BILLEDSERIE Kom med ind i USA's nye 11. september-museum

New York får i dag torsdag sit officielle 11. september-museum.

  • National September 11 Memorial Museum ligger på Ground Zero. Ved siden af det nye museum står det nye tårn One World Trade Center. (Foto: Timothy A. Clary © Scanpix)
  • Søjlerne fra det tidligere World Trade Center kan ses ved indgangen til museet. (Foto: Spencer Platt © Scanpix)
  • Det lykkedes at finde resterne af den store tv- og radioantenne fra World Trade Centers nordlige tårn. (Foto: Spencer Platt © Scanpix)
  • Dele af det tidligere World Trade Center kan ses på museet. (Foto: Spencer Platt © Scanpix)
  • Et af de amerikanske flag, der blev fundet på Ground Zero. (Foto: Justin Lane © Scanpix)
  • Flere ting fra World Trade Centers mange kontorer er blevet indsamlet. (Foto: Stan Honda © Scanpix)
  • George W. Bush brugte denne megafon, da han talte foran offentligheden ved Ground Zero den 14. september 2001. (Foto: Spencer Platt © Scanpix)
  • Billeder af de mange dræbte fra terrorangrebet og forskellige ejendele bliver også udstillet. (Foto: Spencer Platt © Scanpix)
  • Museet har skabt en model af de to tårne. (Foto: Stan Honda © Scanpix)
  • Et af de overlevende ofre fik denne maske på, da vedkommendes ansigt var skadet af den voldsomme varme. (Foto: Spencer Platt © Scanpix)
  • Dan Potter var en af de brandmænd, der nåede at komme ud af World Trade Center, inden tårnene kollapsede. Hans hjelm kan ses på museet. (Foto: Spencer Platt © Scanpix)
  • En af de mange brandbiler, der blev beskadiget, da tårnene styrtede sammen. (Foto: Justin Lane © Scanpix)
  • Udstillingen indeholder flere personlige ejendele, som blev fundet omkring de ødelagte tårne. (Foto: Justin Lane © Scanpix)
  • Langs en af museets rulletrapper er en oprindelig trappe fra World Trade Center placeret. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)
  • Ved indgangspartiet til National September 11 Memorial and Museum står stadig nogle af søjlerne fra det oprindelige World Trade Center. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)
1 / 15

Den amerikanske præsident Barack Obama åbner i dag USA's officielle museum for terrorangrebet mod World Trade Center i New York i 2001.

Museet, der ligger ved Ground Zero, vil frem til den 20. maj være døgnåbent for blandt andre overlevende og pårørende til terrorangrebet. DR Kultur giver dig muligheden for at komme ind på museet og se, hvad der bliver udstillet.

Selv om museet mindes de knap 3000 omkomne fra angrebet, har flere efterladte kritiseret museet. Kritikken har blandt andet gået på, at museet kan udvikle sig til en forlystelseslignende turistattraktion, og at rester fra uidentificerede lig fra angrebet er blevet placeret i et depot under museumsbygningen.

Museet, der har fået navnet The National September 11 Memorial Museum, vil være åbent for alle fra 21. maj.

Facebook
Twitter