ANMELDELSE Manden der gjorde Lucky Luke til en ordinær cowboyhelt

Lucky Luke bliver frarøvet sit særlige jeg i fødselsdagsalbummet 'Manden der skød Lucky Luke'.

Det er mærkelige tider at være tegneserietosse.

For 30-40 år siden vrimlede bibliotekerne og bogkioskerne med nye udgivelser fra den belgisk/franske tegneserieskole. Historierne med Splint & Co., Asterix, Natacha, Tintin, Smølferne, Franka, Benny Bomstærk osv osv flød i en frodig strøm.

Dengang var tegneserier i Danmark for børn og unge – og barnlige voksne.

Mest for voksne

Nu om dage er tegneserier i Danmark en betydeligt mere diffus størrelse, men den er afgjort mest for voksne.

De kunstnerisk ambitiøse grafiske romaner stjæler opmærksomheden i medierne. Og hvis danske børn kender Smølferne og Asterix, er det højst sandsynligt takket være filmene om dem – og ikke de tegneserier, der første gang udkom i 1950’erne.

De franske forlag forsøger stædigt at holde liv i klassikerne med nye tegnere og forfattere, der desværre meget sjældent fanger den begavede og tænksomme humor, som oprindeligt gjorde serierne populære.

The Man Who Shot Liberty Valance

Et af de mest ambitiøse – i hvert fald kunstnerisk – er franskmanden Matthieu Bonhommes ’Manden der skød Lucky Luke’. Det er skabt i forbindelse med Lucky Lukes 70 års fødselsdag og er i princippet helt uafhængigt af de i alt 77 albums, der er blevet siden tegneren Morris og forfatteren Réne Goscinny skabte den heldige Luke.

Titlen og omslaget antyder at vi er i en helt anden verden end historierne om ’manden, der er hurtigere end sin egen skygge’.

Titlen refererer til John Fords klassiske western ’The Man Who Shot Liberty Valance’ fra 1962. Og det bombastiske omslag, hvor Luke står i regnen i en duel, oplyst af et lynnedslag, ligner mest noget fra en af Sergio Leones såkaldte spaghettiwesterns.

Et klassisk westernunivers fra 1960’erne

Det giver god mening. Bonhomme har netop placeret Luke i et klassisk westernunivers fra 1960’erne. Luke er ikke længere den hyggelige cowboy, der spiller skak med sin hest og klarer de klassiske ærter med mere kløgt og snilde end rå mandskraft.

Han ligner snarere en typisk Clint Eastwood-figur, en tavs og sammenbidt cowboy, som børn vil løbe skrigende bort fra, men som alligevel – uvist af hvilken grund – er på Det godes side.

Luke gider næsten ikke have med balladen i lillebyen Froggy Town at gøre. Som en anden Eastwood er han lige ved at skride, men bliver for alvor sur, da affæren bliver personlig. Brødrene Bone, der terroriserer Froggy Town i rollen som sheriffer, har nemlig smidt hans elskede pistoler væk.

Overalt omkring Luke vimser referencer til klassiske westerns. Den hostende, drikkende Doc Wednesday er fx en hyldest til figuren Doc Holliday fra ’My Darling Clementine’, mens sangerinden Laura Legs, der dukker op i Froggy Town, er den moralsk funderede og fornuftige kvinderolle i flere af John Fords westerns.

Forrygende spændstigt og dynamisk tegnet

Det er alt sammen vældig hyggeligt. Og det er forrygende spændstigt og dynamisk tegnet af 42-årige Bonhomme, der er et kendt navn på den franske seriescene.

Men hans Lucky Luke banker hurtigt knolden ind i et paradoks.

Goscinnys og Morris’ gamle tegneseriefigur var jo netop en komisk hyldest til den klassiske westernhelt. Hvad er pointen så ved at rulle både Lucky Luke og tiden tilbage til 1960’erne? Det kan jo ikke andet end at gøre Luke til en ordinær westernhelt …

Det er lidt voldsomt at kalde ’Manden der skød Lucky Luke’ et ordinært album. Bonhomme ved tydeligvis hvordan man tegner og orkestrerer en tegneserie og alene omslaget er en spektakulær restaurering af Lucky Luke.

Men han får ikke skabt en ny og spændende Lucky Luke, snarere en ’tilbagespolet’ og gammeldags figur i en historie, der mest er tyndt opkog på gamle westernelementer.

Og han får slet ikke skabt noget, der er så særligt som Goscinnys og Morris’ oprindelige finurlige helt.

'Manden der skød Lucky Luke' er udkommet på forlaget Cobolt.

Facebook
Twitter