Blev dømt til døden, men benådet i sidste øjeblik. 200 år efter sin fødsel er Dostojevskij stadig én af verdens største forfattere

Det er præcis 200 år siden, Fjodor Dostojevskij blev født. Og han er stadig værd at give sig i kast med, mener eksperter.

Fjodor Dostojevskij levede fra 1821 til 1881. Dermed er det i år 200 år siden, han blev født. (Foto: Album / Fine Art Images © Scanpix)

Okay, indrømmet, i nogles ører lyder det måske ikke super overskueligt at skulle læse bøger, der som regel er tættere på 1.000 end 200 sider lange.

Læg dertil, at forfatteren bag bøgerne levede for over 140 år siden i Rusland.

Og nå ja, så handler hans romaner tit om emner som tro, skyld, begær og menneskets plads på jorden. Du ved, de helt tunge, eksistentielle emner.

Men hey! Fjodor Dostojevskij er faktisk kendt for at skrive en af de allerstørste romaner – nogensinde.

Og privat gik det heller ikke stille for sig. Han blev både idømt dødsstraf, sendt i fangelejr i Sibirien og benådet af selveste tsaren. Og så var han i øvrigt så glad for at spille sine penge op, at han havde kronisk dårlig økonomi det meste af sit liv.

Er du blevet nysgerrig? Godt! For Fjodor Dostojevskij, der i den kommende uge har 200 års fødselsdag, er virkelig også værd at give sig i kast med, selvom han er en bedaget herre. Det mener Tine Roesen, der er lektor på Københavns Universitet, hvor hun forsker i russisk litteratur.

- Han troede på, at han kunne gøre en forskel med sine værker. Han så en masse problemer i Rusland, som han forsøgte at vise i sine værker for dermed at få folk til at forstå, hvad der foregik, og hvad man havde af udfordringer i samfundet, forklarer Tine Roesen.

Som ung blev Dostojevskij sendt på et militærakademi af sin far, så han kunne få sig en fast stilling hos militæret. Han engagerede sig dog snart i samtidens litteratur, sagde hurtigt sit job op og satsede i stedet på at blive forfatter.

Og det var nok meget godt givet ud, mener Tine Roesen:

- Emner som det frisatte moderne menneskes plads i samfundet og dét at finde meningen med sit liv tog Dostojevskij op for langt over 100 år siden, forklarer hun og uddyber:

- Han var enormt fremsynet, og det er også derfor, han er aktuel i dag. Han kunne både se og beskrive den eksistentielle udfordring ved, at man skal finde sin egen plads i verden.

Han var dog lige ved at miste sin egen plads i verden, før hans forfatterkarriere for alvor tog fart:

- Det skete, efter han mødte op i en diskussionsklub, hvor man diskuterede tidens udvikling og læste nogle forbudte tekster. Han var ikke revolutionær, men den aktivitet var alligevel nok til, at han blev fængslet og idømt dødsstraf, forklarer Tine Roesen.

Dødsstraffen viste sig dog at være fingeret, så tsaren "allernådigst" kunne benåde ham og sende ham til Sibirien i stedet, forklarer Roesen:

- Dér var han i fangelejr i fire år med fodlænker på. Herefter blev han sendt til det sydlige Rusland, men til slut endte han med at blive benådet og kunne vende tilbage til Sankt Petersborg, hvor han genoptog sit forfatterskab efter ti års pause.

Og hvilket forfatterskab!

Mange ser ham ifølge Tine Roesen stadig som en "meget stor forfatter" i dag. Én af dem er den norske forfatter Karl Ove Knausgård. Han er især fan af Dostojevskijs 'Brødrene Karamazov'. Det fortæller han i dokumentaren 'Oversættelsen', der kan ses på DRTV og handler om en ny dansk oversættelse af netop den roman.

- Det er altid farligt at kalde noget den bedste roman eller det vigtigste værk. Men den er helt deroppe blandt de allerstørste romaner, den største litteratur. Og den er uomtvisteligt højdepunktet i Dostojevskijs forfatterskab.

Tine Roesen fremhæver den da også som ét af de Dostojevskij-værker, man bør give sig i kast med, hvis man har fået blod på læsetanden.

Nedenfor guider hun dig til fire værker af Dostojevskij, der er værd at kaste sig over. Hun får hjælp af bogelsker og bogblogger Katrine Lester, der også er klar med et bonus-værk, hvis man tænder på Rusland, men måske synes, Dostojevskij er lige voldsomt nok at begynde på.

Rigtig god læselyst!

1

Et vildt spændende krimiplot: 'Brødrene Karamazov'

'Brødrene Karamazov' er ikke kun en vildt rost bog. Værket har også været lavet som film, og her ses det som opera. (Foto: Kurov Alexander © Scanpix)

Katrine Lester og Tine Roesen er enige med Knausgård og anbefaler begge 'Brødrene Karamazov'.

- Den er på alle måder hans største roman. Den havde han helt styr på lige fra begyndelsen. I den her roman får han både alle de forskellige mennesketyper og alle Ruslands udfordringer med, mener Tine Roesen.

- Bogen har et vildt spændende krimiplot, hvor vi skal finde ud af, hvem der har myrdet den her meget usympatiske far. Og så kommer både de kristne munke og de helt unge børn på banen og repræsenterer et håb. Den er mere håbefuld end mange af Dostojevskijs andre romaner.

Katrine Lester understreger dog, at man skal have tålmodigheden i orden, inden man dykker ned i værket.

- Den er omkring 800 sider lang, og man skal nok være udstyret med en god tålmodighed for at læse den. Men den er tålmodigheden værd.

2

Den mest ikoniske: 'Forbrydelse og straf'

Her ses klassikeren 'Forbrydelse og straf' i den engelske udgave, hvor den hedder 'Crime and Punishment'. Den udkom første gang i 1866. (© Unsplash)

'Forbrydelse og straf' er ifølge Tine Roesen virkelig velkomponeret. Og så løber den ikke så meget løbsk som for eksempel 'Idioten', mener hun.

- Og hvis man er åben overfor navnene, hjælper det, for man kalder på russisk ofte den samme person forskellige ting. Et andet læseråd er, at hvis der er en lang passage med en person der sludrer, så er det ikke sikkert, det er vigtigt i detaljen. Det vigtige kan derimod være, at vi ved, at de har brug for bare at snakke. Man skal ikke ned i hvert eneste ord for at forstå det.

Katrine Lester synes også, 'Forbrydelse og straf' er værd at give et skud. Hun mener ligefrem, at det er hans "mest ikoniske værk":

- Hans figurer er altid enormt lidenskabelige – også i 'Forbrydelse og straf'. De er drevet af had, kærlighed og grådighed – det er de store menneskelige følelser og dødssynder, der spiller hovedrollerne i hans bøger. Det er meget storladent, meget langt, men også virkelig værd at give sig i kast med.

3

Formår at skildre paranoia indefra: 'Dobbeltgængeren'

Et portræt af Fjodor Dostojevskij dateret til 1872. Han døde i 1881, 59 år gammel. (© Scanpix)

Har man brug for et Dostojevskij-værk, der er genkendeligt – og "kun" på lidt over 200 sider – så kan 'Dobbeltgængeren' være et godt sted at starte, mener Tine Roesen.

- Her viser Dostojevskij virkelig indsigt i noget social angst og paranoia og formår at skildre det indefra. Det er meget genkendeligt, selvom det er skrevet for så mange år siden. Her ser vi virkelig også hans kompromisløse realisme, forklarer hun.

- Han skildrer, hvordan verden ser ud fra hovedpersonen Goljadkins perspektiv. Goljadkin er meget sort-hvid og balancerer hele tiden på en knivsæg mellem at være ambitiøs og ydmyg, mellem at være social og asocial. Det afspejles helt ned i de enkelte ord i bogen.

- Det er et meget gennemført litterært værk.

4

Rigtig god at starte med: 'Kældermennesket'

Fjodor Dostojevskij er begravet på Tikhvinskoje kirkegård ved Aleksandr Nevskij-klosteret i Sankt Petersborg. (Foto: Christian Lindgren © Scanpix)

Et andet Dostojevskij-værk, der også er på blot et par hundrede sider og dermed lidt lettere at gå ombord i end de helt store værker, er 'Kældermennesket'. Den får en anbefaling med på vejen af Katrine Lester fra bogblogger.dk.

Det gør den blandt andet, fordi den også er relevant i dag, mener hun:

- I dag kan begrebet "kældermenneske" bruges om unge mænd, der skælder ud på sociale medier og lader alt muligt væmmeligt slippe ud gennem tastaturet. I Dostojevskijs bog er der selvfølgelig ikke sociale medier, men vi møder en mand, der er rasende over ikke at have fundet den plads, han synes, han er berettiget til i samfundet.

- Det er en rigtig god bog at starte med, hvis man ikke har prøvet kræfter med Dostojevskij før.

5

Bonus: 'Augustmennesker' af Sergej Lebedev

Mange forbinder Kreml med Rusland på samme måde, som de forbider Eiffeltårnet med Paris. (Foto: Frank Hoermann/SVEN SIMON © Scanpix)

Hvis du stadig ikke er blevet overbevist om lyksalighederne ved Dostojevskij, så har Katrine Lester også en anden russisk forfatter i ærmet, hun synes er værd at læse.

Det drejer sig om 'Augustmennesker' af Sergej Lebedev.

- Det er også en roman om de store følelser og ulykker i Ruslands historie, men her er vi i det 20. århundrede efter Sovjetunionens sammenbrud – og ikke i 1800-tallet, hvor Dostojevskijs bøger foregår.

- Menneskerne i Lebedevs bog forsøger stadig at finde rundt i skyld og skæbne og jagter selve den russiske sjæl. Den handler om noget almenmenneskeligt, mens figurerne bliver sat på nogle umenneskelige prøver.

- Jeg tror, det bliver en moderne klassiker.