Det er overhovedet ikke nyt: Serier hittede 400 år før Netflix

Det er helt basale virkemidler, der gør, at vi mennesker ikke kan få nok af serier.

Når vi hører ordet serier, tænker vi måske først og fremmest på store Emmy-vindende tv-dramaer, men formatet er også dominerende inden for radio og bøger. (Foto: Mike Blake)

Vi mennesker er nærmest skabt til at elske serier. Ikke bare tv-serier, men alle slags serier: tegneserier, computerspil, podcast, bogserier.

Og sådan har det faktisk været i mange hundrede år.

Det startede med, at nogle bogtrykkere i 1600-tallet begyndte at dele historier op og trykke dem i små pamfletter. Nogle hundrede år senere udviklede aviser og magasiner føljetonen som fortælleform.

Siden da har vi mere eller mindre været hooked, fortæller litteraturforsker og serieekspert Tore Rye Andersen fra Aarhus Universitet.

- Serier fylder stort set det hele i dag. Andre fortælleformer er i en eller anden forstand trængt op i en krog. Jeg betegner derfor serier som det 21. århundredes dominerende fortælleform.

Tore Rye Andersen står bag en lille bog med titlen 'Serier', som er udkommet for nylig. Og det er den sjovt nok i Aarhus Universitetsforlags bogserie 'Tænkepauser', hvor forskellige forskere dykker ned i et specifikt emne inden for deres forskning og gør det forståeligt for os andre dødelige.

I bogen fortæller Tore Rye Andersen både om serieformatets historiske udvikling - og om sit eget forhold til serier.

Han har blandt andet undersøgt, hvad det er, der gør serieformatet så effektivt. Uanset hvilket medie vi taler om, så har serier nogle grundtræk, som fastholder os og gør os afhængige, fortæller han.

- Serieformatet har været usædvanlig levedygtigt på grund nogle helt basale virkemidler, som går igen over de her 400 år. Serier skal nok overleve, ellers skal vi i hvert fald forandre os meget som menneskeart.

Tore Rye Andersen fremhæver her fire grunde til, at vi elsker serier:

1

Hvad sker der næste gang?

De mange karakterer og handlingsforløb i 'Game of Thrones' får os til at hænge på i serien, som lige nu kører på sin ottende og sidste sæson. (Foto: HELEN SLOAN © HBO)

- Et meget billigt kneb er de såkaldte cliffhangers, som blev udviklet i avisføljetoner i 1800-tallet. Nogle gange dingler hovedpersonen bogstaveligt talt ud over klippekanten i slutningen af en episode. Andre gange sker der noget dramatisk i forholdet mellem fortællingens personer, som gør, at man må se videre.

- Vi ser det både i slutningen af en episode, men også som 'minikroge' inde i hver enkelt episode, som skal sørge for at holde vores opmærksomhed fanget.

- I 'Game of Thrones' kører der for eksempel mange parallelle handlingsforløb, hvor der krydsklippes imellem dem, hver gang der sker noget dramatisk.

2

En hel verden

De syv bind i 'Harry Potter'-serien bliver ofte fremhævet som den mest populære bogserie nogensinde. (Foto: Sarah L. Voisin/The Washington Post © Getty Images)

- 'World building' er en ting, som serier også benytter sig af. På grund den meget udstrakte tid, de arbejder med, har de mulighed for at skabe en verden med en detaljerigdom, som er sværere at opnå i enkeltstående film og romaner.

- I Harry Potter-bøgerne er der ingen grænser for, hvad man får at vide om tryllestavstræsorter eller magiske væsener for eksempel. På den måde bliver der skabt en hel lille verden, man kan gå på opdagelse i og føle sig hjemme i.

3

Næsten dine venner

Det er helt normalt at leve sig følelsesmæssigt ind i de tv-serier, man ser, forklarer Tore Rye Andersen. (Foto: HELEN SLOAN © HBO)

- En anden ting, som det udstrakte tidsforløb er med til, er at give os et intenst forhold til karaktererne. Hvis man tager en serie som 'Games of Thrones', så vil jeg vurdere, at jeg de seneste år har været mere sammen med personerne i den serie end med mange af mine venner og familiemedlemmer.

- Inden for forskningen taler vi om 'parasociale' forhold. Vores hjerne er sådan indrettet, at den ikke altid skelner skarpt mellem virkelighed og fiktion. Vi reagerer fysisk, når vores yndlingskarakterer udsættes for fare, selv om vi udmærket ved, at det er opdigtet.

- At en serie har et stort persongalleri gør også, at der er flere muligheder for at leve sig ind i universet. Og mine yndlingskarakterer er muligvis nogle andre end dine.

4

Pauserne indimellem

Afsnittene i de fire sæsoner af den populære norske tv-serie 'SKAM' blev først publiceret via en blog på forskellige tidspunkter af døgnet. (© NRK)

- Vi taler ofte om selve episoderne, men pauserne imellem er faktisk mindst lige så vigtige.

- Det gælder både for os individuelt, når vi går og tænker over serien, digter videre og spekulerer over, hvad vi tror der kommer til at ske; hvem der mon ender på jerntronen for eksempel. Men også når vi taler med venner og kolleger.

- Og så sker samtalerne i stigende grad online. Med 'Skam' foregik det i de her 'kosegrupper' på Facebook. Tv-producenterne gør også deres for at fastholde vores engagement mellem episoderne, for eksempel ved at give os mini-indhold til at fordrive ventetiden med.

Facebook
Twitter