Band løs, for helvede! Du får det bedre af det, mener forfatter

Forfatterne bag ny bog vil gøre op med bandeords-hysteri.

- Vi skal ikke være så bange for bandeord, og vi skal holde op med at blande os i, om andre bander, mener forfatterne bag bogen 'Den store bandebog'. (© Grafik: Oliver Zeppo/DR)

Fuck, fandeme, for pokker.

Der er røvmange måder at bande på.

Og selvom det oftest er pisseupassende at benytte sig af alverdens bandeord, så mener forfatterne til en ny bog, at vi ikke skal være så skidebange for at svovle noget mere.

Nanna Kalinka Bjerke er til daglig kommunikationsrådgiver i sit eget firma. Hun har tidligere været radiovært på Radio24syv og bestyrelsesmedlem i DR. (Foto: Søren Svenden © Gads Forlag)

Nanna Kalinka Bjerke står sammen med Lars Thorstensen bag 'Den store bandebog', der udkommer i dag, torsdag, og hun mener, at der kan være noget kraftfuldt over at sværge på livet løs.

- Vi skal ikke være så bange for bandeord, og vi skal holde op med at blande os i, om andre bander. Det gør hverken folk til dårligere eller mere ubegavede mennesker, hvis de bander. Bandeord tilbyder os et ekstra krydderi i sproget, som gør det mere varieret og blomstrende.

- Så vil nogen sige, at det er fordi, vi mangler andre ord, og det er måske også rigtigt. Men i mangel af bedre giver bandeord os en mulighed for at præcisere sproget, hvis vi vil understrege, hvor glade, forskrækkede, vrede eller lignende vi er, siger Nanna Kalinka Bjerke.

Sammen med sin medforfatter slår hun også et slag for de fysiologiske fordele, der faktisk er ved at bande godt og grundigt igennem.

- I det øjeblik, man kan komme af med og udtrykke store følelser gennem sproget, får man det bedre. Hvis du siger "dit fucking røvhul" i vrede, er du mindre tilbøjelig til at slå den person, du råber efter, fordi du får en forløsning for din vrede gennem bandeordene, siger hun.

Ifølge Nanna Kalinka Bjerke er der heller ingen bandeord, der er for grove. Men hun understreger, det er vigtigt, at man i den forbindelse kender forskel på bandeord og skældsord.

- Bandeord er i grunden ikke særligt alvorlige. Noget kan være 'fucking nederen' eller 'fandens godt'. Men skældsord er noget helt andet og meget mere personligt rettede. 'Curlingforældre', 'luder' og 'perker' er eksempler på skældsord, fordi de jo ikke positivt ment, siger hun.

Sprogforsker: Du kan godt bande for meget

Nanna Kalinka Bjerkes opfordring til at begynde at bande noget mere giver umiddelbart god mening.

I hvert fald hvis man spørger sprogforsker Michael Ejstrup.

Ifølge ham tjener bandeord nemlig et højere formål, fordi de skaber en fælles forståelse for den verden, vi bevæger os i.

'Den store bandebog' bliver beskrevet som en blanding af kaffebordsbog, familiebog, læsebog, kunstbog og bladrebog, der tager på rundtur i den danske bande- og skældsordshistorie. (© Gads Forlag)

- Vi har som mennesker brug for at understrege det, vi vil fokusere mest på frem for det, vi vil fokusere mindre på. Det skaber orden i verden og fællesskab. Det er jo grundlæggende det, sproget er til for. Og bandeord er med til at understrege, om noget er vigtigt eller ej, siger han.

Men inden du begynder at kaste om dig med de udskældte bandeord, så skal du ifølge Michael Ejstrup være opmærksom på, at man godt kan overgøre brugen af bandeord.

- Som med mange andre ting kan det blive en simpel vane at bande. Ligesom hvis du for eksempel skriver alt med fed skrift i en kogebog - så bliver intet af det jo fremhævet som vigtigt. Så jeg vil anbefale, at man reserverer bandeordene til situationer, hvor de er gode og anvendelige.

- Ellers kan man risikere at få et øgenavn som kraftedeme-Laila, som var en kollega, jeg engang havde, der altid sagde kraftedeme.

Sprogforskeren tilslutter sig også Nanna Kalinka Bjerkes udsagn om, at man ikke bliver et dummere eller dårligere menneske af at bande meget.

- Der er bestemte former for sprogbrug, som hører til bestemte former for miljøer, og der findes miljøer, hvor man både bander mere og mindre end gennemsnittet. Men det er en myte, at der skulle være sammenhæng mellem brugen af bandeord og socialklasse, lyder det fra Michael Ejstrup.