Længes du efter din gamle hverdag med rutiner og faste rammer før coronakrisen?

Så er du er ikke alene.

Nogle mennesker finder i den forbindelse trøst ved at finde på nye daglige gøremål, og én af dem er digteren Caspar Eric.

Han har fundet sig et nyt, dagligt fundament, og det er tilmed noget, som vi alle sammen kan dele med ham.

De seneste ti dage har han nemlig udgivet et digt hver dag på sin nye blog med titlen 'Dagbog fra dage med Covid-19', og hvert digt handler netop om livet under den krise, vi står i, og ikke mindst alle de tanker, den bringer med sig. Og så revser han også danskerne undervejs.

- Det hjælper mig med at få en fast rutine og med at tænke over det, der foregår, siger Caspar Eric.

I digtene skriver han om alt lige fra tvungen håndsprit i kiosken, en grædende nevø i telefonen, frysepizzaer, at blive overvældet af følelser og kampen for at undgå andre kunders snot i supermarkedet.

Alt sammen noget som mange af os kan nikke genkendende til i disse dage.

- Det er angstprovokerende, men også spændende at være i live midt i en undtagelsestilstand, det er ikke os selv, vi skal vaske hænder for, lyder det blandt andet i hans første digt, 'Dag 1'.

'Det er jo det, som kunsten kan'

Caspar Eric har da også fået en hel del kommentarer fra læsere, der takker ham for at dele sine tanker, og det viser ham, at hans føljeton af digte har spredt sig ud til læserne.

- Det lyder måske lidt corny, men kunst kan også sprede sig rundt i verden og plante sig i os som et virus – bare på en god måde – og det gør mig glad hver gang, nogle skriver, at mine digte var gode for dem at læse.

Egentlig begyndte han mest at skrive digtene om Covid-19 ned uden nogen egentlig plan for, hvad det skulle blive til, men det glæder ham, at andre også kan se sig selv i hans iagttagelser.

- Det er jo det, som kunsten kan, og derfor den er vigtig. Man har brug for at føle sig genkendt, og at der kommer ord på det, man føler, eller at blive udfordret i sine tankegange. Særligt i sådan en situation, som vi – et stort og globalt vi – befinder os i nu, siger han.

Ideen til digtene opstod, da Caspar Eric gik ned på gaden ved sin lokale Netto onsdag aften – lige efter, at Statsministeren havde holdt sin tale – fordi hans søster var gået ned efter en liter mælk, og sagde, at det var "helt vildt dernede".

- Så stod jeg der og ventede foran Netto, mens min søster gik ind for at købe en mælk, og så den ene bil efter den anden køre ind foran med folk, der ville ind og handle. Jeg kan huske, at jeg tænke: "Der sker noget nu".

- Og så gik jeg hjem og skrev et digt om det, og det fortsatte jeg med hver aften, tilføjer han.

En bog kræver en slutning – den venter vi stadig på

Siden har digtene også affødt en podcast på Podimo med samme titel som bloggen, hvor Caspar Eric fra vindueskarmen i sit hjem læser gårsdagens digt op, og med rolig stemme beskriver sine tanker og sin udsigt fra lejligheden i Nordvest.

Om digtene også på sigt skal udgives i bogform, ved han ikke endnu. Han vil på den ene side ikke udelukke det, men samtidig, påpeger han, er de jo allerede udkommet – bare ikke på papir.

Og hvornår er der i det hele taget en slutning på alt det her, spørger han.

- Det her kommer til at have konsekvenser lang tid frem, og en bog skal jo have en start og slutning, så på den måde er bloggen god, fordi den også mimer følelsen af, at vi ikke ved, hvornår det hele er slut, siger han og fortsætter:

- Og måske stiller den endda også spørgsmålstegn ved hele denne her idé om at "komme ud på den anden side", siger Caspar Eric.

Du kan læse samtlige af de indtil videre ni digte fra 'Dagbog fra dage med Covid-19' her, og podcasten kan du lytte til her.