Åsas bog blev ramt af massiv kritik i Sverige: Nu udkommer den i Danmark

Hun blev anklaget for medvirken til teaterchefs selvmord. Nu deler hun sin egen side af historien.

(Foto: Foto: Anna Ledin Wirén Grafik: Anne Vestergaard Olsen © DR/Gutkind)

- Jeg isolerede mig i tre dage i min lejlighed, da bogen udkom i Sverige. Jeg var så ked af det.

I en blå veloursofa i loungen på et fint hotel i København sidder den svenske forfatter, historiker og journalist Åsa Linderborg.

I efteråret 2017 ramte MeToo Sverige. Som kulturredaktør på en af Sveriges største aviser udgav Åsa Linderborg blandt andet en kritisk undersøgelse baseret på anonyme kilder om en stor teaterchef. Som konskvens af sagen endte han med at tage sit eget liv.

Nu har Åsa Linderborg udgivet en bog, der i dagbogsformat fortæller hendes side af historien om de 13 måneder i 2017 og 2018, hvor MeToo-bølgen væltede Sverige omkuld med et selvmord som yderste konsekvens af den mediekrig, der udbrød i kampen om at fælde krænkere. ’Året med 13 måneder’ er titlen.

Og som altså modtog så hård kritik ved udgivelsen, at forfatteren bag forskansede sig i sin lejligheden i tre dage. Det vender vi tilbage til.

'Året med 13 måneder' skulle faktisk først være udgivet i sin danske version 10. november. Men fordi MeToo- og sexismedebatten pludseligt slog revner i først den danske mediebranche, for derefter hurtigt at sprede sig, blev udgivelsen rykket til 28. oktober. (© Forlaget Gutkind)

Historien, der ændrede alt

I perioden var Linderborg kulturredaktør på Aftonbladet, og sad dermed på forreste række, da MeToo-bevægelsen ramte søsterlandet på den anden side af Øresund med et knytnæveslag.

Hun var faktisk ikke bare på forreste række – hun stod på scenen.

Og fra den scene, som hendes spaltepladser i avisen var, tog hun det upopulære standpunkt i debatten. Nemlig at man i kampens hede ikke måtte sætte retssikkerhed og pressetik over styr ved eksempelvis at hænge folk ud med navns nævnelse baseret på anonyme anklager.

Lige indtil hun selv begik netop den fejl.

Det er hendes kulturredaktions afsløring af 40 kilders anonyme anklager mod teaterchefen Benny Fredriksson, der får dem til at rydde forsiden. En forsidehistorie, der ender med at teaterchefen tre dage senere siger op – og fire måneder senere vælger at tage sit eget liv.

Flere af anklagerne blev senere tilbagevist, og for Åsa Linderborg blev sagen en øjenåbner.

"Benny Fredrikssons død har kastet en skygge over mit liv", skriver Åsa Linderborg i sin dagbog 9. april 2018. Det er tre uger. efter offentliggørelsen af hans død rammer den svenske offentlighed.

Det havde været let ikke at skrive bogen

Medierne - og offentligheden generelt - var ikke sen til at bebrejde Åsa Linderborg for den tragiske afslutning på Fredrikssons liv.

Sådan er det tildels stadig. Som hun i september 2018 noterer i sin dagbog, vil hun "altid forbindes med hans død". Og det er hårdt.

Ligesom det derfor også har været hårdt at genlæse dagbogsnoterne fra den tid med viden om, hvad der kom til at ske. Både i hendes kærlighedsliv, hvor hun tre dage inden Frederiksson død bliver forladt af manden, hun elsker. Og så naturligvis i hendes professionnelle liv:

- Det havde været let for mig ikke at skrive denne her bog, men i stedet håbe på, at folk glemte det. Jeg gjorde det præcis modsatte.

- Året før jeg skrev bogen, var svært. At skrive bogen var svært. At tale om bogen er svært. Hun siger det med et smil, som for at tage smerten ud af sin egen indrømmelse.

For Åsa Linderborg er stadig i en bearbejdningsproces. Hun er stadig i sorg.

- For mig har det at skrive denne her bog været en god metode til at bearbejde oplevelsen, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg er en anden nu, og jeg ser mig selv meget bedre. Jeg ser mine dårlige sider. Jeg er helt bevidst om, hvordan jeg også kan være. Jeg er jo ikke perfekt. Og det har været godt for mig at se mine dårlige sider, for jeg forsøger altid at blive et bedre menneske.

Men selvom hun selv føler, at hun med bogen "har blottet sin strube" og "tager ansvar" for den tragiske drejning i MeToo-dækningen i Sverige, så mødte hendes bog i første omgang stor og endda, ifølge hende selv, "absurd" kritik.

En kritik, der fik hende til at isolere sig i sin lejlighed.

- Da bogen udkom, var jeg ked af det og tænkte, at jeg aldrig mere ville skrive en bog.

At være genstand for massiv kritik er ikke ny kost for Åsa Linderborg. I sin gamle lejlighed havde hun endda skudsikre vinduer, fordi hun modtog op til flere dødstrusler for særligt sin udtalte kritik af højreekstremisterne i Sverige. (Foto: Foto: Anna Ledin Wirén © Forlaget Gutkind)

Bogen blev kaldt både "selvoptaget" og en "flugtvej" af kritikkere, der mente, at hun prøvede at undsige sig ansvaret for Benny Fredrikssons død.

- Der findes dem, der synes, at jeg slet ikke har ret til at fortælle min historie. Og dem, der mener, at jeg ikke påtager mig ansvaret for det, der skete. Og den kritik gør faktisk ondt, fordi jeg virkeligt forsøger at tage ansvar. Og den gør også ondt, fordi hele MeToo-bevægelsen gik ud på, at kvinder har ret til at fortælle deres historie. Men det må jeg ikke.

I den mere absurde ende, blev irrelavnte ting i hendes privatliv hevet frem som problematiske:

- Jeg blev eksempelvis anklaget for at spise for meget kød. Og for kun at have mandlige venner, fortæller Åsa Linderborg om tiden efter udgivelsen.

I dag, tre måneder senere, har bølgen af negativ omtale dog lagt sig i hjemlandet, fortæller hun:

- Alle medier og aviser følte sig angrebet og angreb derfor tilbage. Nu taler man anderledes om bogen. Expressen (avis) har endda kaldt den et afgørende stykke litteratur. Det er jeg glad for.

Når livet ikke længere kun er arbejdet

Selv er hun også landet et andet sted i livet.

- Jeg ser nu anderledes på, hvad der er vigtigt i livet. Jeg bruger meget mere tid på mine venskaber.

For prioriterene i livet er for Åsa Linderborg blevet udfordret - og revurderet.

- Jeg arbejder mindre, for jeg ved nu, at livet ikke kun er arbejde, som jeg ellers altid har troet. Jeg har det godt, når jeg arbejder, men jeg har indset at livet er også større og meget mere.

Selvom bogen er skrevet af en journalist, der i sin dagbog fortæller om sit liv i mediebranchen, så rækker den også ud over avisredaktionen og ind i nogle mere almengyldige problemetikker. - Man får et indblik ind i et andet menneskes liv og et andet menneske hjerne. Og ind i et kvindeliv, fortæller Åsa Linderborg. (Foto: Martin Reinhard © Forlaget Gutkind)

Kærligheden, som hun også mistede midt i det hele, er hun også blevet klogere på.

- Jeg tror, at kærlighed er, at man giver sin tid et andet menneske. Det har jeg forstået nu. At kærlighed koster tid.

Om der er tosomhed i hendes fremtid, ved hun ikke. Men det fylder i hendes tanker. Og hos hendes venner:

- De har alle stor respekt for, at jeg stadig er i gang med mit sorgarbejde. Men jeg tror også, de er lidt bange for, om "Åsa altid skal være ensom".

Vennerne ønsker hende ud af den fase, hun er i, og "ind i en form for kærlighed":

- De håber, jeg tør vove at elske igen.

Tvivlen om, hvorvidt hun nogensinde bliver klar til det, fylder også i dagbogsnotaterne. Og den fylder i tankerne i dag.

- Jeg tænker på det hele tiden.

Facebook
Twitter