Bodil Udsen er død

Danmark har mistet en af de store, folkekære skuespillere. Bodil Udsen er død efter kort tids indlæggelse. Hun blev 83 år.

Danmark har mistet en af de store, folkekære skuespillere. Bodil Udsen - teatrets Grand Old Lady - er død, 83 år gammel. Hun døde efter kort tids indlæggelse.Bodil Udsen begejstrede, morede og bevægede publikum med en række uforglemmelige roller på filmlærredet og på teater- og revyscenerne samt i fjernsynet.Spillede altid rollerSom barn syntes Bodil Birgitte Udsen ikke, at livet var spændende nok. Derfor spillede hun altid roller, gerne som fru Andersen eller som den fortravlede husmor fru Pedersen. Moderen i hjemmet på Hulgaardsvej i København læste højt for hele familien, mens faderen, der var klaverstemmer, holdt af at synge og arrangere musikaftener i hjemmet.

Ingen tvivl om, at den unge Bodil Udsen tog en bagage med sig fra disse omgivelser, der skulle betyde meget for hendes karriere og bidrage til hendes position som en af vore største skuespillere overhovedet.Men inden det kom så vidt, var der først en del forhindringer, der skulle overvindes.Smidt ud af teaterskolen19 år gammel blev hun optaget på Det Kgl. Teaters elevskole - og smidt ud et år senere. Uden begrundelse, men et kvalificeret gæt kunne pege på et iltert temperament, der gjorde det svært for hende at indordne sig autoriteter.Også langt senere i livet skulle mange instruktører og andre personligheder i branchen sande, at Bodil Udsen ikke var sådan at tæmme.- Jeg har altid syntes om mig selv og haft et stort selvværd. Jeg har ikke spekuleret over, om folk kunne lide mig eller ej. Flinkeskolen har aldrig været mig, sagde hun i 1995 i et interview i Ekstra Bladet.Fløjtetønden VictoriaBodil Udsen begyndte sin karriere i studenterrevyen. Efter et par år på Studenterscenen medvirkede hun i et show på Dyrehavsbakken og kom til Zigeunerhallen, hvor hun sang visen "Du gamle Nørrebro".I 1956 fik hun sit folkelige gennembrud som revystjerne med visen "Fløjtetønden Victoria" fra Helsingør Revyen.Væsentlig for hendes popularitet var selvfølgelig også Emma, den næstekærlige og problemknusende servitrice fra tv-serien "Huset på Christianshavn." I fjernsynet spillede hun en mindre rolle i "Matador" og kunne også ses i "Bryggeren."Populær inden for folkekomedienPå filmlærredet var det primært inden for folkekomedien, at Bodil Udsen gjorde sig gældende.Hun debuterede i 1955 i "Blændværk" og satte sit præg på Erik Ballings filmatiseringer af to af historierne om poeten og lillemor, ligesom hun og Ove Sprogøe morede som et kolerisk og grinagtigt ægtepar i "Støv på hjernen" og dens to fortsættelser.Efter mange kritikeres mening leverede hun sine to bedste præstationer på film i Anders Refns "Slægten" fra 1978 og seks år senere i Soya-bearbejdelsen "Min farmors hus," der gav hende en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle.Modtog talrige priserBodil Udsen er blevet hædret med en omfattende buket af de priser, der gives inden for dansk scenekunst og kulturliv.Det begyndte med Teaterpokalen i 1962, og siden fulgte bl.a. Henkel-prisen i 1970, Tagea Brandts Rejselegat i 1973 og Holger Gabrielsens Mindelegat, ligesom hun i 1998 blev den første modtager af Hædersprisen BG, der senere skulle blive til Årets Reumert.Sent i karrieren modtog hun også H.C. Andersen-Prisen.

ExternalContent

Facebook
Twitter