Dansk YouTube-stjerne udgiver bog

YouTube-brugeren Kristine Sloth er kun 15 år, men hendes kanal er en af Danmarks mest fulgte på det sociale medie. I dag udgiver hun så sin første bog.

#ENBOGOMMIG #WHAT #shitgotfreakingserious, sådan skrev den 15-årige YouTube-stjerne Kristine Sloth på Instagram, da hun annoncerede udgivelsen af sin nye bog 'Min verden'. (© Kristine Sloth)

Kristine Sloth er en helt almindelig teenagepige og så alligevel ikke, for hun har en af Danmarks mest fulgte YouTube-kanaler, hvor over 64.000 fans trofast følger med i hendes tanker, om blandt andet mode, makeup og mobning.Hun er kendt for sine personlige videoer og kom i første omgang frem, da hun fortalte sin egen historie om det at blive mobbet.Sidenhen har det taget fart og udover YouTube-kanalen, bloggen og Instagram-profilen, så er den 15-årige aalborgenser nu ude med sin første bog 'Min verden'.

Bøger er kun for kendisserDet hele startede med en e-mail fra forlaget People's Press, som Kristine så, mens hun var ude og spise middag med sin far før de skulle i biografen.I beskeden spurgte forlaget den unge YouTube-stjerne, om hun var interesseret i at lave en bog, og det kom som en stor overraskelse for Kristine, da det "i hendes hoved kun var meget store kendisser, som fik skrevet bøger om dem".- Det er vildt at gå fra at være den der lille én, der blev mobbet, som jeg var, til at der skulle skrives en bog om min historie og hvordan jeg har bekæmpet det. Det synes jeg var vildt og bare det fedeste nogensinde, siger Kristine til DR Kultur.Kendte ikke Peoples PressDa forlagets tilbud kom ind, skulle Kristines far lige have styr på detaljerne omkring projektet, mens Kristine, som hun selv siger det "bare synes det var det fedeste".- Jeg havde aldrig hørt om People's Press før. Der gik nogle dage før vi svarede, for vi skulle selvfølgelig lige snakke det i gennem. Det er jo et kæmpestort projekt i familien. Min far står rigtig meget for der med business, for det kan jeg ikke selv rumme med skolen og sådan noget, siger Kristine.

Bogversion af YouTube-kanalenDet er en forfatter, der har skrevet bogen efter mange samtaler og møder med den unge Youtube-stjerne og den er ifølge Kristine ikke særlig teksttung, da hun ikke selv bryder sig synderligt meget om at læse.Til gengæld er der masser af billeder, hvoraf nogle er fra Kristines egen Instagram-profil og andre er blevet taget af hendes onkel, som er professionel fotograf.På den måde bliver det en slags bogversion af hendes YouTube-kanal.Det startede med mobningIfølge Kristine er det også blevet til en meget personlig bog, nærmest dagbogsagtig, hvor tiden som mobbeoffer blandt andet bliver behandlet.Det var nemlig mobningsperioden der startede hendes YouTube-karriere og hun håber nu med bogen at kunne nå ud til et endnu bredere publikum og hjælpe andre der har brug for noget ekstra støtte.- Dengang jeg startede på YouTube tænkte jeg, at der var brug for en slags kilde, hvor folk kunne få noget hjælp. For det manglede jeg dengang. Jeg ville gerne nå ud til nogen, og jeg følte ikke rigtigt, at jeg kunne hjælpe folk ved bare at snakke med dem. For så kunne jeg jo ikke nå ud til alle, siger hun.Hun startede med nogle makeup-videoer, hvor hun indimellem også lod personlige detaljer indgå og derfra byggede hun på og lod det udvikle sig.

Sletter de grove kommentarerI starten kunne det godt være lidt svært, når der kom negative kommentarer under et indslag, men efterhånden har hun lært at abstrahere fra det.- I starten slettede jeg meget kommentarerne. Det kan jeg også godt finde på at gøre nu, hvis de er for grove og går ud over de andre følgere. For mine følgere går i forsvarsposition og så kan der komme lange diskussioner under mine videoer, hvor jeg ikke synes det er det, som min positive kanal skal gå ud på, siger hun.Bogen 'Min verden' udkom mandag den 3. november.Her kan du se en video fra Kristine Sloths YouTube-kanal:https://www.youtube.com/watch?v=_XVBj3NPLh0&list=PLQJc0AKwP-alOwUexZx1rvMI7Y0KB0NlR

Facebook
Twitter