Kultur

BILLEDER Sådan så de ud i 1980'erne

1980'ernes modebillede var præget af neon, pasteller og skulderpuder.

  • Skulderpuder og pastelfarvede jakkesæt her på skuespillerne i tv-showet fra NBC 'Pink Lady'. (Foto: NBC © 2013 NBCUniversal Media)
  • Punkere i 1980'ernes Storbritannien. (Foto: UniversalImagesGroup © Ted Polhemus/PYMCA)
  • En punkerfamilie til fejringen af den britiske dronning Elizabeths 60års fødselsdag foran Buckingham Palace i 1986. (Foto: Fox Photos © 2007 Getty Images)
  • Bon Jovi til release party på albummet 'New Jersey' i New York 1988. (Foto: Michael Ochs Archives © (c) Getty images)
  • I 1980'erne var logo'er på tøjet højeste mode. Her er det studerende på UCLA i Californien iført Lacoste-trøjer. (Foto: George Rose © 1980 George Rose)
  • Karaktererne i 80'er-serien 'The facts of life' i typiske 80'er-uniformer. (Foto: NBC © 2012 NBCUniversal)
  • Prinsesse Diana var et stort stilikon i 1980'erne. Her er hun fotograferet med prins Harry i 1986. (© 1986 Getty Images)
  • Datidens unge klædt på til narrestreger. Kø uden for London-klubben The Trip i 1988. (Foto: UniversalImagesGroup © ©David Swindells/PYMCA)
  • Prince og Madonna var begge både stil- og popikoner i 1980'erne. (Foto: Michael Ochs Archives/Juergen Vollmer © (c) Getty images)
  • Tv-serien 'Dollars' var 1980'ernes store hit. Og skuespillernes kostumer meget sigende for overklassen dengang. Her de to kvindelige hovedrolleindehavere Linda Evans (tv.) fotograferet i 1982 og Joan Collins (th.) fotograferet i 1987. (Foto: Kravitz/ABC Photo Archives/ABC © (c) Getty images)
  • To tv-shows, som definerede 1980'erne. Henholdsvis 'Miami Vice' og 'Cosby Show' (arkivfotos). (Foto: NBC/Miami Silver Screeen Collection © (c) Getty images)
1 / 11

Sat på spidsen var der yuppierne med deres dyre tøj og punkerne med det direkte modsatte.

Men derimellem var der mange strømninger i modebilledet i 1980'erne. Noget, DR K sætter fokus på i aftenens udgave af 'Mig og 80'erne'.

De unge dengang havde et meget bredt spektrum af kulturer at tilslutte sig. Man kunne blandt andet være poptøs eller hiphopper.

Både tøj, hår og makeup var stort, vildt, elektrisk og farverigt. Det var glimmer og glam.

Kraftig og farverig makeup blev moderne for både mænd og kvinder. Håret var stort og ofte kreppet eller permanentet.

Det var bluser med skulderpuder, forsvaskede og højtaljede 'momjeans'.

Neon-tøj, pastelfarvede jakkesæt, bæltetasker og glimmer.

Fra Boy George til Bananarama

En større motionsbølge skyllede ind over ungdommen som set i filmene 'Fame' og 'Flashdance', hvorfor svedbånd, benvarmere og gymnastikdragter var højeste mode.

80'ernes unge husker Jane Fondas legendariske aerobic-videoer, som inspirerede unge kvinder over hele verden.

Af datidens eksponenter for de største tendenser dengang kan nævnes Michael Jackson, David Bowie, Prince, Madonna, Annie Lennox, Kim Wilde, Duran Duran, Bananarama, Joan Collins, Boy George og mange andre.

Også prinsesse Diana blev et kæmpe stilikon i 1980'erne. Og tv-serierne Dollars og Miami Vice satte sit aftryk på kvindernes påklædning.

I billedgalleriet øverst i artiklen kan du se, hvordan man typisk gik klædt i 1980'erne.

Se mere om 1980'ernes modebillede i fjerde og sidste afsnit af 'Mig & 80'erne', der bliver sendt i aften klokken 20.30 på DR K. Du kan se de andre afsnit via linket herunder.

Facebook
Twitter