Danskere skaber nye forlag, selvom der ikke er penge i det: Jeg udgiver af nødvendighed!

I de senere år er en lang række små forlag skudt op, men det er ikke ligefrem en lukrativ levevej.

Det er de store forlag, der fylder på BogForum i Bella Center. Med egne interviewscener, stakkevis af slagtilbud og meterlange bannere med deres bedst sælgende forfattere.

Men de mindre forlag er her også. Hvis man ser godt efter, kan man også spotte, at der er blevet flere af dem: De små forlag, mikroforlagene, som typisk drives af enkeltpersoner.

Ifølge en specialrapport fra Slots- og Kulturministeriet fra i år er har den teknologiske udvikling gjort det nemmere og billigere at producere og distribuere bøger - og det har blandt andet medført, at der er kommet mange mikroforlag til de seneste cirka ti år.

Statistikken viser, at der i 2017 var registreret i alt 222 danske forlag, der udgiver skønlitteratur for voksne herhjemme. Over halvdelen af de danske forlag udgav kun én enkelt titel i kalenderåret 2017.

Kvalitetsforlag og hjerteblod

- Der er jo ikke mange af os, der får løn for det, vi arbejder med. Så der bliver nødt til at være et eller andet, som gør det det værd, siger Rikke Oberlin Flarup, som driver forlaget Arkiv For Detaljer, hvor hun har en enkelt redaktør ansat.

Jeg møder hende på en fællesstand for en række mikroforlag, som for første gang er repræsenteret på BogForum. ’Nye (uafhængige) litterære forlag’ står der med store sorte typer på en skrig-pink plakat ved indgangen til det område, hvor de holder til.

Hun kan godt lide betegnelsen ’kvalitetsforlag’, som ofte bliver brugt af og om de små forlag. For det er nemlig det, der handler om for mange af dem: at udgive noget, de selv mener er af høj kvalitet.

Rikke Oberlin Flarup startede i 2011 Arkiv For Detaljer sammen med et par andre andre. I dag driver hun forlaget alene - dog med hjælp fra en redaktør. (Foto: Michelle From Hoxer)

For Rikke Oberlin Flarup er kvalitet lig med noget, der udfordrer genrerne og samtidig har en æstetisk kvalitet:

- Så der både er noget litterært og noget visuelt og måske også nogle artikler, der tager et eller andet emne op. Og så skal bøgerne også være udformet sådan, at de er objekter i sig selv. Smukke bøger.

- Man får måske 50 manuskripter og kan måske kun udgive tre om året. I den udvælgelse skal man jo beslutte, hvad man er passioneret omkring. Og det skal bare være super høj kvalitet, især hvis man skal bruge sit hjerteblod på at sidde og arbejde med det, siger hun og fortæller, at hun selv har et deltidsjob ved siden af for at kunne få det til at løbe rundt økonomisk.

Ikke pengene, der driver værket

Rikke Oberlin Flarup er afklaret med, at forlaget ikke kommer til at udgøre en egentlig indtægtskilde, men så længe det ’går i nul’, er hun tilfreds.

Et udvalg af de titler, som forlaget Arkiv For Detaljer har udgivet og medbragt på BogForum 2018. (Foto: Michelle From Hoxer)

- Pengene er på en måde den store udfordring, men det er samtidig heller ikke pengene, der driver værket for mig. Den største udfordring er nok det her med at komme ud i boghandlerne og på bibliotekerne, fordi det kræver en anmeldelse i aviserne – og det er svært at få.

Standen på BogForum, som er opstået på initiativ fra messen i samarbejde med forlaget Kronstork, er en mulighed for at møde et nyt publikum, fortæller hun:

- Jeg kan mærke, at der er nysgerrighed, men det er også lidt op ad bakke. Folk er vant til at komme herud og købe vanvidstilbud fra de store forlag, som jeg ikke kan hamle op med. Mit håb er, at de oplever, at litteratur kan noget andet, end de er vant til fra mange af de andre forlag.

Hver bog er en nødvendighed

På standen ved siden af holder Shekufe Tadayoni Heiberg og Forlaget Uro til. Det startede i 2014 med en enkelt udgivelse, en graphic novel. Og siden er det blevet til 8-9 udgivelser, fortæller hun.

- Hver bog er faktisk kommet som en nødvendighed fordi jeg synes, at den specifikke bog skulle finde i verden. Så er det akkumuleret siden, så det nu er et etableret mikroforlag, siger Shekufe Tadayoni Heiberg, som udover den første bog har udgivet sine egne tekster med illustrationer til – samt ny iransk litteratur.

Shekufe Tadayoni Heiberg siger om at være med på BogForum: - Det er godt at være til stede på en messe, som på mange måder er meget kommerciel. At få lov til at skabe en lomme af noget andet. Det tror jeg er rigtig vigtigt. (Foto: Michelle From Hoxer)

- Jeg er selv iraner, så jeg har mulighed for at oversætte, redigere og udvælge hvilke bøger, der passer godt til et dansk publikum. Og det er ikke sikkert, at de bøger ville komme igennem til et større forlag, fordi der ikke nødvendigvis er så mange læsere. Men det er rigtig vigtigt for mig, at de findes, så man kan møde litteratur fra et ikke-vestligt land.

Hun får økonomien til at løbe rundt ved også at tage ud og holde foredrag og workshops, hvor hun underviser i at lave håndlavede bøger.

- Jeg har kontor derhjemme, og er min egen grafiker og oversætter og redaktør og pressechef og key account manager - og forlægger. Og på nogle af bøgerne er jeg også forfatter og illustrator, siger hun og smiler ad de mange ’kasketter’ jobbet som mikroforlægger indebærer.

- Men jeg håber, jeg kan fortsætte med at møde forfattere, som præsenterer mig for bøger, som jeg ikke kan modstå. Og jeg tror, at det er sådan, det kommer til at fortsætte: At jeg udgiver af nødvendighed.

  • Udover at udgive bøger, så laver Shekufe Tadayoni Heiberg også workshop for børn og voksne. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © (c) DR)
  • Shekufe Tadayoni Heibergs billedbog 'Frugt og grønne sager' startede som et lille håndlavet hæfte, som hun solgte i små oplag, indtil hun havde tjent nok til at få den trykt - først i en lille udgave, og senere i en større udgave, som er målrettet biblioteker. (Foto: Michelle From Hoxer)
1 / 2

Fra konsulentbranchen til forlagsbranchen

Lea Vilhelmsen er en af de mikroforlæggere, som er på BogForum for andet år i træk. Hun er ikke en del af fællesstanden, men holder til i et andet hjørne af Bella Center.

Her er hun afsted med sit forlag Lesen og Nr. 33 bøger, en boghandel på Nørrebro, som hun også driver. Det har hun gjort, siden hun for cirka tre år siden sagde sit job i konsulentbranchen op efter ti år, fordi der ikke var nok ’hjerte eller sjæl’, fortæller hun.

Hun kastede sig i stedet over forlagsbranchen, først som praktikant hos forlaget Batzer.

- Da jeg havde været hos Batzer, læste jeg nogle romaner af Mona Høvring, og dér fik jeg en fornemmelse af, at det skal jeg udgive på dansk.

- Så jeg gik jeg i gang og udgav et par norske bøger – og så har jeg fået et rigtig godt netværk i Norge. Så jeg har ligesom fået stukket nogle bøger i hånden, og på den måde er det blevet det norske, jeg har interesseret mig for, fortæller hun, da det lykkes mig at stjæle hende væk fra standen i små ti minutter.

Lea Vilhelmsen er på BogForum for andet år i træk, og fortæller, at hun i år har mere travlt end sidste år. Grafiker og illustrator Line Jensen som laver omslagene til hendes udgivelser er også med på standen. (Foto: Michelle From Hoxer)

Sjovt – men intet overskud

I denne uge udgav Forlaget Lesen den tredje roman af norske Mona Høvring, som i 2014 var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Det er dog ikke Lea Vilhelmsen, der selv oversætter. Det hyrer hun ’dygtige, unge forfattere’ til.

- Jeg synes ikke, at oversættelse bare er et håndværk. Det er vigtigt, at det er nogen, der også kan skrive rigtig flot på dansk. Så det har jeg forsøgt at fokusere på.

Indtil videre har Forlaget Lesen udgivet fem bøger, men hverken forlaget eller boghandlen har genereret noget overskud, tværtimod, fortæller Lea Vilhelmsen, som i stedet har tæret på sin opsparing de sidste par år.

- Jeg har ikke tjent nogen penge i bogbranchen endnu, men jeg har haft det utrolig sjovt i tre år, siger hun og fortæller, at hun fremover håber på at kunne udnytte boghandlens lokaler mere til udlejning og arrangementer, som måske kan sikre lidt indtjening.

Men hun forventer ikke, at forlaget nødvendigvis kommer til at kaste indtjening af sig. Og hvor længe hun kan blive ved, er heller ikke sikkert.

- Ellers må jeg en dag sige, ved du hvad, nu har jeg udgivet fem virkelig gode bøger. Hvor var det dejligt. Nu skal jeg noget andet, siger Lea Vilhelmsen.

Hun har dog ingen planer om at droppe forlagsbranchen lige foreløbigt, når hun lige at tilføje, inden de ti minutter er gået, og hun må haste tilbage til sin stand.

Facebook
Twitter