Bøger reddede Rachel fra sin kontrollerende far. Nu giver hun dem videre til de unge

Rachel Röst har siden 2012 inspireret udsatte børn og unge til at læse for deres egen skyld.

Rachel Röst var selv 16 år, da hun blev anbragt på en ungdomspension. Her savnede hun de sit lokale folkebibliotek og de bøger, hun plejede at drømme sig væk i. (Foto: Anne Prytz Schaldemose © Læs for livet)

Det ligner enhver bogelskers vildeste drøm med fyldte bogreoler langs alle vægge og stakke af bøger, der tårner sig op overalt.

Det er det også. Rachel Röst er bogelskeren bag projekt 'Læs for livet', som holder til i de bogfyldte lokaler på Østerbro, og hendes drøm er at inspirere anbragte børn og unge til at læse. Lystlæse.

- Vi sætter en lille nål her hver gang, vi har været ude et sted, siger hun og peger på et stort Danmarkskort, dekoreret med blå knappenåle for alle de døgninstitutioner og opholdssteder, som har modtaget det, de hos ’Læs for livet’ kalder ’et bibliotek’.

Lækkerheden er vigtig

I alt 165 steder har modtaget et ’Læs for livet’-bibliotek, som består af mellem 400-1.000 bøger, sammensat så det matcher netop de børn og unge, der bor det pågældende sted. Hver gang organisationen donerer et bibliotek, har de været ude og tale med hver enkelt modtager.

- Vi var glade for at kunne sætte en nål på Bornholm, fortæller 42-årige Rachel Röst, som viser rundt i de bogfyldte kælderlokaler på Østerbro i København.

I begyndelsen var hun alene om projektet og cyklede rundt for at indsamle og uddele bøger til døgninstitutioner i københavnsområdet. I dag er de en håndfulde ansatte og cirka 40 frivillige om at drive nonprofitorganisationen.

De tusindvis af bøger, som fylder godt op hos 'Læs for livet', kommer fra private, forlag, forfattere, boganmeldere og andre med overskud af bøger.

- Mange af dem er nye bøger og ellers i god kvalitet. Der skal ikke stå kasseret i en bog til et udsat barn. Mange af dem kommer jo fra bogfremmede hjem, og hvis man ikke har så meget erfaring med at læse, så skal man også have en lækker bog mellem hænderne, når det endelig er, siger Rachel Röst.

Dunket i hovedet med kyskhedsloven

Hendes eget hjem var egentlig ikke ’bogfremmed’, men det var primært bibelen og andre religiøse tekster, der blev læst i hjemmet i Urbanplanen på Amager. Familien var med Rachel Rösts egne ord ’meget dysfunktionel’.

- Mine forældre var meget mormonske, især min far. Det var sådan noget med, at blive dunket i hovedet med kyskhedsloven fra jeg var seks år gammel – og sådan noget med, at ’jeg vil hellere se dig komme hjem i en kiste, end at se dig miste din dyd’.

- Min mor var meget syg, så det endte med, at jeg blev anbragt, da jeg var 16 år. Indtil da havde jeg rigtig meget brugt bøgerne som sådan en overlevelsesmekanisme, en måde at drømme mig væk på, fortæller hun.

På det lokale bibliotek slugte hun alverdens bøger og fortabte sig i spændende universer.

- Det var en måde at komme væk hjemmefra, ikke blive overvåget og holdt øje med, siger hun og understreger, at hendes liv havde udviklet sig markant anderledes, hvis ikke hun havde haft sit lokale bibliotek og bøgerne derude.

- Da jeg flyttede på ungdomspension, var der ingen bøger. Det var en tomhed og et savn. Der lå ikke noget folkebibliotek lige i nærheden, man skulle i hvert fald med en bus - og så fik jeg ikke gjort det, fortæller hun.

Rachel Röst oplevede også, at der var ret lave forventninger til hende og de andre unge på ungdomspensionen.

- Der var ikke rigtig nogen, der spurgte til, hvad jeg havde lært i skolen, når jeg kom hjem fra gymnasiet for eksempel.

Oprør mod de lave forventninger

Gymnasiet droppede hun ud af, og som 19-årig blev Rachel Röst mor til en søn. Indtil hun fik ham, ’rodede’ hun efter eget udsagn rundt og havde svært ved at finde struktur på tilværelsen.

Men nu lykkes det hende at gennemføre en ungdomsuddannelse og fortsætte videre på Københavns Universitet, hvor hun læste litteraturvidenskab.

- Uddannelsen har været sidste skridt til at rense den der mærkelig religion ud af hovedet, som har været så begrænsende og involveret meget social kontrol og i stedet lære at tænke mere analytisk og kritisk, siger hun og fortæller, at årene på universitetet inspirerede hende til at gå i gang med ’Læs for livet’.

Det startede så småt i 2012, hvor hun begyndte at indsamle bøger og besøge institutioner for udsatte børn og unge. Her mødte hun igen det med de lave forventninger, som hun selv havde oplevet som anbragt ung:

- ’Læs for livet’ blev rigtigt til i det øjeblik, jeg mødte de der lave forventninger. Pludselig var det ikke bare et logistisk projekt med at tage bøger fra A til B, det var noget større. Det gav virkelig noget drive.

  • Ida Bejder er en af de 40 frivillige, som hjælper til i kælderen på Østerbro. (Foto: Michelle From Hoxer)
  • Tre eftermiddage om ugen holder de åbent og modtager bogdonationer fra private. (Foto: Michelle From Hoxer)
  • 'Læs for livet' inviterer også de anbragte børn og unge på besøg i kælderen på Østerbro. Her kan de bl.a. synke ned i en bog i den dertil indrettede læsekrog. (Foto: Michelle From Hoxer)
1 / 3

Når litteraturen gør noget

Projektet voksede, og hendes lille Østerbrolejlighed bugnede af bøger. Så hun besluttede at leje et lokale, hvilket betød, at flere folk ’opdagede’ hende og tilbød deres hjælp.

- Det var faktisk svært for mig, for jeg har lært, at man må være stærk selv. Man kan ikke regne med andre. Det er en af de ting, jeg har fået banket ind i hovedet, som ikke er så konstruktivt, siger Rachel Röst, som besluttede sig for at give slip på kontrollen og lade de villige hjælpere træde til.

I dag er der 40 frivillige, som hjælper med at udvælge og pakke de biblioteker, der sendes ud til nogle af landets mange døgninstitutioner og opholdssteder. Det foregår ved et stort pakkebord omgivet af bogreoler.

Ida Bejder, som studerer litteraturvidenskab, er en af ’Læs for livets’ frivillige - og hun har været med siden januar i år.

- Jeg synes bare, det lød helt fantastisk, så det ville jeg godt være en del af, siger hun og uddyber:

- Jeg elsker mit studie, men jeg savnede lidt også at have noget med virkeligheden at gøre. Hvor litteraturen gør noget for nogle mennesker. Og den del får jeg så her, hvor jeg er en gang om ugen og tager imod, når folk kommer ind med bøger, sorterer dem, sætter på plads – og nogle gange er jeg med til at samle bøger til bibliotekerne.

Masser at tage fat på

I 2016 modtog ’Læs for livet’ seks millioner kroner fra Egmont Fonden over en firårig periode.

Men der skal tjenes penge ved siden af for at få råd til at drive projektet, og dem tjener de blandt andet ved foredrag, salg af medlemskaber og andet.

Projektet foretager løbende evalueringer og målinger på deres arbejde, og her kan de se, at ’læs for livet’ er med til at vende læsning fra noget pligtfyldt til noget lystfyldt.

- Og så er jeg overrasket over at se, hvad det betyder at være ude og se hver enkelt barn og ung i øjnene og spørge, hvad er det, du har lyst til at læse. Det er utroligt, at det nogle gange er første gang, de er blevet spurgt om, hvad de synes, siger hun og fortæller, at hun ofte kan genkende sig selv i de unges læseoplevelser.

- Jeg kan mærke, at de bruger bøgerne ligesom jeg gjorde: Både som et sted at drømme sig væk, men samtidig også, at de kan genkende noget af sig selv i litteraturen. Så man ikke er så ensom.

Ideer mangle de ikke, forsikrer Rachel Röst, som fortæller, at ’Læs for livet’ i år har igangsat et initiativ, hvor familiebehandlere i tre udvalgte kommuner medbringer bøger til udsatte familier. Formålet er at nå børnene tidligere og før en eventuel anbringelse.

- Jeg regner bestemt med, at vi har en lang og lys fremtid. Vi vil gerne gøre læsning og læring mere til en del af den socialpædagogiske kultur – og komme ud mange flere steder. Det ville jo være fedt, hvis hver eneste institution i Danmark kunne have et bibliotek, siger Rachel Röst og tilføjer:

- Vi har også givet enkelt bibliotek på Grønland. Der er der også et vildt stor behov – så der er masser at tage fat på.