Dansk sangerinde om ikonisk klassiker: 'Vi kan lære en masse fra denne bog'

Kwamie Liv har skrevet forordene til 'Ungdom' af Tove Ditlevsen i moderne indpakning.

(© Billede: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Grafik: Anne-Sofie Nielsen)

Kærlighed, lykke, sorg og følelsen af at være utilstrækkelig.

Det virker meget genkendeligt.

Men det er præcis de følelser, som unge mennesker for over 200 år siden også var optaget af dengang. De følelser er universelle - om du så var ung i slutningen af 1700-tallet, i starten af anden verdenskrig eller i 2020.

Og dét er netop derfor, at fire ikoniske bøger om ungdom nu bliver genudgivet af Gyldendal i moderne indpakning.

- Alle tidspunkter i et liv kan være skæbnesvangre, men ungdommens somre er alligevel specielle. Kroppen slippes fri i solens stråler, gaderne fyldes med musik og mennesker, man svømmer, cykler, læser og sover lidt for længe, dagene flyder sammen, og man skal aldrig rigtig noget dagen efter, skriver Felix Thorsen Katznelson blandt andet i forordene til genudgivelsen af 'Call Me by Your Name' af forfatteren André Aciman.

I forbindelse med Golden Days Festival udkommer bogserien 'Forever Young', hvor de fire bogklassikere skal udgives - men nu fra et nutidigt og ungt perspektiv.

Vi har spurgt de fire forordsskribenter, hvad vi kan lære af de ikoniske værker.

Kwamie Liv om 'Ungdom'

Kwamie Liv kom på alles læber, da hun i 2015 sang 'Pianomand' til Kim Larsens 70-års fødselsdag. (Foto: Taj Francois)

35-årige Kwamie Liv er en dansk-zambisk sangerinde og sangskriver, og hun har skrevet forordene til 'Ungdom' af Tove Ditlevsen fra 1967. Bogen er en fortælling om den unge Tove og hendes start på en tilværelse som digter, mens anden verdenskrig raser udenfor vinduerne.

Og Kwamie Liv kan genkende Tove - den unge kreative skaber - i sig selv.

- Som kunster, der har skrevet sange, formuleret tekster og skrevet digte, siden jeg kunne gå, kan jeg stærkt relatere til skabertrangen. Jeg har det på præcis samme måde - også den dag i dag.

Selvom bogen er skrevet for over 50 år siden, er der stadig meget, vi kan lære fra bogen. Det er interessant, at man kunne skabe noget dengang, som stadig er relevant i dag, mener sangerinden.

- Tidsløsheden er spændende. Unge mennesker vil alle dage opleve drømme, kærlighed og skuffelse. Al kunst handler om mange af de samme følelser, det bliver bare fortalt på forskellige måder. Den minder os om, at vi alle har ilden og modet i os. Der er plads til alle. Og hvis pladsen ser ud til at være optaget, så må man selv skabe den plads, man har brug for, siger Kwamie Liv.

Bogen er et indblik i Tove Ditlevsens egen vej til at blive forfatter. Hun havde en trang til at blive set og hørt, som Kwamie Liv kalder for "beundringsværdig".

- Det er et personligt indblik i vores historie, set gennem unge øjne. Det er imponerende, at hun fra så ung en alder havde en konkret ambition. For mig var det bare noget, jeg gjorde, fordi jeg ikke kunne lade vær. Men hun var meget bevidst om sine egne kreative evner, selv med nogle rammer, der ikke var nemme med konventionelle kønsroller og strukturer. Dem formår hun at navigere i.

Signe Amtoft om 'Syv år for Lea'

Signe Amtoft er uddannet som en del af DR Talentholdet og har blandt andet været radiovært på P3 og P8 Jazz. (Foto: Petra Kleis / Type 1 © Dr)

Signe Amtoft er 28 år, radiovært, og hun har skrevet forordene til genudgivelsen af 'Syv år for Lea' fra 1944 af Sonja Hauberg. Og radioværten har overraskende mange ting tilfælles med forfatteren. De gik begge på Ordrup Gymnasium nord for København, de gik på litteraturvidenskab på Københavns Universitet og har begge interesse for litteraturen.

Sidste år udgav Signe Amtoft bogen 'Noter om angst', hvor hun giver et personligt indblik i, hvordan hun har oplevet de svære tanker. Og netop nogle af de følelser om at være ung og forholde sig til angst er også beskrevet i bogen fra 1944. Hun var nemlig overrasket over, hvor godt bogen ramte nogle af de følelser, hun selv havde haft, da hun gik i gymnasiet.

- Jeg blev fuldstændig kastet tilbage til gymnasietiden. Hovedpersonen har svært ved at styre sine følelser og sin angst, og hun dealer med uretfærdighed og tanken om: Hvorfor har jeg det sådan her, når alle andre ser ud til at køre med klatten. Og det er det, litteratur kan. Vi bliver mindet om, at vi overhovedet ikke er specielle. Du er ikke den første, der er usikker på, om du er pæn nok, eller om folk kan lide dig. Lige siden grækerne har folk tænkt de samme ting.

Signe Amtoft deler meget om litteratur på sin Instagram, netop for at inspirere unge til at læse flere bøger. Hun slår et slag for, at unge mennesker har meget at lære fra litteraturen.

- Ofte bliver litteraturen gjort til noget, man ikke har tid til. Jeg har det sådan, “Jamen, du har lige binget fem sæsoner af en tv-serie - så er det jo ikke tiden, der er problemet". Når vi læser, bliver vores fantasi sat i gang, og vi skal selv skabe billederne, ansigterne og omgivelserne. Jeg tror, at mange, der går med tankemylder, kunne have rigtig godt af at læse bøger, fordi vi tvinger vores hjerne til at holde vores fantasi beskæftiget.

Og Signe Amtoft nævner også, at hun havde forventet, at bogen var mere gammeldags.

- Jeg troede, problemerne dengang ville være mere a la: “Åh nej, hvem står på mit balkort”. Men Sonja Hauberg skriver, som om det er 2020. Sproget er lidt ældre, men det at være en ung teenagepige i gymnasiet, det har ikke ændret sig. Følelserne er de samme.

Ida Holmegaard om 'Den unge Werthers lidelser'

Ida Holmegaard er uddannet fra forfatterskolen i 2013. Hun udkom med sin debutroman i 2015 'Emma Emma'. (Foto: Kasper Månsson © Dr)

Den 30-årige forfatter Ida Holmegaard har vakt liv i 'Den unge Werthers lidelser' fra 1774 af Johann Wolfgang von Goethe. Det er den ældste bog af de fire værker, men det gør den bestemt ikke mindre relaterbar, mener Ida Holmegaard.

- Vi kan lære af, hvordan mennesker fra andre tidsperioder har tænkt om emner, der optager os i dag. Hovedpersonen Werther går igennem en ulykkelig forelskelse, følelsen af ikke at høre hjemme og depression. Det er jo ikke fremmede følelser for et ungt menneske i dag - men følelserne i bogen foregår jo bare under meget andre livsforhold.

Ida Holmegaard har et specielt forhold til den over 200 år gamle bog. Hun har læst den op til flere gange, og den har haft stor betydning for hendes egen bog 'Look', hun udkom med i februar i år.

- Jeg læste bogen, da jeg selv var meget ulykkelig forelsket og samtidig var i gang med at skrive en roman om ulykkelig forelskelse. Bogen gjorde stort indtryk på mig. Jeg kunne sagtens spejle mig i hovedpersonen Werther, der for så mange år siden oplevede samme følelser, som jeg gjorde på det tidspunkt. Den fik mig til at tænke, at man skal lade vær med at være så forfængelig. Vi skal forsøge ikke at tage tingene så tungt.

Ida Holmegaard synes, det er vigtigt, at vi bliver ved med at læse ældre litteratur.

- Folk kan måske tænke, at bogen må føles fjern, tung eller som pligtlæsning, fordi den er skrevet for så lang tid siden. Så det var vigtigt for mig, at det skinnede igennem i forordene, hvor sjov, rørende og spændende den er. Og hvor nem hovedpersonen Werther er at forstå og relatere til. Det skal den nye læser vide, siger Ida Holmegaard.

Felix Thorsen Katzenelson om 'Call Me by Your Name'

Felix Thorsen Katzenelson er brevkasseredaktør på Ibyen på Politiken. På billedet holder han klassikeren 'Call Me by Your Name', der har fået et nyt omslag. (Foto: privat foto)

Felix Thorsen Katzenelson er kulturjournalist på Politiken. Han har skrevet forord til bogen 'Call Me by Your Name' af André Aciman fra 2007, der senere hen fik stor opmærksomhed, da bogen blev filmatiseret i 2018. Felix Thorsen Katzenelson mener, at ungdommen kan lære fra denne bog, at ulykkelig kærlighed er svær, men at vi nok skal komme igennem det.

- Vi lærer om kærlighed og ulykkelig kærlighed. Bogen siger til dig: "Jeg forstår godt, at du er ked af det. Jeg prøver ikke at tage sorgen fra dig. Men jeg vil vise dig, at den er helt normal, og at du kan lægge din sorg her i bogen et øjeblik, fordi vi har alle prøvet at være kede af det før dig", siger han.

Og det er den universelle kærlighed, der står klarest for kulturjournalisten, der selv har oplevet, hvordan kærlighed kan være altødelæggende. Hovedpersonernes kærlighed og seksualitet er mest et problem inde i dem selv, det er ikke et problem for omverden. Det er deres egen indre kamp, der holder dem tilbage, mener han.

- Det lyder meget kliché, men bogen viser, at det ikke er et problem at være homoseksuel. Det er et problem at være forelsket - det er dét, der er det svære. Det var vigtigt for mig at skrive i forordene, at forelskelse kan være altødelæggende - et sort hul man føler, man aldrig kommer op af. Men jeg har prøvet det, hovedpersonen Elio har prøvet det. Så vi skal nok passe på dig igennem bogen.

- Samtidig er det også vigtigt at nævne, at når alt kommer til alt, så er kærlighed sværere for to mænd, to kvinder eller mennesker, der på en eller anden måde skiller sig ud af det hetro-normative. Og det er denne bog også et vigtigt arbejde væk fra, mener Felix Thorsen Katzenelson.

Facebook
Twitter