Har du selv været udsat for overgreb?

Spørgsmålet hænger i luften og udløser en pause i interviewet med Casper Havser.

Forfatterens blik glider ned mod gulvet, og stilheden fortæller, at han vejer sine ord grundigt, mens jeg overvejer, om jeg er gået for tæt på, og om et opfølgende spørgsmål kan være med til at bringe samtalen videre.

Men hans bog handler jo om overgreb, bekræfter jeg over for mig selv. Modbydelige, seksuelle overgreb, der er så detaljeret beskrevet, at man ikke kan undgå at få den tanke, at forfatterens har prøvet det på egen krop.

Som på side 103-104 i digtsamlingen 'Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale'.

Gentagelserne udvider

min muskel

jeg kan ikke holde på mit affald

jeg vasker mine underbukser

i håndvasken

fjerner blod og lort

med en neglebørste

...

Casper Havser er færdig med at overveje sine ord.

- Jeg har ikke selv været udsat for overgreb. Jeg skriver bogen for flere forskellige personer, jeg har været omgivet af i min barndom.

Fiktiv poesi om seksuelt misbrug

Casper Havsers bogdebut er en både ubehagelig og smuk omgang poesi om noget så upoetisk som seksuelle overgreb pakket ind i et naturskønt jagtunivers, hvor offeret bliver sammenlignet med en hund og overgrebsmanden med en jæger.

Men den handler altså ikke om forfatteren selv. Han ser sig selv som en slags budbringer for de misbrugte børn, han har mødt.

Og han forsøger at holde snakken så langt væk fra de konkrete overgreb, han beskriver, og fra sin egen person.

- Samfundet har ikke brug for at få sat et ansigt på, hvem der har skrevet bogen, for så begynder man at tænke, at det er en enestående situation, men det er det ikke, siger Casper Havser.

Af samme grund skriver han under et pseudonym. Casper Havser er ikke forfatterens rigtige navn. Han er anonym og vil gerne forblive det, efter denne artikel er publiceret, hvorfor de eneste detaljer du får om forfatteren, er, at han er født i 1993, opvokset i Østjylland og nu bosiddende i København.

Og så skriver han om overgreb, fordi han mener, der er brug for det.

- Hvis vi skal opretholde et funktionsdygtigt samfund på længere sigt, så bliver vi nødt til at tage hånd om de børn, der har det ad helvedes til. Det er jo dem, der skal få samfundet til at køre rundt og uddanne sig til de psykologer, der senere skal tale med børn, der er blevet misbrugt, siger Casper Havser.

Som tingenes tilstand er nu, mener Casper Havser ikke, at hjælp til misbrugte børn bliver prioriteret højt nok fra politisk side.

- Du kan jo bare se på, hvor mange penge, der bliver sat af til området i den nye finanslov. Det er jo ingenting i forhold til, hvad der bliver brugt på Forsvaret og alt muligt andet, siger han.

Man kunne se det på deres leg

Interviewet med dr.dk er Casper Havsers første, og han er tydeligt nervøs, men er ved at tale sig varm.

Ordene kommer hurtigere og bliver sagt lidt højere, når snakken bevæger sig væk fra ham og over på årsagen til, at han har skrevet digte om overgreb.

Casper Havser er indigneret på vegne af de forulempede børn, som han altså selv kender nogle af.

- Der er folk i min omgangskreds fra folkeskolen, der har været udsat for seksuelle overgreb, men der blev aldrig talt om det, siger forfatteren.

Hvorfra vidste du det så?

- Det er ret nemt at gennemskue børn, også selv om man selv er barn. Man kan fornemme det på de ting, der aldrig bliver sagt, og det kan ses på, hvordan børn viser deres følelser eller ikke gør det. Og hvordan de taler til hinanden.

- De havde en eller anden form for miskommunikation til deres egne kroppe, og de kunne ikke udrede, hvad der var venskab. Man kunne se det på deres leg, når de blev kropslige, og om de så begyndte at røre ved hinanden, som der var blevet rørt ved dem derhjemme.

"Det er sket før, at børn er blevet stumme"

Det er de børn, Casper Havser forsøger at give en stemme med digtene i 'Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale'.

For han mener, at de er blevet glemt, efter at Danmark for 15 år siden ellers blev ramt af den mest modbydelige sag om seksuelt misbrug af børn i nyere tid.

Nemlig Tønder-sagen, hvor en far blev idømt 10 års fængsel for at have misbrugt sine to døtre og ladet en række andre mænd misbruge dem.

Sagen ramte forsiderne på alle de store, danske medier og affødte to bøger og en film inspireret af hændelserne.

- Dengang ville medierne også have retfærdighed, men nu er det ligesom stilnet af, selv om der jo stadig er overgreb. Man taler bare ikke så meget om det, siger Casper Havser, der formulerer det sådan her i sin bog:

Det er sket før

at børn er blevet stumme

at de har reddet familier

ved at holde på hemmeligheder

det er sket før

det er sket før

det sker stadig

det sker nu

nu

og nu

Er det mig, der er noget galt med?

Casper Havser slår igen blikket ned, da jeg spørger hvor stort et problem, han tror det er.

Med seksuelle overgreb på børn.

Svaret er stilhed, som får mig til at uddybe, at det er spørgsmål, jeg bliver nødt til at stille som journalist for at finde ud af, om der er statistisk belæg for hans påstand om, at det sker igen og igen.

- Problemet med det spørgsmål er, at man ikke ved det, før børnene bryder ud af den tilstand, de har været i. Det så man også i Tønder-sagen, hvor det først kom frem efter flere år, at de børn havde haft det dårligt, siger forfatteren.

- Det er svært at tale om noget, som ingen ser.

Hvad kan man gøre for, at det bliver set?

- Jeg har ikke noget handlingsforslag til, hvad man kan gøre. Det er heller ikke mig, der skal komme med det, siger Casper Havser.

Hvad havde de børn, som du kender, brug for, da de blev udsat for seksuelle overgreb?

- De havde brug for at få bekræftet, at der ikke var noget galt med dem, men at det var situationen, de var i, der var helt makaber.

Og så er der lige det med overgrebene

Hvorfor siger børnene ikke noget?

- De vil ikke såre nogen, og de vil ikke miste deres familie. Så de går bare rundt og har det vildt dårligt og kan ikke sige fra, siger Casper Havser.

- Hvis man bliver udsat for overgreb, når man er meget lille, så ved man ikke, hvad der er rigtigt og forkert, og om det bare er sådan, at livet er. Derfor ved de heller ikke, om de skal bryde ud af det eller bide det i sig.

Derfor – pointerer forfatteren – bliver overgreb ikke opdaget, før der kommer en lækage i familien, og det kommer der ikke sådan bare lige.

For familierummet er et sted, hvor der, alt efter hvilke spilleregler man laver, er plads til alle mulige måder at være sammen på, hvorfor Casper Havser har skrevet sit budskab ind i en kontekst, der på mange måder virker helt almindelig.

- Det er hverdagssituationer, hvor der bliver lavet mad, og hvor der er en masse ømhed og kærlighed, men også hvor der er opsyn og forfølgelse, og så er der lige det misforhold, at der bliver begået overgreb.

Hittebarnet uden stemme

Pseudonymet Casper Havser er ikke tilfældigt.

Navnet henviser til legenden om Kaspar Hauser. Hittebarnet, der blev født i 1812 og angiveligt var indespærret i en mørk kælder det meste af sin barndom, og som var menneskesky og ude af stand til at udtrykke sig, da han endelig kom ud af kælderen.

Et barn uden stemme til at fortælle om sine oplevelser.

Ligesom de misbrugte børn, som forfatteren Casper Havser nu forsøger at tale for i poesi inspireret af andres oplevelser, observationer og den offentlige omtale af seksuelle overgreb.

- Min bog er ikke autofiktion, og jeg kan ikke sige, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion, for alt det, jeg har skrevet, er på en eller anden måde fiktionaliseret. I bogen kan man ikke udrede, hvad der er hvad. Det er et sammenvæv af mennesker og tilstande, siger den debuterende forfatter.

Håbet er, at digtene, hvor Casper Havser sammenligner offeret med en "hund, der elsker sin herre, er medgørlig uden at stille spørgsmål og holder sig inden for de regler, herren har lavet", kan være med til at råbe politikerne op, og at de forhåbentlig har handlingsforslag til, hvordan man kan hjælpe flere af de tavse børn.

Derfor har forfatteren også sendt sin debut til statsminister Mette Frederiksen.

- Hun siger jo, at hun er børnenes statsminister, så jeg håber, at hun kan få nogen til at gentænke systemet, siger Casper Havser.

- Og jeg bliver ved med at sende bogen, indtil jeg ved, at hun har læst den.

'Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale' blev udgivet af forlaget Gladiator den 10. september.

Forordet i Casper Havsers debutbog er lånt af Dansk Kennel Klub og handler meget apropos den tidligere sammenling af offer og overgrebsmand med hund og herre om opdræt af hunde.

I videoen herunder kan du høre forfatteren læse forordet op.