ANMELDELSE Den hårde kamp for at tilhøre verdens lykkeligste folkefærd

'Dansker' runder smukt og sørgmodigt af for Halfdan Piskets tegnede trilogi om sin far.

Så drøner følelserne igen afsted i flere retninger.

I den ene retning er det berusende fantastisk, at nogen har vilje til at udtænke, tegne og udgive en tegneserietrilogi om en moderne skæbne i dagens Danmark. I den modsatte retning er der noget sørgmodigt ved at læse ’Dansker’, tredje del af Halfdan Piskets trilogi.

Det skyldes ikke kun, at det er en voldsom og knugende fortælling fra det, vi kalder virkeligheden. Det skyldes især, at de tre albums, ’Desertør’, ’Kakerlak’ og ’Dansker’, sammen fortæller en vildtvoksende og voldsom historie, som samtidig ikke er nogen usædvanlig beretning om mennesker, der sætter livet på spil for at slå sig ned i det rige Vesten.

Det deprimerende i den sammenhæng er, at uanset hvor mange særlige skæbner, der findes derude, blandt de nye danskere omkring os, ender de alle sammen med at havne i den brune, uspiselige grød, vi kalder indvandrere og nydanskere.

Deserterende soldat i den tyrkiske hær

De fremmede, sortsmudskerne, gæstearbejderne osv osv bliver endevendt på alle mulige måder i medierne og på diverse politiske platforme. Som om det var en fast størrelse, man kan flytte rundt på.

Men de diskussioner vil aldrig kunne favne eller begribe den rejse, James Pisket har været på, fra dreng i en lille by på grænsen mellem Armenien og Tyrkiet, til offer i en krig, til deserterende soldat i den tyrkiske hær, til tortureret fange, til flygtning, grønthandler, familiefar og pusher i København.

Undervejs har han mistet sin familie, sin identitet, sin hjemstavn, sin nationalitet, sine venner og sit ene øje – og som det fremgår af ’Dansker’, har det været en lang og drøj kamp at få det hele – blot tilnærmelsesvis – erstattet.

Har ikke længere ’ungdommens usårlighed’

Med ’Dansker’ beskriver Halfdan Pisket sin fars seneste år i Danmark. James har ikke længere ’ungdommens usårlighed’.

Rækken af fysiske slagsmål fra de første to albums, er erstattet af indadvendte kampe i ’Dansker’. ’Jeg har været her i 35 år, men bliver stadig set på som en fremmed’, vrisser James, der sælger hash på Fristaden, frekventerer diverse sagsbehandlere og samtidig forsøger at få et stabilt forhold til sine børn.

Men primært rejser James indad i ’Dansker’, ind i sig selv for at få hele det fortumlede liv til at hænge sammen og blive bundet op i et dansk pas, der forsikrer James om at han faktisk hører til i Danmark.

Det viser Halfdan Pisket med surrealistiske drømme og lange ordløse billedstrømme, der understreger verdens og tidens gang – forbi bl.a. 9/11 og Muhammedkrisen – mens James ransager sig selv og sin plads i det fremmede hjemland.

En konklusion er en illusion

’Dansker’ er kort sagt ikke så stærk en historie som de to forpinte forgængere, men den er den logiske eftertænksomme og melankolske afslutning. Der er en smuk sørgmodig smerte ved billedstrømmene, der kan strække sig over mange sider – også selv om den her læser til tider er i tvivl om hvad Halfdan Pisket egentlig har tegnet for os.

Det havde muligvis klædt ’Dansker’ og hele trilogien med en kraftfuld afsluttende refleksion fra familien Pisket, om at være pseudodansker, om at være fremmed eller flytning i selve livet. Men ’Desertør’, ’Kakerlak’ og ’Dansker’ understreger netop, at en konklusion og en sammenfatning på tilværelsen som ’brun dansker’ er en illusion.

Der kan fortælles tusindvis af lignende historien verden over. Men ikke to er ens.

Med Halfdan Piskets trilogi kan vi juble over at dansk tegneserie har fået et værk, der kan måle sig med Art Spiegelmans ’Maus’ eller David B’s ’Epileptic’. Men der er ingen præcis lære at drage af trilogien.

Det er trist, men også netop rigtig lærerigt.

'Dansker' er udkommet på forlaget Fahrenheit

Facebook
Twitter