Dansk forfatter tackler familietraume i debut: 'Det er en historie, jeg ikke har fortalt til nogen'

I mange år pakkede 29-årige Glenn Bech forfatterdrømmen langt væk. Da han endelig satsede, blev det et stort vendepunkt.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © Dr)

Nogle valg kan vise sig at være ret afgørende for ens livsforløb. I selve øjeblikket virker det måske ikke så stort. Det kan for eksempel starte med noget så simpelt som en googlesøgning.

Det var tilfældet for Glenn Bech. I 2017 var han 25 år og lige gået i gang med sit universitetsspeciale i psykologi. Han havde kurs mod et liv i den akademiske verden og et job som forskningsassistent i sigte, da han pludselig skiftede retning. Sådan ret radikalt.

- Det var en sen aften og jeg ved ikke lige, hvad der skete. Men jeg googlede, hvornår der var ansøgningsfrist til Forfatterskolen. Der var fjorten dage til. Og så ignorerede jeg min specialevejleder og gik helt manisk amok med at skrive, forklarer Glenn Bech, som fire år tidligere havde søgt ind – men fået afslag.

Glenn Bechs debutroman 'Farskibet' udkom 22. januar. I den undersøger han sin fars selvmord, og på bagsiden bliver den kaldt "en brutal erindringsroman om klasse, køn, vold og svigt". (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © Dr)

"Manisk amok" er vist ikke engang en overdrivelse, for sådan lyder det vitterligt, når han tegner et billede af de fjorten arbejdsdage, han lagde i sin ansøgning til den hypede forfatteruddannelse, der kun optager 6-10 elever per årgang ud af flere hundrede ansøgere.

- Jeg burede mig inde, levede af kioskmad, så ingen venner. Det var totalt lockdown. Jeg sov nogle gange kun to-tre timer og måtte tage jetlagmedicin blandet med alkohol for at sove. Hvis det var fortsat, var jeg brudt sammen, uddyber han.

"Nu kunne mit liv begynde"

Præcist hvorfor det lige blev den januaraften i 2017, at han ud af det blå kom på at søge ind på Forfatterskolen igen, har han ikke en helt klar ide om. Men pludselig var det altafgørende for ham at blive forfatter.

De to ugers intensive arbejdslejr gav pote: Glenn Bech blev indkaldt til samtale på Forfatterskolen, og endte med at få tilbudt en af de eftertragtede pladser.

Med hjælp fra sin specialevejleder nåede han også at få afleveret specialet og bestå sin kandidatuddannelse i psykologi, inden han flyttede fra Aarhus til København for at tage hul på et helt nyt kapitel af sit liv.

- Jeg følte, at nu kunne mit liv begynde. Jeg har altid villet det her, og jeg har vidst det inderst inde. Men siden jeg var barn, har jeg altid tilsidesat mine egne behov, konstaterer han på en måde, der afslører en selvindsigt, som blandt andet er resultatet af tre års terapi – og endnu flere års arbejde med debutromanen 'Farskibet', der lige er udkommet.

- Jeg havde en ide om, at hvis man skulle udgive en bog i Danmark, skulle man "lige" indenom Forfatterskolen. Og så fandt jeg ud af, at det var umuligt at komme ind. Så jeg har hele tiden lagt det på hylden og gået op i mit studie i stedet. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © Dr)

Både arbejdet med sig selv og med bogen har kredset om farens selvmord. Et selvmord der fandt sted, da Glenn Bech var bare fem år gammel – og derfor husker han ikke hændelsen tydeligt, men den har alligevel kastet lange skygger ind i den nu 29-årige psykolog og forfatters liv.

- Konsekvensen af hans selvmord blev først og fremmest, at jeg skulle være den voksne, fortæller han.

Pakkede behov og lyster væk

Den konsekvens blev endnu tydeligere for Glenn Bech, da hans mor ikke så længe efter farens død fandt sammen med en ny mand, som var voldelig.

- Når man vokser op i et hjem med en mor, der er nedbrudt, med narcissistiske stedfædre og en udadreagerende lillebror, så pakker man hurtigt alt, hvad der hedder egne behov og lyster i livet væk for at være tilgængelig nonstop, forklarer han om sin barndom.

Ungdommen beskriver han helt kort som "homoskam, skabet, Horsens". Selvom han egentlig var glad for psykologistudiet, så var det først på Forfatterskolen, han endelig begyndte at gøre ting af ren lyst.

Samtidig var der den her personlige historie om farens selvmord, der blev ved med at trænge sig på, hver gang han fik trangen til at skrive.

- Jeg tror hele tiden, det har ligget i baghovedet, at jeg havde den her historie, som jeg ikke havde fortalt nogen, forklarer Glenn Bech.

Hans 552 sider lange debutroman er derfor skrevet ud af ren nødvendighed, fortæller han:

- Jeg har aldrig følt mig inspireret. Jeg har følt mig tvunget til at skrive den.

Det var først som ung voksen, at Glenn Bech for alvor begyndte at læse og interesse sig for litteratur. Før da udlevede han sit behov for fantasier i andre verdener: - Computerspil var mine bøger som barn; de var eskapisme for mig. I World of Warcraft var jeg for eksempel ikke så opsat på kun at få de der økser og stave som de andre. Jeg var mere opsat på at leve mig ind at være min karakter og digte, hvem hun var. Behovet for fortællingen tror jeg havde udspring i, at jeg ikke var så god til at fortælle, hvordan jeg havde det. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © Dr)

Fra 'selvmordsbog' til 'selvlivsbog'

- Jeg havde den her vrede og sorg, som skulle ud en eller anden dag. De følelser kan man jo bruge som drivkraft; nogle bliver bankdirektører, andre voldspersoner. Fordi jeg er en indadvendt type, blev min vrede omsat til fantasier – og de blev så til dem i bogen.

I 'Farskibet' fantaserer Glenn blandt andet om, hvordan tiden efter farens selvmord, som han ikke husker, var og om hvorfor hans far mon traf den drastiske beslutning at tage sit eget liv. Formålet med bogen var i lang tid at finde ud af, om farens selvmord kunne retfærdiggøres.

- For at finde ud af det bildte jeg mig ind, at jeg skulle gennemleve nøjagtigt det, han havde gennemlevet, og så skulle jeg selv træffe valget. Nogle gange, når jeg var langt ude, tænkte jeg, at hvis jeg kom frem til, at det var meningsfuldt, så ville jeg også helst begå selvmord, fortæller Glenn Bech, der i bogen faktisk beskriver sit eget selvmordsforsøg.

Men han understreger, at bogen – lidt forsimplet sagt - viser, at livet er meningen med det hele, ikke døden. Han kalder den en "selvlivsbog".

- Meget litteratur bærer stadig præg af, at det hårde arbejde skal ligge bagved bogen. Man skal ikke helt kunne se, at det har været svært at skrive. Jeg har i stedet trukket forhænget fra. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © Dr)

I lang tid idealiserede han sin far og forsøgte at finde ligheder mellem dem. At skrive bogen har hjulpet Glenn Bech med at menneskeliggøre sin far og fået ham til at indse, at farens selvmord blandt andet var resultatet af en dårlig barndom - og at han var deprimeret, da han traf valget.

- Det er faktisk den vigtigste pointe for mig overhovedet; at det var giftig maskulinitet, der tog livet af ham, siger han og uddyber:

- Hvis ikke han var blevet opdraget som dreng i traditionel forstand, hvor man skal være hård og ikke behøver sætte ord på sine følelser, så havde han måske ikke gjort som han gjorde.

Alt eller intet-tilgang

'Farskibet' består af mange slags tekster: digte, uddrag fra hjemmevideoer, dagbogstekster og et brev, skrevet af Glenn Bechs mor om hendes egen barndom. Det første udkast til bogen var ifølge ham selv "ti gange mere utilgængeligt" og tre gange så langt som den endelig bog.

En redaktør hos Gyldendal hjalp ham med at få skåret fra og gjort bogen mere læsevenlig.

Men før han overhovedet nåede så langt som til at have et færdigt bogmanuskript, gennemgik han mange timers terapi. Uden dem er han ret overbevist om, at bogen aldrig ville være blevet færdig og udgivet.

- Min mor var en af de første, der læste 'Farskibet'. Det var en kæmpe lettelse. Hun ringede og var pavestolt. Hun siger, den er hård at læse, og hun er så ked af, at hun har givet mig den her historie. Det skammer hun sig over. Men hun kan også smile ad den, fordi hun godt kan se, hvor jeg smører på, lægger til og trækker fra. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © Dr)

- Den handler jo om dysfunktionelle familiedynamikker, og for at kunne skrive med et fortællermæssigt overskud, så krævede det, at jeg havde fået bearbejdet de her ting. Hvis man er meget grebet af sine følelser, så bliver det noget juks, fordi man sidder og bearbejder, mens man skriver.

Sådan skrev han det første år på Forfatterskolen. Det var en "alt eller intet"-tilgang, og romanen skulle være beviset på, at han var noget værd, og at alle mobberne hjemme i Horsens tog fejl.

- Bogen skulle redde mig, sådan havde jeg det. Det kan være en enorm drivkraft, og jeg producerede rigtig meget tekst, men jeg kom også til at negligere at være menneske, siger Glenn Bech, som i januar 2018 følte konsekvensen af den tilgang.

Han brændte ud, fik en kæmpe nedtur og endte med at opsøge en terapeut, som blandt andet blev startskuddet til en ny måde at skrive på, hvor han "først og fremmest var menneske".

Terapeuten, som han stadig ser, har også givet ham et nødvendigt "helikopterperspektiv" på sin egen og familiens historie. Og så har terapien været med til at sikre ham et andet livsforløb end sin fars:

- Min far åbnede ikke op over for nogen. Han søgte ikke hjælp. Han delte ikke det her med nogen, men i stedet drak han - og så tog han sit liv.

- Kernepunktet for, hvor jeg adskiller mig fra ham og hvor den sociale arv dør, er, at jeg er et sted i mit liv, hvor jeg – i hvert fald for det meste - håndterer mine følelser på en konstruktiv måde.

- Jeg havde det forfærdeligt som barn, blev mobbet som ung og levede stadig inde i en skal i Aarhus. Så kom jeg til København, og folk var ellevilde med mig. De syntes, jeg var så spændende. Når jeg slappede af og var mig, faldt der bare point ned i min hat. Okay, så er det jo fedt at være ung! Det er det bedste, der er sket for mig, at jeg kom ind på Forfatterskolen. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © Dr)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter