'Det behøver ikke være hele ens liv': 29-årige Sidsel vil gøre op med fordomme om psykisk sygdom

29-årige Sidsel Ana Weldens debutroman er inspireret af hendes egne erfaringer med psykisk sygdom og at vokse op med en far, der var flygtning.

(Foto: Amanda Bødker/grafik: Oliver Seppo © Dr)

Misbruger. Fygtning. Psykisk sårbar.

Der findes mange mærkater, man kan klistre på et menneske. Men et mærkat fortæller aldrig hele sandheden. Det mener 29-årige Sidsel Ana Welden, som lige er debuteret som forfatter.

Den kvindelige hovedperson i hendes roman lider af en depression, har psykoser og bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Men hun lever samtidig også et ret almindeligt ungdomsliv med dates og veninder - og så tænker hun indimellem tilbage på sin barndom med sin afdøde far, der var flygtning og misbruger.

- Jeg vil gerne vise, hvordan et liv med psykiske lidelser også kan se ud; de forskellige nuancer af det, siger den debuterende forfatter og journalist, der har skrevet flere kronikker om sin egen oplevelse med depression og indlæggelse med spiseforstyrrelse.

Tekstuddrag fra romanen 'I det hvileløse'. (Foto: Amanda Bødker/grafik: Oliver Seppo © Dr)

En psykose behøver ikke være tungere end en date

Hendes roman 'I det hvileløse' er et forsøg på at skrive en anden fortælling om livet med psykisk sygdom end de bøger, der udelukkende fokuserer på indlæggelserne og sygdommen.

Den "ensporede samtale" vil hun gerne være med til at ændre på, forklarer hun:

- Jeg har haft et stort behov for at vise, at man godt kan have psykiske problemer den ene dag, men næste dag have lyst til at gå på date. Bare fordi man har en diagnose, så behøver det ikke være hele ens liv; man kan også godt have en hverdag.

Et sted i bogen er hovedpersonen på date, og på værtshuset oplever hun pludselig at blive psykotisk og se ølflaskens grønne farve brede sig til datens ansigt. Men det er helt bevidst ikke beskrevet som en traumatiserende oplevelse.

- En tekst, der handler om en psykose, behøver ikke at være tungere eller voldsommere end et minde med nogle barndomsveninder, siger Sidsel Ana Welden, der gerne vil ligestille de forskellige ting, der sker i sin hovedkarakters liv.

Droppede studie og praktikplads

Sidsel Ana Welden var selv midt i en livskrise, da hun for nogle år siden begyndte på sin debutroman.

Hun havde lige landet en eftertragtet praktikplads på Politiken, men måtte sygemelde sig på grund af en depression, som til sidst betød, at hun meldte sig helt ud af sin kandidatuddannelse.

- Jeg lå bare og skrev nogle forskellige tekster om den tilstand, jeg var i, uden at tænke over, hvad jeg skulle med dem. Jeg havde ikke nogen plan og vidste ikke, at det skulle blive en bog, fortæller Sidsel Ana Welden, som efterfølgende søgte ind – og kom ind – på en populær forfatterskole i Bergen i Norge.

Tekstuddrag fra romanen 'I det hvileløse'. (Foto: Amanda Bødker/grafik: Oliver Seppo © Dr)

- Jeg tog nogle af de tekster med, jeg havde skrevet – og så opdagede jeg, at jeg faktisk havde skrevet 30-40 sider. I de to år, jeg gik på forfatterskolen, voksede historien og blev større og større.

Dermed er romanen også blevet til andet og mere, end Sidsel Ana Weldens egen personlige historie, fortæller hun, selvom hun ikke lægger skjul på, at meget er inspireret af hendes eget liv, hendes egne erfaringer og fra folk tæt på hende.

- De første tekster blev skrevet ud fra en følelse, en tilstand, jeg var i, som jeg havde brug for at sætte ord på. Men så kom det hurtigt til at handle om alle mulige andre ting, og jeg-karakteren fik sin egen vilje, siger hun og uddyber:

- Jeg ser den som et skønlitterært værk, som er vokset ud af mig. Bogen har fået sit eget liv.

Måtte hjælpe sin far som 14-årig

'I det hvileløse' består af korte prosatekster uden en stram kronologi eller fremskreden handling. Men noget, der dog udvikler – eller måske afvikler – sig gennem historien, er far-karakteren. Hans forfald bliver mere tydeligt, som bogen skrider frem.

Han kæmper med krigstraumer, at finde sin plads i det danske samfund og et tiltagende alkoholmisbrug.

Et sted i bogen skriver den navnløse hovedkarakter, at det i mange år var hendes job at "holde sin far på fode" – og teksten fortsætter:

"(…) men jeg har aldrig været god til at passe de jobs, jeg hader. Jeg lod min mor tage ansvaret, da jeg begyndte i gymnasiet. Så ville jeg hellere gå rundt i skyld og vrede. Det er nyttesløst at fortryde. At tro, at jeg kunne redde noget, der begyndte for 60 år siden i Chile. Som har haft krig og tortur med sig. (…)"

Ligesom faren i bogen var Sidsel Ana Weldens egen far chilensk flygtning, og han døde, da hun var i starten af 20'erne.

- I kraft af hans død og de ting, jeg desværre ikke længere kan spørge ham om, er jeg blevet mere optaget af de her tematikker, fortæller hun.

For Sidsel Ana Welden betød det at vokse op med en far, der var flygtet hertil og ikke var helt flydende i dansk, blandt andre ting, at rollerne nogle gange blev byttet rundt, og hun måtte være den voksne - for eksempel da hun som 14-årig måtte hjælp sin far med at søge førtidspension.

Tekstuddrag fra romanen 'I det hvileløse'. (Foto: Amanda Bødker/grafik: Oliver Seppo © Dr)

Kæmpe for at blive set uden stigmaer

Erfaringerne med, hvad det vil sige at vokse op med en forælder, der er flygtning, vil hun gerne blive ved med at undersøge i sit forfatterskab.

- Jeg vil gerne tæt på, hvad det er for et system, man møder herhjemme, især når man ikke er dansk; man bliver så let tabt af systemet. Det har jeg selv været vidne til, fortæller hun.

Hovedkarakteren beskriver et andet sted i romanen, at hun ønsker, at hendes far skal "stå frem i et lys, han selv ejer (…) uden et helt lands ødelæggelser".

Den idé er helt central i romanen – og også noget, hovedkarakteren kæmper for, forklarer Sidsel Ana Welden:

- Det handler om at blive set som andet end de stigmaer, man typisk kan lægge på folk. At blive set som et helt menneske. Ikke bare som udlænding, som flygtning eller som psykisk syg.

Det håber hun er en pointe, som hendes læsere vil fange og ikke bare forfalde til at se den som en roman kun om psykisk sygdom.

- Det er vigtigt for mig, at bogen handler om flere ting. Psykisk sygdom er selvfølgelig en af tingene; at være barn af en flygtning er en anden. Men hun er også alt muligt andet, hun er jo også sjov og laver skøre ting, når hun er indlagt. Det har været vigtigt for mig at lave et mere rundt og helt portræt, siger hun og tilføjer:

- Og det tror jeg vil blive ved med at være en del af mit projekt og mit virke i det hele taget.

Ikke en feel good-historie

Selvom 'I det hvileløse' ikke er en trist forfaldshistorie om psykisk sygdom og en besværlig barndom, skal kommende læsere ikke forvente en feel good-historie, understreger hun:

- Det er mere en "slice of life"-historie uden en egentlig begyndelse, midte og slutning. Jeg oplever ikke, at virkeligheden er sådan, at man får det dårligt, bliver indlagt – og så får man det godt igen. Det er bare noget, der kan blive ved med at ske på forskellige måder. Hun bliver hverken rask eller ikke-rask. Hun er bare den, hun er.

Det lyder måske temmelig pessimistisk, tænker du måske. Men sådan er livet - og døden - mener Sidsel Ana Welden, der ikke er bleg for at kalde sig selv pessimist.

- Folk dør; det er meningsløst, men det gør de bare. Man har måske lyst til, at den her far skal blive clean og få det godt, og så skal de have et dejligt far-datterforhold. Men sådan er det ikke, siger hun og forklarer, at den indstilling nok kommer fra at være vokset op med en far, der har oplevet krig og mistet mange nære.

- Der er folk, som har et lorteliv, og så dør de midt i det hele. Og midt i al den dårligdom, jeg er så bevidst om, at der findes, så er der en trøst i bare at stå ved det. Så kan jeg bedre være i det. Derfor var det vigtigt for mig, at der ikke var en happy ending i bogen, men at jeg bare slap hende.

- Mange af de tanker, hun kæmper med, håber jeg er en mere universel, menneskelig fortælling og ikke kun for folk, der kæmper med ting psykisk, siger Sidsel Ana Welden. (Foto: Amanda Bødker/grafik: Oliver Seppo © Dr)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk