Blev kaldt 'et mesterværk' og anbefalet af Obama: Men holder hypet bestseller i dag?

Hypen ville ingen ende tage i 2010 – men er amerikanske Jonathan Franzens 'Freedom' stadig relevant?

(Foto: Betina Garcia © Betina Garcia)

Det sker måske ikke lige så tit som i musikverdenen. Men indimellem går der ren popstjerne-hype i den, når en forfatter udgiver en ny bog.

Sådan var det i 2010 omkring udgivelsen af amerikanske Jonathan Franzen fjerde roman, 'Freedom'.

Der var stort opslåede magasininterview og -forsider med forfatteren, hvis kommende roman af journalister og anmeldere på forhånd blev udråbt som sin tids "store amerikanske fortælling".

Da selveste præsident Obama en sommerdag slentrede ud af en boghandel på øen Martha's Vineyard med et forhåndseksemplar i en brun papirspose, selvantændte bogverdenen i ren og skær begejstring og hysterisk forventningsglæde.

Hypen omkring Jonathan Franzen, der nåede sit højdepunkt med udgivelsen af 'Freedom', opstod allerede i kølvandet på hans tredje roman, 'The Corrections' fra 2001, som blev en international og prisbelønnet bestseller.

I ni år havde fans og anmeldere utålmodigt ventet på hans næste litterære genistreg. Flere hundrede tusinde forhåndsbestilte efter sigende bogen, og talkshowdronningen Oprah Winfrey udvalgte romanen til sin bogklub og satte dermed yderligere skub på salgstallene.

Præsident Obama er kendt som en ivrig læser. I 2010 blåstemplede han 'Freedom' ved at omtale romanen som "fremragende" og give den en plads på sin årlige læseliste. (Foto: HUGH GENTRY © Scanpix)

Et medrivende familieportræt og skildring af USA

Ægteparret Walter og Patty Berglunds udadtil perfekte forstadsliv er omdrejningspunkt for 'Freedom'. I løbet af historien krakelerer kernefamiliedrømmen dog, og man følger dem i deres forsøg på at navigere i de bristede drømme og i forventninger til dem selv og hinanden.

Den 600-sider lange murstensroman blev overstrøet med superlativer af langt de fleste anmeldere, som var ved at falde over hinanden i ren beundring over Franzens bedrift. Romanen blev rost for både at være et medrivende familieportræt og skildring af det amerikanske samfund efter 11. september – og Franzen blev sammenlignet med giganter som russiske Fjodor Dostojevskij og tyske Thomas Mann.

En "stilistisk sensation" blev den kaldt i Information, mens Politikens Henrik Palle beskrev 'Freedom' som et "mesterværk", der "tager sin tid at læse, men er det hele værd. For det er en mesterligt skrevet og fortalt roman; en dyb og tilfredsstillende litterær oplevelse, som det har været værd at vente ni år på."

Men holder mesterværket stadig her ti år senere, hvor hypen er dampet af, og historien om den dysfunktionelle familien Berglund alene står tilbage? Er det stadig et relevant samtidsportræt?

Det har jeg, artiklens skribent, sat mig for at se nærmere på. Og det indebærer en lille tilståelse, men den kommer vi til lidt længere nede …

Det hellige frihedsbegreb

Jeg kontakter Thomas Ærvold Bjerre, som er ph.d. i amerikanske studier og lektor ved Syddansk Universitet. Han må om nogen kunne forklare, om Franzen-hysteriet var berettiget.

Han lægger ud med at fortælle, at han selv var begejstret for bogen, da den udkom, og særligt imponeret over alle de emner, forfatteren formår at komme omkring i romanen.

- Han er inde og pille ved nogle af de fundamentale elementer ved den amerikanske selvforståelse, forklarer han.

Amerikanernes forhold til begrebet frihed vender og drejer Franzen på interessante måder, der gør, at den stadig er aktuel, mener Thomas Ærvold Bjerre:

- Frihedsbegrebet er jo noget nær helligt i USA. Jeg synes, at han tager livtag med det på en spændende måde, som gør læseren klogere på, hvordan det fylder i amerikanernes hverdag, og hvordan det er med til at skabe nogle idealer, som kan være svære at forholde sig til.

- Han zoomer ind på de her personer og den frihed, de søger, men som ikke automatisk giver dem den glæde, de forventer, siger han og fortæller, at han personligt bedst kan lide de steder, hvor Franzen er helt tæt på sine hovedpersoners hverdag.

Udover den rent professionelle interesse, så blev universitetslektoren også grebet af hypen omkring bogen på et mere personligt, fan boy-agtigt plan tilbage i 2010.

- Jeg fik faktisk min kollega, Niels Bjerre Poulsen, til at tage den med til mig fra Politikens Boghal i København, fordi jeg gerne ville have den amerikanske udgave, som man ikke kunne få i Odense, indrømmer han.

I august 2010 var Jonathan Franzen på forsiden af Time Magazine. Det sker kun cirka hver tiende år for en amerikanske forfatter. (Foto: Dan Winters © Time Magazine)

Grebet af hypen

Det med at blive grebet af hypen kan jeg også huske fra mig selv. Efter pligtskyldigt at have læst et langt interview i Time Magazine, var jeg overbevist om, at den bog var jeg nødt til at læse. Som aspirerende kulturjournalist var der ligesom ingen vej udenom, følte jeg.

Jeg købte fluks den flotte hardbackudgave til min daværende kæreste i fødselsdagsgave. Men vi gik fra hinanden, før jeg selv nåede at læse romanen, og jeg endte i stedet med at impulskøbte en billig paperback-udgave i lufthavnen på vej hjem fra udveksling i San Francisco. Eje den måtte jeg jo.

Læse den havde jeg til gengæld sværere ved at tage mig sammen til. Måske fordi jeg var bange for at blive skuffet?

Den skyroste murstensroman fik i hvert fald lov til at stå og blomstre et par år på reolen, før jeg kom i gang. Men så blev den også en klar favorit – i hvert fald når jeg talte om den, anmeldte den på Goodreads eller postede på Instagram.

Men hvis sandheden skal frem, hvilket jeg har besluttet, at den skal. Nu - så var 'Freedom' en ørkenvandring af en læseoplevelse, der efterlod mig temmelig lunken.

Jeg blev ikke for alvor grebet af hverken Patty og Walters ægteskabelige kvaler, hendes overfaldshistorie eller hans kamp for miljøet og en helt særlig blå sangfugl. Heller ikke selvom jeg godt kunne se, hvor velskreven og helstøbt værket var, også selvom jeg bildte mig ind at have en vis interesse for amerikansk politik og samfundsforhold.

Gammeldags og konservativ

At jeg ikke er den store Franzen-fan, jeg har givet mig ud for at være, er ikke så nemt at indrømme, hverken over for mig selv, ægte fans derude eller over for Thomas Ærvold Bjerre, som har været min underviser på kandidatuddannelsen i amerikanske studier.

Uddrag fra begyndelsen af romanen: "Walter og Patty var de unge pionerer i Ramsey Hill – de var de første højtuddannede, der købte hus på Barrier Street siden St. Pauls gamle hjerte tre årtier tidligere var blevet offer for de hårde tider. De betalte stort set ingenting for deres store viktorianske hus og brugte de næste ti år på at slide sig selv halvt ihjel med at renovere det."

Den føles helt klart som sådan et værk, man bør kunne lide. Det er derfor med lidt tilbageholdt åndedræt, at jeg spørger ham:

- Rørte den dig?

- Jo, til dels. Jo, det gjorde den da. Både og. Der var også nogle dele, hvor jeg stod lidt af, svarer han, mens jeg mærker mine skuldre sænke sig.

Måske er jeg ikke helt alene med min manglende begejstring for romanen.

- 'Freedom' er gammeldags. Franzen er meget konservativ i sin stil, og det er han helt bevidst. Han gør op med minimalismen og prøver at vende tilbage til den episke form, hvor man dykker ned i nogle intime fortællinger, uddyber han.

'Den store amerikanske fortælling'

Iblandt det overvældende heppekor har der da også været kritik af romanens form, fortæller Thomas Ærvold Bjerre:

- Det er en stor konstruktion, og til tider er den måske lidt for synlig. Det kommer selvfølgelig an på, hvad man er ude efter som læseoplevelse.

Franzens konservative skrivestil og romanens episke form har nemlig været med til at placere 'Freedom' i den helt særlige kategori 'Great American Novel', som er et begreb, der stammer helt tilbage fra 1868.

- Det blev dengang defineret som en roman, der formår at opsummere USA på et givent tidspunkt – og det hænger sammen med ideen om USA som noget exceptionelt, forklarer Thomas Ærvold Bjerre.

Til trods for at litteraturkritikken over de sidste 100 år har bevæget sig væk fra forestillingen om, at en enkelt forfatter kan opsummere nationen i ét værk, forklarer han, så lever prædikatet stadig i visse kredse. Især forlagene ynder at bruge det til at markedsføre deres bøger.

Selvom Thomas Ærvold Bjerre læser "hypede amerikanske østkyst-forfattere som Franzen med stor glæde", så anbefaler han, at man orienterer sig bredere, hvis man gerne vil forstå den komplekse nation:

- Set fra min akademiske stol, giver det mere mening at udforske så mange forfatterskaber og genrer som muligt i stedet for at lede efter den næste store roman, som kan give os alle svarene.

Der er sket meget på ti år

Siden 2010 er koret af Franzen-kritikere vokset, og han er blandt andet blevet kaldt kvindefjendsk og anmelderdarling. Thomas Ærvold Bjerre ser forfatteren, der blandt andet er højlydt modstander af internettet, som "ude af trit med, hvordan de fleste i USA lever" og "typen, der er født 50 år for sent".

- Det slog mig, da du skrev til mig, at der er sket meget på de ti år, siden 'Freedom' udkom. Det tror jeg ville være ret tydeligt, hvis jeg gik tilbage og genlæste den, siger Thomas Ærvold Bjerre, der dog ikke har planer om at læse romanen igen.

Jeg føler mig med ét fritaget for også at genlæse den, hvilket jeg ellers har gået og plaget mig selv med, at jeg burde.

Men glæden er kort.

- Som ren læseoplevelse kunne jeg nok bedre lide 'The Corrections', siger han og tilføjer:

- 'Freedom' bliver nok lidt lang i spyttet.

For mit indre blik ser jeg den ulæste udgave af 'The Corrections', der har stået og samlet støv på min reol i et par årtier efterhånden. Jeg burde nok få den læst …

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk