Benny Andersen startede som flov og frustreret fiasko men døde som nationalskjald

Før Svantes Viser og Snøvsen blev Andersen afvist af alle forlagene i første forfatterforsøg.

Ordet nationalskjald er ikke noget, man slynger omkring sig med. Men Benny Andersen var unægtelig en af dem.

Digteren, forfatteren, pianisten, maleren, humoristen og den lune mand er død i en alder af 88 år. Han døde i sit hjem i Sorgenfri i går, oplyser hans kone Elisabeth Ehmer til B.T.

Arven er et massivt forfatterskab, der var præget af en benhård selvdisciplin, kærlighed til ord, humor og et kritisk syn på danskheden.

Med udgivelser som ’Svantes viser’, ’Snøvsen’-serien og ’Samlede digte’ har danskere på tværs af aldersgrupper og sociale lag stiftet bekendtskab med forfatterskabet.

Faderens ordspil lagde kimen

- Ved I hvorfor, det hedder Hedehusene?

- Noget skal de jo hedde, husene.

Vittigheden var en af dem, som Benny Andersens far kunne finde på at fortælle børnene for at få et grin frem.

Benny Andersen kom til verden i 1929 i Vangede. Pengene var få, men familien var lattermild, og faderens små ordsprog åbnede for den leg med sprog, der kendetegnede Benny Andersens karriere.

Som dreng slugte han bøger og læste som ganske ung ”obskure ting på originalsproget” og elskede at fortælle røverhistorier til kammeraterne. Fantasien rasede, og det var også allerede som ung, at han begyndte at skrive.

Men der skulle gå mange år, før skriverierne blev til en karriere.

Med en syvende klasses eksamen fik Benny Andersen som ung arbejde på et reklamebureau og tog sideløbende en studentereksamen som aftenkursus – samtidig med, at han bijobbede som pianist på en danseskole.

Det hårde arbejde og søvnunderskud tog hårdt på Benny Andersen. Til sidst var han så overanstrengt, at han begyndte at stamme, og reklamebureauet måtte fjerne ham fra telefonen.

Selvom det var en opslidende tid, var det også her Benny Andersen tog endnu et afgørende skridt mod det kommende forfatterskab. Her mødte han nemlig sin første hustru Signe Plesner. Der skulle gøres noget radikalt for at gøre indtryk på hende, og det blev digte.

Kærligheden var fra det øjeblik en stor inspirationskilde i arbejdet.

Afslag førte til depression

Selvom Benny Andersen i dag ikke bare huskes som en succesfuld digter, men også som en lun og humoristisk mand, så var der intet sjovt eller succesfuldt over den første tid som poet.

Mens han arbejdede som barpianist, arbejdede han også meget intensivt i tre år på en samling digte og noveller. Men alle forlagene afviste begge samlinger, og Benny Andersen var med egne ord ”flov, frustreret, nyttesløs” og fik en depression.

Dem har der været flere af. Blandt andet da datteren Lisbet flyttede hjemmefra i 1970. Og da ægteskabet med Signe Plesner endte kort tid efter, fulgte der en længere krise.

De mange afslag blev starten på en treårig pause fra skriveriet. Men i 1960 kom oprejsningen.

Debutsamlingen ‘Den musikalske ål’ ramte gaden og blev rost til skyerne af anmelderne. De næste to samlinger ‘Kamera med køkkenadgang’ og ’Den indre bowlerhat’ var også succeser, og Benny Andersen var nu et kendt navn i Danmark.

De næste år var Benny Andersen ekstremt produktiv, og har beskrevet arbejdet som et “overflodsproblem”, hvor “der hele tiden var mere, der skulle frem”.

I 1972 skrev han den berømte ‘Svantes viser’, der senere blev til en plade med Povl Dissing. Arbejdet blev senere udvidet, og samtidig fortsatte Benny Andersen med at udgive samlinger af digte og noveller.

Men også børnebøger som Snøvsen-serien, der senere blev filmatiseret.

Med udgivelsen af hans samlede digte, der er solgt i over 130.000 eksemplarer, er Benny Andersen en af Danmarks bedst sælgende digtere.

Han er også udkommet på kinesisk, og i 1991 blev han sammen med H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger en af tre danske kunstnere, der blev hyldet med et fakkeloptog foran Thorvaldsens Museum i København.

Benny Andersen og danskheden

For mange er Benny Andersen noget af det mest danske, der findes. Men danskheden og definitionen af danskhed var noget, der generede Benny Andersen. I 1981 blev han gift med Cynthia Rosalina La Touche fra Barbados, og danskernes holdning til ‘de fremmede’ blev herefter en del af forfatterskabet.

Blandt andet i digtet ’H.C. Andersens land’, der blev trykt i Politiken i 1985.

mit land, hvor der jævnligt

er rift om sko

der er for små

mit land med skrumpehorisont

forvekslet med verdens navle

De ligesindede reagerede med bifald, men digtet førte også til ubehagelige telefonopkald og breve, og det danske nazistparti sendte ham en folder, hvor Benny Andersen blandt andet kunne læse, at han nu var stemplet som landsforræder.

Det standsede ham dog ikke.

I 2009 efter rydningen af Brorson Kirken, hvor irakiske flygtninge søgte kirkeasyl, erklærede han i Information, at han skammede sig over at være dansk.

- Jeg vil gerne være med til at forny Danmarks ry, for jeg har efterhånden fået en så stor opsparet vrede, at jeg ikke længere vil have den opsparet. Nu hæver jeg den! lød det dengang.

I 2015 skrev han bogen ‘Sådan kan islam også være’, fordi han gerne ville punktere “de amatøragtige generaliseringer, der er udført af professionelle folk, journalister og tv-folk”.

Senere samme år slog han til mod Inger Støjberg på grund af den såkaldte smykkelov.

Benny Andersen og kærligheden

For Benny Andersen var kærligheden altid et stort emne i karrieren. Både med Signe Plesner og Cynthia Rosalina La Touche og enken Elisabeth Ehmer.

Forelskelserne og de tre hustruer var benzin for Benny Andersen. Han kunne ikke lade være med at digte, når han var forelsket.

Da han blev 85, fortalte han til Lokalavisen Lyngby Taarbæk, at han for nylig måtte vække sin hustru Elisabeth og fortælle, at han havde skrevet to digte til hende. Inden frokosten fik hun et tredje.

Selv om Benny Andersen skrev meget i de perioder, hvor han var forelsket, har der også været tidspunkter, hvor inspirationen ikke bare kom ud af det blå. Men den hårdtarbejdende digter kunne trække gardinerne for og låse sig inde med sine skriverier.

- Amatørerne går og venter på, at inspirationen drysser ned. Den professionelle siger: nu vælger jeg at sætte mig ned og skabe, har han sagt om disciplinen.

Og selv om Benny Andersen til sidst var godt oppe i årene, satte han sig ofte ned og skabte. Han elskede at komme ud til publikum, og der var ingen tegn på at sætte farten ned.

Han havde med egne ord så mange fremtidsplaner, at han slet ikke kunne overkomme dem og havde desuden ”hverken tid eller lyst til at kradse af”.