'Den får ikke for lidt': Her er tre klassikere om sex, lidenskab, erotik og kærlighed

Podcastvært anbefaler blandt andet en fransk boheme fra 1800-tallet.

Barbara Nyholm (øverst) og Camilla Boraghi er de to værter på DR-podcasten 'Knaldromaner'. (Foto: Oliver Knauer © Oliver Knauer)

Det handler om sex, bøger og kærlighed i DR-podcasten 'Knaldromaner'.

Og så trækker de to værter, Barbara Nyholm og Camilla Boraghi, på egne erfaringer, når de dykker ned i en række romaner og bruger beskrivelserne af kærlighed og sex som afsæt til at tage hul på tabuer og stereotyper.

- Og så forsøger vi at sætte ord på den skam, der kan være forbundet med seksualitet, og den måde, vi er seksuelle på, siger Barbara Nyholm.

Radioværten vil inspirere unge til at læse mere, da litteraturen kan gøre os klogere på, hvad sex og lidenskab egentlig er for noget. Bare så man kan få en lidt anden inspiration end den, der rulles ud på streamingtjenesterne.

- Som mange andre i min generation var min første referenceramme til det seksuelle 'Sex and the City', hvilket var er ret skævt ideal for en pige i 5. klasse.

- Jeg synes stadig, der ofte er en urealistisk skildring af sex og kærlighed i fiktionen. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på de værker, der tager det alvorligt og viser os et mere nuanceret billedet af, hvad kærlighed og intimitet egentlig er, siger Barbara Nyholm.

Herunder kommer hun med tre læseanbefalinger, der giver et inspirerende, udfordrende, anderledes, nuanceret eller blot interessant take på kærlighed og sex. Og det at være menneske. Primært kvinde.

1

Datidens Instagram-queen?

Isabelle Huppert og Christophe Malavoy i en filmatisering af 'Madame Bovary' fra 1991. (Foto: The Samuel Goldwyn Company)

'Madame Bovary' udkom i 1857 og er skrevet af den franske forfatter Gustave Flaubert, der røg i retten, fordi nogle fandt romanen anstødelig. Forfatteren blev dog frifundet.

- Den får ikke for lidt i 'Madame Bovary'. Der bliver løftet op i skørterne, og hovedpersonen, Emma Bovary, lever et liv, der var helt uhørt på den tid.

- Det er et vildt spændende portræt af en kvinde, der bygger luftkasteller op, søger hele tiden efter noget og bliver forført af livets fristelser. Og så formår hun at sætte en facade op, så det virker til, at alt er perfekt.

- Hvis madame Bovary havde levet i dag, så havde hun formentlig været Instagram-queen og med i 'Luksusfælden'.

- Det er en gammel roman, men en fantastisk skildring af den form for escapisme, der også har fået navnet bovarysme efter romanen, og som man i den grad kan se i dag. Jeg tror, der er mange små madame Bovaryer, der går rundt og spejler sig i noget bedre på deres lille skærm.

2

Realistisk kærlighed og sex

Amalie Langballe vandt Debutantprisen med romanen 'Forsvindningsnumre' i 2019. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

I 2019 udkom Amalie Langballe, der i dag er 29 år, med sin debutroman 'Forsvindingsnumre'.

- Amalie Langballe er et af min generations store litterære talenter. Hun er virkelig god til at sætte ord på nogle af de svære og ambivalente følelser.

- Og her er et stærkt portræt af en kvinde, som samtidig er med til at nedbryde nogle tabuer omkring kroppen.

- Hovedpersonen har et ret kynisk forhold til sex. Hun tager, hvad hun vil have, og Amalie Langballe beskriver sex og kærlighed på en måde, som viser, at hun er en kvinde af en ny generation.

- Beskrivelserne er ærlige og realistiske, men viser samtidig, hvor kompliceret det kan være.

3

Arbejdende alenemor til fire

Forfatter Agnes Henningsen (1868-1962) med sine fire børn. Øverst til højre ser du Poul Henningsen, der var et resultat af morens affære med forfatteren Carl Ewald, og som senere blev en kendt arkitekt og samfundsrevser. (Foto: NF © Scanpix)

Agnes Henningsen blev født i 1868 og var forfatter, kvindesagsforkæmper og samfundsdebattør. Hun udgav blandt andet en række erindringsbøger, herunder 'Let gang på jorden' (1941) og 'Letsindighedens gave' (1943), inden hun døde i 1962.

- Her er der tale om en kvinde fra glemmebogen og en anbefaling af hende som forfatter.

- Vi står på skuldrene af Agnes Henningsen, der var en fandenivoldsk kvinde, som fik det bedste ud af livet, selv om hun levede under svære vilkår.

- Hun var frontløber i en tidlig kvindekamp, alene fordi hun arbejdede som forfatter på det tidspunkt. Hun bevægede sig i litterære kredse og havde flere partnere, samtidig med at hun klarede sig som alenemor med fire børn.

- Agnes Henningsen formede sit eget liv, selv om samtiden var imod hende. Hun havde en let tilgang til kærlighed, og så rejste hun sig altid op og kom videre, ligemeget hvor meget modgang, hun mødte. Det er der måske nogle curlingbørn, der godt kan lære noget af.

- Og så skriver hun enormt let og humoristisk.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk