Asta Olivia Nordenhof modtager fornem litteraturpris

Det bliver den 25-årige forfatter, der modtager Montanas Litteraturpris på 100.000 kroner.

Asta Olivia Nordenhof debuterede i 2011 med prosasamlingen 'Et ansigt til Emily'. Siden har hun udgivet 'det nemme og det ensomme', som hun modtager Montanas Litteraturpris for sammen med bloggen jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com. (Foto: Albert Madsen © Asta Olivia Nordenhof)

- Udspændt mellem knækprosa og lyrisk komposition skriver Asta Olivia Nordenhof på én gang selvbiografisk og socialt om misbrug i familien, om hverken at ville eller kunne arbejde, om livet som "et æreløst mirakel".Sådan lyder en del af begrundelsen for Montanas Litteraturpris 2013, der i år går til den 25-årige forfatter Asta Olivia Nordenhof.

Hun modtager prisen på 100.000 kroner for digtsamlingen 'det nemme og det ensomme' og bloggen jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com.Dommerkomiteen uddyber, at forfatterens tone er øm, humoristisk, nærværende og gribende uanset om det er på hendes blog eller i hendes trykte digtsamling, at hendes skarpe skrift udfolder sig. Dermed er det også første gang, at prisen bliver uddelt til et netbaseret medie.Blog med vokseværkAsta Olivia Nordenhof dimitterede fra Forfatterskolen i 2011, hvor hun også debuterede med prosasamlingen 'Et ansigt til Emily'.Bloggen jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com startede hun i 2010, og i løbet af årene har den vokset sig til et stort katalog med en række tekster, billeder og videoer.Dagbladet Information og Testrup Højskole stiftede i 2006 Montanas Litteraturpris. Den gives hvert år til en forfatter af dansk aktuel litteratur, der formår at fremstille virkeligheden på en anderledes måde eller er fornyende inden for sin genre.Asta Olivia Nordenhofs mednominerede er Klaus Rifbjerg (hædersnomineret og uden for konkurrencen), Peter Adolphsen, Ida Jessen, Yahya Hassan og Anders Abildgaard.

Facebook
Twitter