Anmelder revser Gyldendal for at fjerne 'hottentot'-børnerim: 'Det er et nonsens-hovedværk'

Rimene er racistiske, men vi skal forholde os til dem, mener litteraturanmelder.

Weekendavisens litteraturanmelder, Lars Bukdahl, ærgrer sig over, at flere rim af Halfdan Rasmussen er udeladt i en samlet udgave af den populære digters værker. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Når Weekendavisens litteraturanmelder, Lars Bukdahl, sidder med sin et-årige søn på skødet og læser op af Halfdan Rasmussens bøger, springer han let og elegant over rim med ord som "neger".

Men han mener, at rimene skal blive i bøgerne og erklærer sig uenig med forlaget Gyldendal, der har valgt at fjerne otte af dem i en ny udgivelse i to bind med den populære digters klassikere.

- Når man gør sig så umage og laver en samlet udgave af Halfdan Rasmussens børnerim, så skal man lave en samlet udgave. Og så kan man på alle mulige måder advare og forholde sig til, at der er disse ord i nogle af digtene.

- Når det handler om børnelitteratur, kan man overlade det til forældrene at forholde sig til, om det er noget, der skal snakkes om eller bare springes over, siger Lars Bukdahl.

Et af digtene, Gyldendal har fjernet, er "Hittehattehættehuer". Her optræder ordet 'hottentot', der i kolonitiden blev brugt på en nedladende måde om afrikanere.

Rimet er en af Lars Bukdahls favoritter inden for dansk børnelitteratur, og han har meget svært ved at springe det over, når han læser op for sin søn.

- Den vil tvinge sig på. Men når han bliver ældre, så snakker vi om det. Om at der er de her meget trælse måder at betragte og tale om mennesker med en anden hudfarve på, siger Lars Bukdahl.

Bukdahl: Farligt og kedeligt

Lotte Hjortshøj, der er forlagschef for Gyldendal Børn & Unge, fortæller til Radio24syv, at ændringerne er lavet i respekt for værket, men også for at tilpasse sig læserne i 2019, hvor tonen er en anden, end da rimene blev skrevet mellem 1949 og 1959.

Derudover vil forlaget gerne undgå, at rimene bliver misforstået, og Lotte Hjortshøj kalder det derfor heller ikke en bortcensurering, men en tilpasning.

Den køber Lars Bukdahl ikke.

- Det er farligt og kedeligt, især når man er ude i at præsentere et helt forfatterskab på den her måde. Man kunne sagtens lave alle mulige små, fine rim og remse-udgaver og billedbøger, hvor man tager hensyn, men det her er ikke et udvalg. Det er en samlet udgave.

- Det er et nonsens-hovedværk i dansk posei, men hvor ordet "hottentot" kommer ind fra højre, fordi hele det her sindssyge rimmaskineri, der er gang i, ligesom kræver, at "hottentoten" er med sammen med skotten og hatten og hætten, siger Lars Bukdahl.

Men er vi ikke også nået til et punkt nu, hvor det er på sin plads at udelade den her type ord?

- Der er i den grad brug for at snakke om de her ord og pege på dem og også pege fingre af dem som ord, der er blevet grimme i vores mund. Sorte mennesker i de her digte repræsenterer det naturlige og autentiske på den lidt muntre og kulturradikale, men stadig racistiske måde.

- Sorte mennesker render rundt uden tøj på, for de ved jo ikke bedre. Det kan man lave en negativ version af. De er primitive vilde, men det kan også være de ædle vilde, som det er hos Halfdan Rasmussen. Det skal man da pege på og pege fingre af. Men man skal ikke censurere det, siger Lars Bukdahl.

Ond racisme

Han kalder det "racisme i den her meget milde udgave".

Halfdan Rasmussen var en af landets mest populære digtere og kendes i dag især for sine børnerim og 'Halfdans ABC'. Han døde i 2002. (Foto: STEEN JACOBSEN © Scanpix)

- Hvor sorte mennesker repræsenterer noget, som er renere og mere ægte. De har rytme i kroppen og er naturlige. Det er en art racisme. Men man skal kvalificere det i forhold til virkelig grim og ond racisme, siger litteraturanmelderen.

Med grim og ond racisme henviser han til den danske børnesang "Elefantens vuggevise" fra 1947, hvor det oprindeligt lød, at "i morgen får du en niggerdreng, og ham må du bruge som rangle". Det er siden blevet erstattet med kokosnød.

- Det er helt ekstremt ubehageligt i forhold til de her digte af Halfdan Rasmussen, siger Lars Bukdahl.

Halfdan Rasmussens datter, Iben Nagel Rasmussen, forstår godt, at rimene kan virke stødende i dag, men havde hellere set, at forlaget havde forklaret i de nye udgivelser, at man brugte sådanne ord dengang.

- Jeg synes, det er meget ærgerligt. Der står jo i forordet, at digtene er taget ud, og så kan man godt begynde at tænke sit: 'Var han racist?' Og det er selvfølgelig meget langt fra min fars intentioner og hele hans liv og virke, siger hun til 'AK 24syv'.

DR Nyheder har forgæves forsøgt at få et interview med Gyldendahls Lotte Hjortshøj.

Facebook
Twitter