Blev giftet væk som seksårig og overskred alle grænser: Eventyrlig bog om dansk 'dronning' vinder stor læserpris

Det tog Anne Lise Marstrand-Jørgensen flere forsøg, før hun fik hul på historien om Margrete 1., som hun nu har fået DR Romanprisen 2021 for.

Vinderen af 'DR Romanprisen' bliver fundet ved en afstemning i læseklubber på en lang række af landets biblioteker. (Foto: Michael Hvilhøj © DR)

- Jeg er enormt rørt og stolt. Jeg sidder jo i lang tid i ensomhed og nørder med at skrive mine bøger. Og så er det selvfølgelig vildt fedt, når nogen kan lide dem, siger forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Hun er den glade modtager af DR Romanprisen 2021, som hun lørdag har fået for sin seneste roman, 'Margrete 1'.

Ud af de seks nominerede romaner var det altså Anne Lise Marstrand-Jørgensens historie om Danmarks første kvindelige regent, der løb med hovedparten af stemmerne. De kommer fra 75 læseklubber på landets biblioteker, hvor de nominerede bøger det seneste halve år er blevet grundigt læst og diskuteret.

- Mine læsere betyder meget for mig. Det handler ikke bare om at få ros, men om det, de giver, og de verdener, jeg føler, vi åbner for hinanden, siger den prisvindende forfatter, som fortæller, at hun ofte får beskeder fra læsere, der kommenterer eller har spørgsmål til hendes bøger.

- Det er utrolig værdifuldt for mig at føle mig forbundet med folk på den måde. Og jeg synes, det er så generøst, at de vil dele deres oplevelse med mig.

- Jeg tror ikke helt, jeg har forstået det endnu, sagde Anne Lise Marstrand-Jørgensen, da hun modtog DR Romanprisen 2021 på Aarhus’ hovedbibliotek DOKK1, hvor Diana Bach, vært og journalist fra DR, overrakte prisen og den medfølgende check. (Foto: Michael Hvilhøj © DR)

Havde svært ved at få hul på historien

I nomineringen til prisen fik 'Margrete 1' også flotte ord med på vejen.

Her bliver den blandt andet kaldt en "en helt eventyrlig roman, som man som læser forsvinder ind i. Men samtidig fungerer den som vores spejl, eller måske snarere troldspejl, som vi kan stirre på vores nutid igennem."

Selvom Anne Lise Marstrand-Jørgensen efterhånden er ret rutineret udi genren historisk biografi, tog det hende flere år at få hul på historien om den magtfulde kvinde.

- Hvad er hendes stræben, hvad er det, hun vil? Det er ting, jeg skal have en fornemmelse af, før jeg kan gå i gang med at skrive. Og det kunne jeg simpelthen ikke komme ind til med Margrete, siger den 49-årige forfatter, som blev opfordret af sin forlagsredaktør til at skrive om Margrete 1. for cirka ni år siden.

På papiret syntes hun ellers, at Margrete, som levede fra 1353 til 1412, var "afsindig spændende".

- Det er jo vildt, at vi har vores historisk set største regent på en tid, hvor kvinder ikke havde ret-meget at skulle have sagt. Hun overskrider alle grænser, fortæller Anne Lise Marstrand Jørgensen, som på trods af sin fascination ikke kunne finde ud af, hvordan hun skulle hægte sig på historien og gøre den til sin egen.

Fik øje på det mishandlede barn

Mens hun skrev og udgav andre bøger, blev Anne Lise Marstrand-Jørgensen alligevel ved med at vende tilbage til Margrete 1. for at få svar på de spørgsmål, hun behøvede for at kunne komme i gang med at skrive:

- Jeg tog en tredje runde med hende - og så så jeg hende pludselig for mig.

Dét, Anne Lise Marstrand-Jørgensen pludselig fik øje på, var barnet Margrete, der som tiårig blev sendt væk hjemmefra for at bo hos den norske kongefamilie. Allerede som seksårig var hun nemlig blevet giftet bort til den norske og noget ældre kongesøn Håkon som en del af en større strategisk manøvre, udtænkt af deres fædre.

- Det her ensomme, mishandlede barn kaldte på min medfølelse. Og min nysgerrighed. For hvordan vokser man fra det udgangspunkt? Hvordan sætter man sine indre ressourcer i spil? Selvom hun bar rundt på sorg og svigt, så formåede hun at samle kræfter og styrke, forklarer forfatteren, hvis fascination af Margrete kun voksede i takt med, at hun skrev.

Hun var en stor regent

Margrete 1. blev nemlig en stor regent, og selvom de fleste af os nok kender hende af navn, så er det nok de færreste, der kender hendes historie i detaljer.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen var selv overrasket over, hvor lidt hun egentlig vidste om Margrete 1. Og den manglende viden brugte hun som drivkraft til at skrive om hende.

- Hun er alt for lidt kendt. Jeg har mødt mange, der, ligesom mig selv, ikke vidste ret meget om hende. Og det står i kontrast til den historiske forskning, hvor hun er en af de middelalderpersoner, man har beskæftiget sig mest med. Men det er ligesom ikke sivet ud og ned i den almindelige forståelse.

Noget af det, Margrete 1. især fortjener at blive husket for, er ifølge Anne Lise Marstrand Jørgensens hendes strategiske begavelse og vedholdenhed.

Det lykkedes hende nemlig at sidde på magten over Danmark, Norge og Sverige i mere end 36 år, selvom hun reelt aldrig havde titel af dronning. Margrete regerede i stedet som stedfortræder for først sin søn, Oluf, som var mindreårig, da han overtog den danske - og senere norske og svenske - trone. Senere trak hun i trådene for sin nevø, Erik, der blev kronet som konge, da Oluf døde som 16-årig.

I sin lange regeringsperiode var Margrete 1. blandt andet med at til at samle de nordiske lande i Kalmarunionen og sikre fred i regionen.

- Jeg har prøvet at finde ud af, hvad der drev hende. Og jeg tror ikke, det bare handlede om magt. Jeg tror, hun var drevet af en vision om at skabe samarbejde og fred, fordi det er fremmende for al fremgang og trivsel. Og så troede hun på, at hun var den bedste til at gøre det.

- Mit udgangspunkt for at skrive romaner er, at vi deler noget grundmenneskeligt på tværs af tid, sagde Anne Lise Marstrand-Jørgensen foran publikum, da hun fik overrakt prisen ved et arrangement, som også blev sendt live på P1. (Foto: Michael Hvilhøj © DR)

Vi har ikke hørt nok om hende

Forklaringen på, hvorfor vi ikke hører nok om hende, hænger nemlig også sammen med hendes køn, mener Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

- Man må konstatere, at mænd bare er blevet mere fortalt om end kvinder. Det er mænd, der primært har fortalt historien, og de har regnet kvinder for mindre interessante. Vi skal huske, at den historieformidling, vi bliver præsenteret for, er valgt af andre - og de vælger ud fra deres orientering. Bevidst eller ubevidst har man traditionelt set fremhævet det, man lettest selv kan spejle sig i.

At udfylde nogle af de huller, som historieskrivningen har efterladt, er efterhånden blevet lidt af en personlig mission for Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som har skrevet flere historiske romaner om store og oversete kvindeskikkelser.

Hun fik i 2009 sit gennembrud med det første af to bind om den tyske nonne og mystiker Hildegard von Bingen, der levede i middelalderen. Dengang blev Anne Lise Marstrand-Jørgensen også nomineret til DR Romanprisen, men vandt ikke.

Med sine historiske romaner er hun en forgænger for den bølge af såkaldt exofiktion, som for tiden trender blandt danske forfattere på tværs af alder og køn. Det vil sige litterær fiktion om historiske personer, ofte kunstnere, videnskabsmænd og -kvinder.

- Det interesserer mig meget at fortælle om dem, som ikke er blevet fortalt om, siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som minder om, at historierne er set gennem hendes øjne.

- Jeg modellerer ikke historier efter mit eget behov, men jeg bidrager som alle andre forfattere med et nutidigt blik, der selvfølgelig også fortæller noget om vores tid, siger hun og relaterer det til sin seneste roman:

- Margretes køn i form af fertilitet, graviditet og fødsel fylder for eksempel mere i bogen, end man traditionelt ser i historisk fiktion. Og det er forhold, som dels har haft umådelig betydning for middelalderkvinden, hvis primære formål var at reproducere sig. Samtidig forbinder det os på tværs af århundreder og gør det lettere at forholde sig til hende som nutidigt menneske.

Evnen til at gøre en historisk person levende og relevant er netop noget af det, Anne Lise Marstrand-Jørgensen med 'Margrete 1' er blevet rost for, blandt andet i anmeldelser.

Men hvad skal vi overhovedet med historien om en monark, der levede for mere end 500 år siden?

- Hvis der er noget, der kan redde os fra os selv, er det vores evne til at føle med andre og sætte os i andres sted. Historien har vist, hvor gode vi er til at behandle hinanden forfærdeligt - men vi har heldigvis også evnen til at føle med hinanden. At sætte sig i en andens sted får en til at huske, at alle mennesker har værdi i egen ret, svarer den prisvindende forfatter.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk