22-årig dansk succesforfatter: Det er vigtigt også at dyrke de dårlige anmeldelser

Vi mødte den unge succesforfatter Thomas Korsgaard på hans stamværtshus i Aarhus til en snak om at blive lidt for selvbevidst og at græde midt i Føtex på grund af Suzanne Brøgger.

Man kan få shots for en 10’er, og der står blinkende spillemaskiner langs væggen, hvor der både hænger gamle, indrammede sort-hvid billeder, fodboldtrøjer og lugten fra røgen, der siver rundt i det hyggelige mørke.

Vi befinder os på den 22-årige forfatter Thomas Korsgaards stamværtshus Café Århus, hvor han sidder med en Camel-cigaret i den ene hånd og en grøn Tuborg i den anden.

- Jeg har lidt tømmermænd, indrømmer den unge forfatter. Men han er høflig og udstråler både energi og ro på samme tid.

- Det er noget rod, der er en del alkoholikere i min slægt, så jeg leger lidt med ilden, siger han om at sidde dér og drikke en øl på et værtshus en hverdagseftermiddag. Men de er nu heller ikke så begejstrede, når man bestiller kaffe i baren, joker han.

Han kommer her cirka et par gange om ugen.

- Det er meget for at få en øl og samle tankerne og prøve at glemme sig selv. Der er ikke noget værre, end når man går og husker på sig selv hele tiden. Så bliver man så selvbevidst, og det er virkelig ikke et rart sted at være, fortæller han.

Derfor kommer han her, for at drikke en øl, slappe af i fred og ro, læse bøger og skrive idéer ned – eller for at spille kort med sin bedste ven, Lærke.

Græd i Føtex

Han har heller ikke lyst til at dvæle for meget ved den store succes, han har opnået med den delvist selvbiografiske debutroman 'Hvis der skulle komme et menneske forbi'.

Bogen udkom i februar og har fået rigtig flotte ord med på vejen af anmelderne, og han trillede da også et par tårer, da han stod der, midt i Føtex, og fandt ud af, at hans største idol, Suzanne Brøgger, havde rost hans roman.

I weekenden er han inviteret til at holde oplæsning på den prestigefyldte litteraturfestival Louisiana Literature, hvor han er på gæstelisten sammen med nogle af verdens største forfattere. En festival, som han selv betegner som 'forfatternes Roskilde Festival'.

- Jeg er rigtig stolt over, at det er gået, som det er gået, men jeg har også været rigtig bange for at svælge i det, fortæller han.

- For tiden er der også nogle dage, hvor jeg dyrker de dårlige anmeldelser rigtig meget. På en måde kan man blive nødt til det for at komme videre. Så man ikke tænker: Det gik jo godt med dén, så behøver jeg ikke at skrive noget mere, siger han.

- Så jeg prøver at tage de dårlige anmeldelser til mig og tænke: De har også ret i, når de siger, den er upræcis og tvetydig, og så prøver jeg at bruge det til at skrive noget, der er endnu bedre.

Alligevel mener han slet ikke, han har vist, hvad han kan endnu.

Men det lyder også lidt forkælet, for det er jo også dejligt med den succes, han har fået, skynder han sig at tilføje.

Kritik fra familien

Hans debutroman har dog ikke kun fået medvind - Thomas Korsgaards familie har taget afstand fra romanen, som han selv har promoveret som delvist selvbiografisk stof, selvom forlaget betegner den som 'fiktion'.

Bogen handler om den unge fyr Tue, der bor på landet i Nørre Ørum i Midtjylland og vokser op som en del af en fattig, dysfunktionel familie med en depressiv mor og en far, hvor lussingerne sidder løst.

Hans lillebror, Mathias Korsgaard, har udtalt til Politiken, at han er chokeret over de ting, broderen har skrevet i bogen og har udtalt i interviews.

Han er særligt rystet over skildringen af deres barndom, som han siger, han ikke kan genkende. Og selvom Thomas Korsgaard er ked af, hvis han har såret nogen, er han ikke ked af at have skrevet bogen, understreger han.

- De var meget kritiske og sure. Jeg vidste det godt. Sådan er det, når man skriver om en far, der truer med at tage sit liv og en mor, der ikke helt ved, om hun vil være i live. Det er jo ikke sjovt at bruge sådan noget. Det kan lyde så kynisk, men sådan er det. Det er det, der skal til, siger han og fortæller, at han har minimal kontakt med familien i dag.

Hvilke dele af bogen, der er sandhed og hvad, der ikke er, vil han dog ikke ind på.

- For mig er det ikke det vigtige, om det, der står i bogen er sandt som i: 'det, der sker i virkeligheden', men at det er sandt i mere intellektuel forstand. At det rummer en sandhed, og det gør det for mig, fortæller han.

Hans næste romanprojekt, som han dog ikke vil afsløre for meget omkring, kommer nok også til at gøre nogen sure, fortæller han.

- Jeg tror, det bliver en rigtig modbydelig bog. Den er i hvert fald modbydelig at skrive. Måske bliver den også lidt morsom. Og ja, jeg bruger mit eget liv igen. Jeg kan ikke andet.

Thomas Korsgaard: 3 bøger, jeg anbefaler

  • 'Jadekatten' af Suzanne Brøgger - Den handler om en slægt med jødiske flygtningerødder, som udsletter sig selv. Det er den mest klaustrofobiske bog, jeg nogensinde har læst. Den er så væmmelig, men samtidig rigtig sjov og helt vildt rørende. En central ting i bogen er den væmmelige relation mellem moderen og datteren. De spiser bare hinanden op. Det er så absurd, men også så fint.

  • 'Dage i stilhedens historie' af Merethe Lindstrøm - En virkelig velkomponeret bog. Den starter helt krimiagtigt med en mystisk dreng, der bryder ind i et hus hos et ældre ægtepar, og man finder aldrig helt ud af, hvad han vil. Handlingen ændrer sig fuldstændigt, men den bliver endnu mere intens af det. Alt kan ændre sig i en helt stille sætning. Hun kan skrive nogle sætninger, som er så stille og så smukke og som kan ændre alt.

  • 'Velkommen til Amerika' af Linda Knausgaard - En lille bog på 100 sider. Den handler om pigen Ellen, der har bedt til Gud om, at hendes far ville dø, og det sker og hun beslutter sig for at stoppe med at tale. Den er også virkelig smuk, og det her mor og datter-forhold er intenst og smukt, og Linda Knausgaard får virkelig skrevet meget handling frem på de her 100 sider.

Facebook
Twitter