63-årig forfatter: Historien om den danske slavehandel har gjort mig voksen

Mich Vraa har fundet en ny alvor som menneske, efter at han har skrevet romanen 'Haabet' om danskernes handel med slaver for 200 år siden.

Det var lidt tilfældigt, at Mich Vraa endte med at skrive historien om slaverne i Dansk Vestindien. Men bogen har alligevel forandret ham som menneske. (Foto: PRIVATFOTO)

- Mit liv har været let, og jeg er aldrig blevet tvunget til at blive voksen og tage stilling. Det har været let for mig at glide af på tunge emner og tage et glas rødvin mere i stedet.

Sådan forklarer forfatter Mich Vraa, at han i en alder af 63 kan påstå, at han først for nylig er blevet det, han selv kalder rigtig voksen.

- Historien om 'Haabet' har grebet fat i struben på mig og tvunget mig til at tage disse mennesker og deres situation seriøst. For første gang har jeg involveret mig i noget, der er alt for alvorligt til at lave jokes med.

Fiktion om brutal slavefortid

Mich Vraas roman 'Haabet' er den fjerde ud af seks kandidater til DR Romanprisen 2017. Det er historien om mulatpigen Maria Frederiksen fra Thurø, der sejler ud på verdenshavene i året 1802 med sin fars skib Haabet.

Hun ender i Dansk Vestindien på en tid, hvor der blev sejlet tusindvis af sorte fra kolonierne i Østafrika over til sukkerplantagerne og en brutal slavetilværelse på St. Croix.

Fortællingen om 'Haabet' er fiktion, men historiske personer som guvernør Peter von Scholten optræder i den. I romanen møder vi en række skæbner, også blandt sorte.

Man anslår i dag, at danskerne holdt 100.000 slaver på øerne. For hver slave, der nåede frem i live, døde cirka to under indfangning, transport til havnen og sejladsen over Atlanterhavet.

Alle bør kende historien

Slavehistorien har ikke tidligere fanget Mich Vraas opmærksomhed. Men da han efter mange år som journalist og oversætter blev opfordret til at gå i gang med sit eget romanværk, havde han netop læst en interessant artikel om emnet. Og så blev det det, han kastede sig over.

- Jeg vidste dengang intet om, at vi stod foran et jubilæum, 100-året for overdragelsen af øerne til USA. Det opdagede jeg undervejs i skriveprocessen. Nu synes jeg, at der er utrolig stor opmærksomhed fra alle sider på den danske slavefortid, og det er da positivt, at også unge lærer den del af vores historie at kende, siger Mich Vraa.

Mich Vraa er klar over, at han ikke kan gøre noget for de slaver, som sled sig ihjel for at skabe velstand til Danmark.

Dronnningen burde nævne

- Men der er stadig mennesker, som det her betyder noget for. En del af efterkommerne har et behov for, at vi danskere tager det alvorligt. De har efter min mening krav på, at vi danskere markerer, at vi ved, hvad der er sket og kan huske det, lyder det fra Mich Vraa.

Derfor blev han skuffet og vred, da Dronningen i dette års nytårstale undlod at nævne Dansk Vestindien.

- 100 års- jubilæet var en mulighed også for vores regent til at vise, at vi ved det. En lejlighed til at skamme os en smule. For, uden at jeg vil gå ind i diskussionen om en officiel undskyldning, så kan vi godt føle et kollektivt ansvar for, hvad vores forgængere har gjort, påpeger Mich Vraa.

Fortsætter fortællingen

Selv om hans bog 'Haabet' udkom i efteråret, er forfatteren fortsat optaget af at skildre slavehandlens skæbner. Han er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en fortsættelse af historien om Maria Frederiksen, og den turbulente tid frem til Peter von Scholtens erklæring om slaveriets ophør i 1848.

Du kan læse mere om forfatteren Mich Vraa på forfatterweb.dk

Hvis du har lyst til at diskutere bogen med andre læsere, er der gang i online-debatten hos DR Romanklubben via Litteratursiden.dk.