'Den rammer plet': Her er 5 fantastiske, vilde og barske historier om Grønland

I anledning af valget får du her fem stærke bøger om Grønland.

Forfatter Niviaq Korneliussen er ikke til et komme udenom i disse år, når man taler om fremadstormende, grønlandske forfattere. For anden gang er hun i år nomineret til blandt andet Nordisk Råds Litteraturpris. (Foto: Ditte Valente/Ritzau Scanpix © (c) Ritzau Scanpix/Gyldendal)

Med et kryds skal 41.000 stemmeberettigede grønlændere i dag vælge, hvordan de næste fire år skal forme det grønlandske selvstyre, når de bestemmer, hvem der skal sidde på de 31 pladser i Landstinget.

Skal der drives minedrift i Grønland? Skal man tale grønlandsk, hvis man arbejder i en grønlandsk virksomhed? Og hvad med landets løsrivelse fra Danmark?

Mens fremtiden er på valg, så kan du dykke ned i fem stærke bøger af forfattere, der på hver deres måde formidler deres syn på og oplevelse af Grønland.

'Blomsterdalen'

Niviaq Korneliussen vandt sin første forfatterpris i novellekonkurrencen Allatta i 2013. Den i dag 31-årige forfatter har desuden studeret samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik i Grønland og psykologi på Aarhus Universitet. (© Gyldendal)

Lad os starte med den uundgåelige 31-årige forfatter Niviaq Korneliussen.

Hun bragede igennem med debutromanen 'Homo sapienne' i 2014, hvor hun blev nomineret til både Politikens Litteraturpris og den store Nordisk Råds Litteraturpris.

I 2020 udkom så hendes anden roman, 'Blomsterdalen', der også er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, Politikens Litteraturpris og Montanas Litteraturpris.

Begge romaner foregår i Grønland, og de behandler kulturelle tabuer som homoseksualitet, 'Homo Sapienne', og den høje selvmordsrate blandt særligt unge grønlændere, 'Blomsterdalen'.

Og særligt sidstnævnte har fået anmelderne til at rulle de fine ord og stjerner frem:

- Det er en roman spækket med hjertevarme, karakterer og mørk humor. Den er medrivende, angstprovokerende og lyrisk, og efter en lettere langsommelig start er der smæk for skillingen, skrev Berlingskes anmelder og kvitterede med fem ud af seks stjerner.

Politiken gav samme karakter, ligesom også Jyllands-Posten, der samtidig kaldte den for en "vigtig, næsten ubærlig roman om grønlandsk ungdom og selvmordskultur."

Lene Therkildsen, der er forlægger på det grønlandske forlag Milik, som udgiver bøgerne på grønlandsk, er enig.

- Niviaq Korneliussens ramte plet med sin debutroman ’Homo sapienne’, som også fik Gyldendal til at headhunte hende. Det skete, fordi bogen var skidegodt skrevet, og den ramte ind i nogle problematikker, som nutidens grønlandske unge støder ind i. Bogen er oversat til i omegnen af 10-12 sprog, så det virker, som om at den også er genkendelig for andre, siger Lene Therkildsen.

- 'Homo sapienne' har fem forskellige hovedpersoner, som har forskellige seksuelle observanser eller identiteter. I den seneste bog, 'Blomsterdalen', der udkom i sensommeren, er hovedtemaet selvmord. Selvom det er et temmeligt barskt tema, så formår hun også at give den noget rå humor. Hendes bøger er vilde i sproget, og hendes force er, at hun både skriver på grønlandsk og dansk.

'Zombieland'

Novellesamlingen var Sørine Steenholdts første selvstændige debutudgivelse. Hendes talent blev dog opdaget allerede i 2012 i den grønlandske novellekonkurrence Allatta, hvor hendes bidrag var blandt vinderne. (© Milik Publishing)

En anden bog, der omhandler den mere mørke side af Grønland, er Sørine Steenholdts novellesamling 'Zombieland'.

- Sørine Steenholdt giver i sine noveller stemme til nogen, der har svært ved at komme til orde eller formulere sig. Handlingen foregår i dysfunktionelle familier – en af dem med en autistisk dreng, den anden hvor moren er alkoholiseret, fortæller Lene Therkildsen.

Ifølge hende er det vigtigt, at det er en grønlænder, der fortæller den slags historier, i stedet for en fra Danmark.

- Der er meget forskel på, om det er en indefra eller udefra, som skriver om sådanne temaer. Selvfølgelig kan en udefra godt skrive om det, men det er tit, at der kommer fordomme med i det, hvis man ikke selv har stået i det eller kender til problematikkerne, siger hun.

Novellesamlingen blev desuden nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2015.

'Profeterne i Evighedsfjorden'

Kim Leine er uddannet sygeplejerske og arbejdede i Grønland i mere end 10 år inden for faget. I 2018 modtog han Kronprinsparrets Kulturpris. (© Gyldendal)

Selvom Kim Leine er opvokset i Norge og Danmark, så er det hans mange år på Grønland, der gennemsyrer forfatterskabet.

Som sygeplejerske flyttede han med sin familie til Grønland i 1989.

- Mit projekt var at blive grønlænder, og det gjorde jeg på alle mulige måder. Jeg lærte sproget ret godt, fortalte han i et interview til dr.dk i 2018, hvor han også fortæller, at det faktisk lykkedes ham at blive accepteret i det grønlandske samfund.

Han debuterede først som forfatter som 45-årig i 2007. Men bare seks år senere blev han tildelt både Nordisk Råds Litteraturpris, De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen for romanen 'Profeterne i Evighedsfjorden', der udspiller sig i Grønland.

- Kim Leine overbeviser med monumental roman om modige nordlige partisaner. En milepæl, et mesterstykke og et monument over danskernes mistede uskyld, skrev Informations anmelder dengang.

Opfølgeren 'Rød mand/Sort mand' udkom i 2018.

'Tabita'

'Tabita' fik fem stjerner i Berlingske og fire hjerter i Politiken, da den udkom. (© Politikens Forlag)

- Flere romaner har haft grønlandske børn og unges opvækst som omdrejningspunkt, og den seneste roman om det emne er 'Tabita', fortæller forlægger Lene Therkildsen.

Hun forklarer, at bogen vakte opsigt – også i Danmark, da den udkom.

- Det gjorde den, fordi den tager fat i problematikken om de mange grønlandske børn, som blev adopteret til Danmark før i tiden, og som i mange tilfælde ikke gik helt efter bogen. Og så er den vanvittigt godt skrevet.

- Den handler om et dansk par, som har en grønlandsk hushjælp, der har fået børn uden for ægteskab, og som bor hos hushjælpens forældre. Det danske par har problemer med at få børn, og derfor adopterer de hushjælpens børn, som bliver revet op med rødderne.

- Fortællingen er nuanceret, fordi den viser forløbet fra børnenes, hushjælpens for det danske pars synspunkt. Og så handler den om kolonipolitik, og de ting, som man tillod sig dengang, siger Lene Therkildsen.

Krimiserien om Sika Haslund

Nina von Staffeldt skriver om det moderne og mere komplekse Grønland, hvor Sika Haslund er hovedpersonen. Forfatteren har boet i Grønland siden 1997, hvor hun blandt andet har været konsulent for Grønlands Selvstyre. (© Milik Publishing)

- Nina von Staffeldt har lavet fire krimier med hovedpersonen Sika Haslund, og den foregår flere forskellige steder i Grønland, siger Lene Therkildsen.

- Fælles for bøgerne er, at de tager forskellige samfundsmæssige problematikker op, som er vigtige i øjeblikket. Det er forurening, amerikanernes tilstedeværelse, og hvad de gravede ned i undergrunden i tidens løb. Og så handler en af dem om smugling af narrehvalstænder og truede dyrearter, og den seneste handler om udenlandsk arbejdskraft og dårlige arbejdsforhold.

- Selvom Nina von Staffeldt er dansk forfatter, så formidler hun det moderne Grønland med den almindelige, velfungerende og veluddannede grønlænder. Det er et Grønland, som mange i Danmark ikke kender så meget til, hvor medierne typisk kun skriver om Grønlands forfærdelige ting.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk