90 % af os er i konflikt med ’den heteroseksuelle verdensorden’.

Det mener debattør og forfatter Mads Ananda Lodahl. ’Den heteroseksuelle verdensorden’ er hans betegnelse for de forventninger og normer i forhold til køn og seksualitet, som han mener begrænser de fleste af os i mere eller mindre grad.

- Det gælder for eksempel forventningen om, at vi er heteroseksuelle, og at den mandlig krop har et maskulint kønsudtryk og omvendt for kvinder. Og så det det også et hierarki, som sætter maskulinitet øverst, siger Mads Ananda Lodahl.

Verdensorden og kønshierarki

Den 22. januar udkommer hans nye bog, ’Upassende opførsel - 100.000 ord imod den heteroseksuelle verdensorden’, som består af 50 forskellige tekster, essays, interview og personlige historier fra hans eget liv. - De handler alle sammen om det, som er på kanten af den heteroseksuelle norm. Min bog er for alle, der falder udenfor forventningerne til, hvad man skal gøre med sit køn.

I bogen går han kritisk til vores fælles forestillinger om ’det normale’.

- Normalitet er en teoretisk konstruktion. Det vi alle sammen har til fælles, er at vi fejler. Der er forskel på udslagene og hvor ofte, vi træder ved siden, siger Mads Ananda Lodahl og peger på monogami og fast definerede kønsroller som eksempler på noget af det, han mener, mange af os har svært ved at leve op til.

- Det er meget mere spændende at angribe ideen om normalitet end at forsvare det afvigende. Hvis man skal forsvare det afvigende, anerkender man præmissen om at noget ikke er normalt.

Fra folkeskolen til kulturprodukter

Han peger blandt andet på folkeskolen som et sted med mangel på bred repræsentation af forskellige seksualiteter og kønsidentiter.

- Jeg er uddannet lærer og har undersøgt hele det univers som folkeskolen er, fra lærerseminarierne, til selve undervisningen, skolegården, undervisningsmateriale, lærerværelse.

Og konklusionen er ifølge Mads Ananda Lodahl ikke til at tage fejl af:

- LGBT-personer (homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner, red.) er fuldstændigt fraværende. De bliver overhovedet ikke repræsenteret nogen steder. I bogen skriver han blandt andet, at 'folkeskolen kan føles klaustrofobisk for mennesker, der afviger fra den heteroseksuelle norm, fordi de støder på denne norm, uanset hvor de vender sig hen'.

Også kulturprodukter som film, reklamer, musik og litteratur er med til at reproducere ’den heteroseksuelle verdensorden’ og dens forventninger, mener han:

- Heteroseksuelle mænd bliver for eksempel repræsenteret meget mere og meget mere respektfuldt end andre samfundsgrupper. Det er svært at finde LGBT-personer, og hvis de er repræsenteret, er de mere stereotype og ofte statister, ikke aktører i historien.

Et nonstop festmiljø

En forfatter som har været særligt opmærksom på, hvordan han fremstiller transkønnede, er Nikolaj Tange Lange, som i næste uge debuterer med romanen ’Livet er en fest og så dør man’.

- Transkønnede karakterer mangler virkelig inden for fiktion, især dansk fiktion. Når de endelig er repræsenteret, så er det gennem de grimmeste klicheer, siger han.

Nikolaj Tange Lange har ligesom Mads Ananda Lodahl brugt sine egne erfaringer som udgangspunkt for sin roman, der handler om en række karakterer, som alle er en del af et intenst, (primært) homoseksuelt festmiljø i Berlin.

- Min bog beskriver et meget typisk berlinsk festmiljø med fester, der kører i flere dage nonstop. Der er gamle fabriksbygninger med masser af graffiti, store tilgroede haver og hullede lædersofaer, og folk er lidt punk, lidt techno og generelt ret modebevidste, forklarer han.

Sommeren 2013

Efter mere end ti år i byen kender han miljøet ret godt, og hans personlige festrekord er 35 timer.

- Det er en lille utopiverden, hvor man ligesom forsvinder fra verden udenfor, siger han og forklarer, at ’Livet er en fest og så dør man’ er inspireret af en helt bestemt periode i hans eget liv. - Den foregår i sommeren 2013, som var en sommer, hvor jeg gik meget i byen. Det var utopiskt og smukt. Jeg mødte alle de her fantastiske mennesker hver weekend og følte bare det kunne fortsætte for evigt. Men samtidig blev mine tømmermænd værre og værre og kunne vare i dagevis.

- Det skete stort set hver weekend, at jeg så på Facebook, at en bekendt var død. Det var ikke alle sammen på grund af overdosis, men for mange hang det nok sammen med festkulturen.

Stil et dumt spørgsmål

Han har ikke skrevet sin roman for at chokere eller forarge. Hans ønske er, at den vil blive læst som en invitation til et miljø, læserne måske ikke kender i forvejen. Og forhåbentlig vil de finde en universel historie, som de kan relatere til, uanset alder, køn eller seksualitet.

- Hård sex og endeløse fester er måske vildt for nogen. Men jeg har ikke villet, at den skulle være sensationalistisk. Det skulle mere være som at blive inviteret indenfor af en ven.

Romanen handler først om fremmest om eksistentielle spørgsmål, om at opdage ens egen dødelighed i trediverne og om kærlighed, forklarer han.

Den har blandt andet det til fælles med Mads Ananda Lodahls bog, at den beskæftiger sig med, hvad vi har til fælles som mennesker, mener Nikolaj Tange Lange.

- Vi skriver begge to om det normale og det universelle. Mads sætter nok mere spørgsmålstegn ved, hvad der er normalt, mens jeg går efter at finde det universelle i det, der ligger udenfor normen.

Mads Ananda Lodahl understreger selv, at hans bog ikke giver nogen endegyldige svar.

- Det er en proces, en undersøgelse, og der findes ingen facitliste, når det handler om køn og seksualitet. Det er vigtigt at være åben. Stil et dumt spørgsmål og se, hvad der sker, hvis du tager det seriøst. Vær undrende og nysgerrig, lyder hans opfordring.