kim Petras er, ifølge The Guardian, blot den anden transkønnede kvinde, der har vundet en Grammy. Sammen med Sam Smith tog Petras prisen for bedste præstation for en pop duo- eller gruppe for sangen 'Unholy'. I kategorien var også det italienske band Måneskin, der har danske aner, nomineret. (Foto: © Jae C. Hong, Jae C. Hong/Invision/AP)
    10 / 12
  • Billie Eilish, Adele og Chance the Rapper har alle vundet prisen for bedste nye kunstner. I år gik prisen til jazz-sangerinden Samara Joy, som også optrådte ved Grammy-festen. (Foto: © Chris Pizzello, Chris Pizzello/Invision/AP)
    11 / 12
  • En af aftenens større overraskelser kom, da musikeren Bonnie Raitt vandt prisen for bedste sang for 'Just Like That'. Prisen tog hun i en kategori, hvor både Adele, Beyonce, Harry Styles, Kendrick Lamar, Lizzo og Taylor Swift var blandt de nominerede. (Foto: © Frederic J. BROWN, Ritzau Scanpix)
    12 / 12