For 10 år siden blev papirbogen erklæret død. Her 5 grunde til den stadig er sprællevende

Vi læser måske mindre, men vi elsker stadig at købe, dele og give bøger.

Vi er 2018, og den trykte bog burde være stendød.

I hvert fald, hvis de prognoser og spådomme, der blev kastet om med for 10-15 år siden, havde holdt stik. Her blev det forudset, at faldende læselyst kombineret med e-bøger ville betyde den sikre død for alt andet end helt smalle digtsamlinger og kæmpe kioskbasker-krimier.

’Den teknologiske udvikling vil ganske enkelt overhale papirbogen som medie’, skrev en københavnsk lokalpolitiker så sent som i 2014.

Men sådan er det ikke gået. Langt fra, faktisk.

Det kan man ved selvsyn se på Bogforum i København denne weekend, hvor tusindvis af danskere flokkes om de mange udstillere og endnu flere bogtitler – og kommer slæbende derfra Med muleposer og rullekufferter fulde af bogindkøb.

Selvom der også er stande med e-bøger og lydbøger på messen, så er det stadig overvejende bøger af papir, der er i fokus på denne Danmarks største bogmesse.

Genialt stykke teknologi

Papirbogens popularitet kommer ikke bag på lektor og litteraturforsker Tore Rye Andersen fra Aarhus Universitet. Han er leder af forskningsprojektet 'Litteratur mellem Medier', der blandt andet har udgivet en bog med samme titel om medieudviklingens effekt på litteraturen.

- Bogen er et genialt stykke teknologi til at gøre det, den skal - og den har ikke forandret sig særligt meget, siden den moderne bogtrykkerform blev opfundet i 1440. Den er designet til en bestemt funktion og udfører den funktion perfekt og upåklageligt. Derfor har det som medium overlevet længere end andre, forklarer Tore Rye Andersen.

Han mener desuden, at bogens lange historie har givet den særstatus sammenlignet med andre medier. Og så er bogens popularitet også en del af en større trend, mener Tore Rye Andersen:

- Vi lever i en digitaliseret tidsalder, hvor vi har set en slags modreaktion til det kropsløse, det abstrakte ved digitaliseringen. Folk søger tilbage til de mere håndgribelige medier og det taktile, der er forbundet med for eksempel vinyler og papirbøger. Vi forbinder det med ro og fordybelse.

Silvia Rantzau Svare køber muligvis lidt flere bøger, end hun får læst, indrømmer hun. Hun har købt sin første bog på BogForum: Svend Brinkmanns nye bog om sorg, som lige er udkommet. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © (c) DR)

Mere nostalgi

23-årige Silvia Rantzau Svare er er taget til Bogforum for at høre nogle af sine favoritforfattere tale om deres bøger – og for at finde inspiration til nye bøger, hun skal læse og måske eje.

Hun kan godt lide lydbøger, når de er indtalt af forfatterne selv. Og så er hun begyndt at læse lidt flere e-bøger på sin iPad. Men hvis hun skal vælge, foretrækker hun stadig de trykte bøger:

- Der er noget meget mere nostalgisk ved en fysisk bog – og det er som om, at man kan koble mere fra. Hvis jeg læser på min iPad, så er jeg alligevel forbundet til Messenger og alt muligt og kan få notifikationer. Så den trykte bog er lidt mere en tilflugt - og det er rart også at kunne mærke tykkelse og hvor man er i den, helt fysisk.

- Jeg kan også godt lide at se de bøger, jeg har læst, på min reol. Det er som om, at hvis jeg har læst dem som e-bøger, så forsvinder de lidt. Og så kan jeg ikke rigtigt vise, at jeg har læst den. Det er også for at kunne låne dem videre, siger Silvia Rantzau Svare og indrømmer, at hun indimellem køber lidt flere bøger, end hun når at læse.

Og det er ikke ualmindeligt. Det tyder tallene i en ny rapport fra Slots- og Kulturministeriets Bog- og Litteraturpanel, som udkom i denne uge, også på. Rapporten viser nemlig, at mens danskerne generelt læser mindre nu, end vi gjorde tidligere, så bliver der stadig produceret og købt en del bøger.

Den tendens peger ifølge Tore Rye Andersen på den trykte bogs signalværdi.

- I hjemmet er bogen også et møbel, noget der fylder, pynter og sender bestemte signaler om, hvem man er. Folk tager også billeder af deres bøger, lægger på nettet og på sociale medier, siger han og forklarer, at signalværdien også spiller ind, når vi køber bøger som gaver.

- Det handler både om omtanke men også om selvfremstilling, om at vise, hvem man selv er.

- Noget andet man kan med bogmediet, er, at man kan låne dem ud. Man kan dele bøger med andre på en måde, som man ikke kan med e-bøger. Papirbøger cirkulerer og er på den måde ’et socialt medie’, siger Tore Rye Andersen.

Gustav Valdemar Strange elsker trykte bøger og kan godt finde på at købe bøger, bare fordi de er flotte, fortæller han. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © (c) DR)

Fetich-agtigt forhold

26-årige Gustav Valdemar Strange møder vi på en fælles stand for en gruppe mindre forlag. Han er her egentlig med tidsskriftet Trappe Tusind, men han benytter også lejligheden til at snuse lidt til udbuddet på de andre stande.

Han kan nemlig godt lide flotte bøger. Flotte, trykte bøger, forstås.

- Jeg synes bare, at det er rart at røre ved papir. Der er et eller andet ved det fysiske, jeg godt kan lide. Det er sådan lidt fetich-agtigt på en måde - uden at det skal lyde seksuelt, siger Gustav Valdemar Strange, som selv er lidt forundret over, at han har det sådan med papirbøger.

Udover at han rent fysisk godt kan lide fornemmelse af at se på og røre ved bøger, så kan han også bedst lide at læse i dem.

- Det fede ved den trykte bog for mig, er, at jeg kan ligge ned og læse i den. Jeg kan sidde i en lænestol og læse. Og jeg kan jeg godt lide, at der ikke er nogen distraktioner. På min iPad er der internettet og alle mulige apps, man lige kan gå ind på, hvis man keder sig.

- Jeg læser kun e-bøger af nød. Hvis jeg ikke kan få fat på bogen fysisk, så kan jeg godt finde på at låne den på eReolen. Men jeg har aldrig købt en e-bog, og jeg hører meget sjældent lydbøger, fortæller han.

Et fysisk minde

En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viste i sommer, at 41 procent af danskerne har prøvet at læse en e-bog, men et flertal foretrækker stadig den fysiske bog. L

Ifølge biblioteksforeningens undersøgelse er det i særlig grad de 15-34 -årige, der foretrækker den fysiske bog.

Omvendt viser en ny rapport fra Bog- og Litteraturpanelet også, at det især er blandt de unge, at der er faste, ugentlige brugere af e-bøgerne. I snit er det kun hver tiende dansker, der bruger en e-bog en gang om ugen eller mere, men for de helt unge er tallet knap hver sjette.

De to veninder Julie Pelck Bille Davidsen og Andrea Winsløw læser begge dansk på universitet – og så deler de glæden ved den trykte bog. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © (c) DR)

Men 22-årige Julie Pelck Bille Davidsen, som vi møder på Bogforum, er ikke en af dem:

- Jeg foretrækker helt klart den fysiske bog. Jeg har prøvet at læse e-bøger og lydbøger, men jeg synes bare, at der er noget mere opslugende ved at sidde med en fysisk bog, fortæller 22-årige Julie Pelck Bille Davidsen.

- Jeg har også prøvet at begynde på en lydbog og så gå over til den som fysisk bog, fordi jeg ligesom bedre kunne koncentrere mig eller holde ved med ’den rigtige bog’

Julie er på Bogforum med sin veninde og medstuderende 25-årige Andrea Winsløw, som er er enig med Julie i, at papirbogen er det mest appellerende format.

Andrea kan for eksempel finde på at høre en lydbog, hvis hun ikke kan nå at læse den til sit studie. Lydbogen lytter hun til, når hun cykler eller vasker op, forklarer hun:

- Jeg synes ikke, jeg har den samme indlevelsesevne i e-bøger og lydbøger. Hvis jeg bruger lydbøger, er det mere et tidsmæssigt spørgsmål.

Et indbygget hierarki

I mange år pegede danske dommedagsprofeter mod tendenserne i England og USA, når de fældede deres nådesløse dom over bøger af papir.

Men efter at salget af e-læsere og e-bøger i Storbritannien toppede i 2014, faldt salget af e-bøger i 2016 med 17 procent. Samtidig steg bogsalget med 8 procent, rapporterede The Guardian i fjor.

Hvis vi har lært noget af de fejlslagne profetier om papirbogens død, så er det nok, at den slags skal man være forsigtig med. Tore Rye Andersen tror da også mere på, at vi kommer til at se en kombination af de forskellige formater i stil med det, Julie og Andrea fortæller om.

- I stedet for at tale om erstatningslogikker, så tror jeg snarere, at de her nye medier er kommet til som supplementer. I nogle situationer er en papirbog det mest hensigtsmæssig - andre gange er lydbogen, siger han og fortæller, at flere nye undersøgelser netop peger, at vi fremover kommer til at veksle mere mellem de forskellige medier.

Han fremhæver lydbogssalget som et område med vækst. Det bakkes op af rapporten fra Bog- og Litteraturpanelet, som påpeger, at der i 2017 er produceret et rekordhøjt antal lydbøger.

- Men jeg vil ikke spå, at lydbogen kommer til at erstattet den fysiske bog. Den fysiske bog har også alle de her kulturelle værdier, som giver den en kraft til at overleve.

Bare det, at vi omtaler alle litteraturformater som ’bøger’ - også lydbøger og e-bøger - tyder godt for bogens fremtid, mener Tore Rye Andersen:

- Strengt taget har de formater jo ikke noget med bøger at gøre. Men når man bruger ordet ’bøger’, så viser det, at der ligger et hierarki dybt begravet i os som nok medfører, at bogen nok skal overleve.