Cecil Bødker var børnebogsforfatternes rebel: Hun udfordrede de voksnes autoritet

Forfatteren til 'Ulvepigen Tinke' og Silas-bøgerne skabte mystiske universer og banede vejen for fantasybølgen.

Børnebogsforfatteren Cecil Bødker afgik natten til søndag ved døden i en alder af 93 år, men hendes aftryk på dansk børnelitteratur lever videre. (Foto: Morten Overgaard/Ritzau Scanpix) (Foto: Morten Overgaard © Scanpix)

Mange danske børn, unge og voksne har fra 1955 og frem til i dag bladret sig igennem den danske forfatter Cecil Bødkers bøger.

Og dem, der ikke har, kan måske huske filmen 'Ulvepigen Tinke' fra 2002, som er en filmatisering af hendes roman 'Hungerbarnet'.

Cecil Bødker afgik natten til mandag ved døden i en alder af 93 år. Og for at fejre hendes aftryk på særligt dansk børnelitteratur har vi derfor samlet fire punkter, som viser, hvor skelsættende hendes forfatterskab var.

1

Bødker skrev på børnenes præmisser

Cecil Bødker skrev 14 bøger om drengen Silas, der i dag både er lavet en film og en tv-serie om. (Foto: Casper Hansen © Scanpix)

I 1967 skete der et gennembrud i dansk børnelitteratur.

Det var blandt andet det år, Cecil Bødker udkom med børnebogen 'Silas og den sorte hoppe', som var med til at markere et skift i, hvordan man skrev bøger til danske børn, forklarer Katja Gottlieb fra Dansklærerforening:

- Det var et opgør med datidens børnelitteratur. Op til 1967 havde børnelitteraturen i Danmark været meget belærende og opdragende, men med blandt andet Silasbøgerne blev børnene nu mødt på deres præmisser.

'Silas og den sorte hoppe' blev en del af Cecil Bødkers gennembrud som børnebogsforfatter.

I bogen følger man Silas, der stikker af fra et omrejsende cirkus. På sin flugt fra cirkusset møder han blandt andre en hestehandler, lover ham en vild, sort hoppe, hvis han kan ride den frem og tilbage på en eng. Men selvom Silas klarer turen, vil hestehandleren ikke give ham hoppen.

Silas lader sig dog ikke tryne af hestehandlerens uretfærdighed og står fast ved sin ret og ender derfor med at tage derfra med den sorte hoppe.

Scenen med hestehandleren illustrerer et gennemgående tema i Cecil Bødkers børnebøger: Nemlig at børn ikke skal finde sig i uretfærdighed, og at de kan sige deres mening, uden at det betyder, at de er uartige.

- Det var noget helt nyt i litteraturen på dengang, forklarer Katja Gottlieb.

Og ifølge Katja Gottlieb har Cecil Bødkers måde at skrive til børnene i øjenhøjde ikke kun sat sit præg på dansk børnelitteratur, men også på de danske børn:

- Hun har betydet rigtig meget for mange børn. Silas var antiautoritær og har stået som et forbillede for mange danske børn. Han var både modig, stærk og fræk. Da jeg var barn, ville jeg gerne tage hånd om livet, som Silas gjorde.

2

Bødker blev startskuddet til fantasy, som vi kender det i dag

Udover sine mange børnebøger, har Cecil Bødker også forfattet en række noveller og romaner for voksne. Siffrine blev udgivet i 2003 og blev hendes sidste udgivelse. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Nina Christensen, der forsker i børnelitteratur ved Aarhus Universitet og er centerleder for Center for Børns Litteratur og Medier, mener også, at Cecil Bødkers børnebøger har haft en stor indflydelse på dansk litteratur.

- Særligt Silasbøgerne står for noget virkelig særligt i dansk børnelitteratur, fordi den foregår i en mytisk verden, som skaber sit helt eget fiktive univers, med en meget stærk, autonom og selvstændig børnekarakter, der sætter sig op mod de voksne og lever efter sine egne regler, forklarer hun.

Men udover at karakteren Silas har inspireret mange danske børn med sin selvstændige adfærd, så har Cecil Bødkers evne til at skabe et mystisk univers langt fra vores også haft en stor indflydelse på nutidens tendenser indenfor boggenrer:

- Silasbøgerne foregriber nemlig også vores tids fantasy-bølge, hvor man også som læser skal leve sig ind i en verden, der ikke eksisterer, lyder det fra Nina Christensen.

3

Bødker havde ikke en ideologisk agenda i sine børnebøger, men et menneskeligt

Her ses Cecil Bødker sammen med kollegaerne Jørgen Gustava Brandt og Benny Andersen, som også begge forfattede fiktion. (Foto: Lars Hansen © Scanpix)

At Cecil Bødker både skrev i øjenhøjde med sine unge læsere og samtidig havde det mystiske univers som det centrale i sine fortællinger, var en klar modsætning til datidens socialistiske børnelitteratur, forklarer Nina Christensen:

- 1970’ernes børnelitteratur var ekstremt problem- og løsningsorienteret ud fra en socialistisk verdensforståelse. Her var budskabet det centrale i fortællingen: Hvad kan vi gøre ved miljøproblemerne, hvad kan vi gøre ved arbejdsløsheden, hvad kan vi gøre ved kønsrollerne og så videre.

Ifølge Nina Christensen var Cecil Bødker og andre forfattere – for eksempel Halfdan Rasmussen – ikke interesserede i at skrive ud fra en ideologisk agenda, men skrev derimod for at skabe et univers for børnene:

- At barnet havde ret til respekt fra de voksne og skulle tages alvorligt lå jo også i de socialistiske børnebøger, men Cecil Bødker havde større fokus på at skrive tekster, der kunne vise barnet, hvad litteratur også kunne være: Nemlig et opfundet og mystisk univers.

4

Bødker var med til at sidestille børnelitteratur med voksenlitteratur

Cecil Bødker har modtaget en del bogpriser igennem årene. Her billedet får hun overrakt en børnebogspris på 8000 kr. af Helveg-Petersen. (Foto: Lars Hansen © Scanpix)

Cecil Bødkers børnebøger påvirkede ikke kun børn og unge. De påvirkede også, hvordan man i Danmark anså børnelitteraturen. For op til gennembruddet i 1960’erne var der ikke den samme anerkendelse af børnelitteratur, som der er i dag:

- Silasbøgerne begyndte at udkomme i en tid, hvor der ikke var særlig meget respekt for børnelitteratur. I dag betragter man jo børnelitteratur som mindst lige så vigtig som litteratur til voksne – det gjorde man ikke dengang, forklarer Nina Christensen.

Cecil Bødker var en af de danske forfattere, som var med til at skabe opmærksomhed omkring børnebogen som en kunstnerisk udtryksform på lige fod med bøger til voksne, lyder det fra Nina Christensen:

- Hun havde en meget stor betydning for dansk børnelitteratur, fordi hun insisterede på, at det at skrive til børn ikke var fundamentalt anderledes end at skrive til voksne. Hun brugte for eksempel den samme sproglige opmærksomhed i Silasbøgerne, som i sine tekster til vokse.

Den nye skrivestil til de yngre generationer påvirkede blandt andet også, at man begyndte at arbejde med børnelitteratur på universiteterne, der udkom fagbøger om børnelitteratur og man begyndte at diskutere, om man kunne læse børnelitteratur i danskundervisningen, forklarer Nina Christensen:

- Indtil da havde det altoverskyggende mål været, at eleverne kom til at læse ”den gode voksenlitteratur”. Det har jo ændret sig fuldstændig i dag, og det har Bødker været med til med sin tilgang til at skrive til børn.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter