(Foto: ASTRID DALUM)
Bøger

26-årige Hans Peter i opråb med ny bog: Skriver om snacks-lignende testikler og politiske budskaber

Hans Peter Madsen er træt af forfattere, der ikke tør stå ved deres holdninger. Det forsøger han selv i sin debut.

Af
Michelle From Hoxer
Astrid Dalum (foto)
Mere end 30 dage gammel

Hans Peter Madsen vil have dig til at tænke. Tænke over, hvor du sætter dit kryds i stemmeboksen, hvad det betyder for klimaet – og i den mere kulørte afdeling: hvilken partysnack, Lars Løkkes testikler ligner.

Det vil han i novellesamlingen 'Brænd huset ned, giv træet vand', som er Hans Peter Madsens debut som forfatter.

- Jeg kan lige så godt være ærlig omkring, hvad jeg mener, siger den 26-årige vestjyde, der blandt andet mener, at litteraturen godt må blive mere "konkret politisk".

Det praktiserer han selv - for eksempel i en novelleafslutning som den her:

"(...) i alle disse år har kun ét parti taget klima- forandringerne alvorligt. Enhver person, der de seneste 30 år har stemt på et andet parti end Enhedslisten, holder jeg ansvarlig. Enhver person, der de seneste 30 år har stemt på et andet parti end Enhedslisten, holder jeg ansvarlig nu og i fremtiden. Mine venner, jeg holder jer ansvarlige."

- Jeg synes, det er mærkeligt, når forfattere fortæller om deres ting, og man kan høre meget præcist, hvilket parti de stemmer på - og de så siger, at det er op til læserens fortolkning og "jeg vil ikke styre læsningen". Jamen, den er jo styret, siger Hans Peter Madsen, der er vokset op i Sønder Nissum i Vestjylland, har studeret i Aarhus og nu bor i Herning.

Her går nærmest al hans tid med bøger. Med at læse, oversætte, redigere, korrekturlæse – og altså også skrive sine egne.

Flere af novellerne i hans nye bog er blevet til efter en god travetur i Knudmosen i Herning tæt på, hvor han bor. Dér mødte vi ham og gik en tur med i mosen.

  • - Jeg har altid haft lysten til at skrive. Som barn skrev jeg en masse, og da jeg var 15 år, gik jeg på et forfatterkursus i Holstebro, hvor jeg skrev en lang og meget dårlig fantasyroman. Da jeg havde sat det sidste punktum, gad jeg ikke engang selv læse det igennem. Jeg har læst meget Josefine Ottesen og Lene Kaaberbøl og tænkte, det var den slags, jeg også selv skulle skrive. Men senere gik jeg på Testrup Højskole, hvor jeg blev eksponeret for nogle andre ting, Inger Christensen blandt andet - og det var her, jeg fandt min stil, fortæller Hans Peter Madsen, der har læst litteraturvidenskab på Aarhus Universitet. (Foto: ASTRID DALUM)
    1 / 8
  • Omkranset af det midtjyske motorvejsnet lidt syd for centrum af Herning ligger Knudmosen med sine otte stier og et stort anlagt bjerg i midten. I det års tid, Hans Peter Madsen har boet i byen med sin kæreste, har han gået mange ture her. Efter sin første mosetur gik han direkte hjem og skrev novellen 'Helhed': - Jeg kunne mærke, at de observationer, jeg skrev ned, ikke var nogen, jeg havde gjort mig. Det var en ældre mands. Og han havde noget interessant at sige om området, fordi han kunne opleve, hvordan naturen havde ændret sig; hvordan vinteren var en anden for 50 år siden. Og fordi han var barnløs, kunne han have den her sorg over klimaforandringerne og de tabte årstider samtidig med, at han ikke har nogen at sige undskyld til. Jeg tror, mange ældre mennesker føler en skam over, hvordan de efterlader planeten og tænker, at de kunne have ændret deres levevis meget mere, end de gjorde. Det kommer vi i vores generation sikkert også til at føle. (Foto: ASTRID DALUM)
    2 / 8
  • UDDRAG FRA NOVELLEN 'HELHED': "2) Det er ikke, fordi Knudmosen skal stå som symbol på mit indre, dér er netop ikke sumpet. I midten ligger et bjerg, eller, okay, en bakke, deroppefra kan man se ud over hele Herning. To kirketårne ser man, sendemaster og skorstene. Der er nogle kolonihavehuse, mose og til sidst Jyske Bank Boxen. Det er et udsigtspunkt, bakken, den er kunstig, selvfølgelig, den blev lavet med det formål at være kælkebakke, nu er det januar, og det har endnu ikke sneet i år, det kommer det nok heller ikke til. Skal vi gå ned igen, lad os gå ned igen, jeg går ned igen i mine tilmudrede sko." (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)
    3 / 8
  • Selvom han opfordrer sine læsere til at stemme på Enhedslisten, så udstiller Hans Peter Madsen også hykleriet hos den klassiske Liste Ø-vælger eksemplificeret ved københavnertypen Sverre, der er klummeskribent og debattør og betragter sig selv som woke. - Den læser, jeg skriver til, er nok en, som gerne vil læse politisk bevidst litteratur og gerne vil diskutere med de bøger, de læser og være lidt uenig, blive provokeret - og samtidig underholdes, forhåbentlig, fortæller Hans Peter Madsen. (Foto: ASTRID DALUM)
    4 / 8
  • Bogen, som udkommer 8. april, er inddelt i to dele: 'Brænd huset ned' og 'Giv træet vand', som er inspireret af den russiske film 'Offeret' af Andrej Tarkovskij, hvor et brændende hus symboliserer revolution og et døende træ reformation. - Det er et felt, teksterne som helhed er udspændt imellem, det revolutionære og det mere tålmodige. Men det er absolut ikke noget, man behøver at fange. Først og fremmest er bogen delt sådan ind, at de første tekster er noveller, og de sidste er kortprosa, forklarer han. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)
    5 / 8
  • I både første og anden del af bogen stikker Hans Peter Madsen flere steder hovedet frem og kommenterer eller kritiserer. Et sted opremser han alle de ord, medierne brugte i forbindelse med flygtningekrisen. Et andet sted kritiserer han en boganmeldelse af en holocaust-roman i Politiken: - Den her fremmedgørende stemme går forhåbentlig ind og siger til læseren, at her er noget, du skal forholde dig til. "Jeg fortæller ikke bare en historie nu, du skal tænke over det her." (Foto: ASTRID DALUM)
    6 / 8
  • - Jeg synes ikke, der er nogen grund til, at man skal begrænse sig som forfatter og sige, at nu hører vi kun fra den her person, hvad han oplever og tænker. Jeg synes lige så godt, man kan sætte en fodnote og forklare det; gøre nogle ting, som er politiske. Jeg er ikke selv aktiv i et parti, men det er noget, jeg går meget op i. Jeg meldte mig ind i SFU, da jeg var 12 år, og Villy-effekten (efter den tidligere SF-formand Villy Søvndal) var på sit højeste. Jeg var med på et enkelt medlemsmøde og syntes, det var meget kedeligt - og så meldte jeg mig ud igen, fortæller Hans Peter Madsen. (Foto: ASTRID DALUM)
    7 / 8
  • Tænker du stadig på det med Lars Løkke fra indledningen? Så får du her en bid af digtet '13 måder at betragte Lars Løkke på' her: "1) Jeg lå en morgen i en hængekøje / og forestillede mig jeg var Lars Løkke / alene i en rygekabine / med ryggen til Statsministeriet // 2) At skrive stanniol når man mener vandspejl / At skrive husholdningsfilm når man mener morgendug / At råbe Lars Løkke når man mener hjælp // 3) Min hest har nosser der ligner snacks / Lars Løkke har nosser der ligner snacks / Det kunne godt være ostepops eller noget andet". (Foto: ASTRID DALUM)
    8 / 8
Facebook
Twitter