Er der liv i rummet? 6 science fiction-klassikere giver dig svar

Tre science fiction-eksperter giver her deres bud på seks bøger, der stadig holder.

Jordens overlevelse og mødet med rumvæsner er noget af det, science fiction film og bøger giver bud på. (Foto: Nasa © sCANPIX)

Universet har altid fascineret os mennesker, og forestillinger om det ydre rum og mødet med ukendte væsner har gennem mange år været godt stof for forfattere og filmskaber.

Bøgerne handler mere om os end om rumvæsner.

Stig W. Jørgensen, forfatter og oversætter

Science fiction film og bøger blev for alvor en del af populærkulturen i midten af 1900-tallet, og selvom genren ikke altid har været så velanset i mere finkulturelle kredse, så findes der masser af eksempler på både visionære og velskrevne værker.

Det mener tre hardcore fans, som alle har taget deres personlige interesse for genren med ind i deres professionelle liv.

De medvirker i første udsendelse af P1-serien ’Mod det uendelige univers’, som har premiere i dag.

Mod det uendelige univers!

Fra onsdag den 3. januar sender P1 programserien ’Mod det uendelige univers’. Her taler vært Carsten Ortmann med astrofysikere, forfattere og filosoffer om det liv, vi forestiller os, der er i rummet.

Hør første udsendelse HER.

Mødet med det fremmede

- Da jeg var barn, var science fiction en meget lille, nørdet genre. Sådan er det ikke i dag. I dag er genren meget udbredt via film og tv. Det er nok snarere et spørgsmål om at gøre folk opmærksom på, at der findes science fiction-litteratur, som kan overraske og gå i andre retninger, siger forfatter og oversætter Stig W. Jørgensen.

- Bøgerne handler mere om os end om rumvæsner – de viser, hvordan vi reagerer på det fremmede, siger han.

Niels Dalgaard, der er ph.d. i nordisk litteratur med speciale i science fiction, er enig med Stig W. Jørgensen i, at genren kan sige noget om mennesker og vores verden.

- Man kan følge den naturvidenskabelige og samfundsmæssig udvikling i bøgerne. I begyndelsen af 1900-tallet skrev man om radioaktivitet og røntgenstråler og den første rejse til månen. I dag ved vi for meget om de ting, det er ikke nyt og spændende længere, siger han og forklarer, at cyberspace er et gennemgående tema for de seneste 30 års science fiction, ’fordi det er blevet en betingelse for vores livsvilkår’.

Filosof Carsten Fogh Nielsen ser også ligheder mellem science fiction og filosofien:

- Når science fiction er god, er den filosofisk, fordi den rejser spørgsmål om menneskets eksistens, helt grundlæggende. Når den er virkelig god, så gør den det på en måde, som har et godt narrativt drive og gode personkarakteristikker.

De tre eksperter giver her deres bud på seks uomgængelige science fiction-klassikere:

'War of the Worlds' er udgivet på dansk med titlen 'Klodernes kamp'. (© H.G. Wells)

Grundlæggeren af moderne science fiction

Om Carsten Fogh Nielsen

Carsten Fogh Nielsen er adjunkt i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet.

’Jeg læste science fiction længe før, jeg blev filosof. Min filosofiske interesse ligger i det, at science fiction også stiller spørgsmål ved nogle af de etablerede måder, verden er på’.

’War of the Worlds’ H.G. Wells.

Carsten Fogh Nielsen har for nylig genlæst denne klassiker fra 1898, som handler om en invasion af jorden:

- Den har været med til at forme tanken om, at det ikke bliver et fredeligt møde med de fremmede. H.G. Wells anses for at være en af grundlæggerne af den moderne science fiction.

- Han er en af de allerførste til at skildre en krig mellem mennesker og rumvæsner, og han satte dermed en standard for skildringen af mødet med andre livsformer.

- Den er måske lidt gammeldags i tonen, men den er værd at læse igen, fordi den har været med til at forme vores billede af mødet med rumvæsner, som nogle vi ikke kan stole på, som noget radikalt ’andet’.

’War of the Worlds’ er filmatiseret flere gange og i 1938 blev den opført som radiospil i USA. Det vakte stor sensation, da mange lyttere troede, at invasionen var en virkelig begivenhed.

'Contact' er filmatiseret i 1997 med Jodie Foster i hovedrollen.

Hård eller blød

’Contact’ af Carl Sagan.

Inden for science fiction taler man om ’hard’ og ’soft’, hvor den ’hårde’ ofte inddrager naturlove og er videnskabelig korrekt, mens den ’bløde’ forholder sig mere frit til naturvidenskaben.

Som eksempel på en nyklassisker inden for den ’hårde’ science fiction fremhæver Carsten Fogh Nielsen den amerikanske astronom og forfatter Carl Sagans bestseller ’Contact’, som udkom i 1985.

- Den handler ikke om et fysisk møde, men her modtager vi et radiosignal fra rummet. Bogen beskriver så, hvordan det påvirker os at finde ud af, at der er noget derude. Det fører blandt andet til religiøs fanatisme.

- Bogens grundidé er, at det første møde med rumvæsner ikke bliver fysisk men gennem kommunikation. Den er skrevet under Den Kolde Krig og er derfor også præget af tidens paranoia.

- Den gjorde et stort indtryk på mig, da jeg læste den som ung – blandt andet fordi den har et virkelig godt portræt af en videnskabskvinde, som hæver den op over andre lignende, siger Carsten Fogh Nielsen, som kalder Carl Sagan ’en af det 20. århundredes største videnskabsformidlere’.

En ubeboelig jord

’2312’ af Kim Stanley Robinson.

- Historien foregår i et univers, hvor man kan rejse i solsystemet. Jorden har det ikke længere så godt, og der er blevet etableret kolonier på andre planeter, fortæller Niels Dalgaard, som anbefaler ’2312’.

- Noget af det, der gøres for at redde jorden er, at man forsøger at ’terraforme’ den, hvilket betyder at gøre jorden mere ’jord-agtig’. Det er normalt et fænomen, der bruges på andre planeter.

- Jeg sætter stor pris på Kim Stanley Robinson, fordi han er en tænksom forfatter, der ikke kun skriver katastrofe-historier, men prøver at give alternative bud på løsninger.

'Non-stop' udkom i 1958.

På rejse med generationsrumskibet

’Non-stop’ af Brian Aldiss.

Om Niels Dalgaard

Niels Dalgaard (f. 1956) er forfatter og litterat med speciale i science fiction-litteratur.

’Den første science fiction bog jeg læste som ung teenager gav mig mareridt, den rørte noget i mig, så jeg blev nødt til at blive ved’.

Niels Dalgaard anbefaler denne roman, der beskriver fænomenet ’generationsrumskib’, som er karakteriseret ved, at dens rejse varer så længe, at hele generationer af besætningsmedlemmer når at blive født og dø på rumskibet.

- ’Non-stop’ er interessant, fordi vinklen på historien er sådan, at det kun gradvist går op for læserne, hvad der foregår, siger Niels Dalgaard, som også roser bogen for at være velskrevet.

- Og så er den en af de første, der virkelig tager rumskibsforestillingen op, og forestiller sig, hvordan det rent faktisk ville være at leve og dø på et rumskib og aldrig opleve jorden. Udfordringen for dem er jo at bevare forestillingen om, hvad mennesker er, i helt fysisk forstand.

- Hvis du vokser op på et rumskib, bliver historierne om jorden mærkelige og fjerne. På den måde berører den identitetsproblemer, som har med historik og kontinuitet at gøre.

’Rendevouz with Rama’ udkom på engelsk i 1973 og på dansk året efter med med titlen ’Rendevouz med Rama’.

Mystisk rumskib

‘Rendezvous with Rama’ af Arthur C. Clarke.

- Jeg tror, mange science fiction-fans kom til at tænke på denne bog, da man for nylig hørte i medierne, at solsystemet fik ’besøg’ af et udefrakommende aflangt objekt. Det samme sker i Clarkes roman, men her viser det sig at være et tilsyneladende forladt, uendeligt gammelt rumskib, der når at afsløre nogle af sine mysterier, men tager flere med sig, siger Stig. W. Jøgensen.

- Den er ikke ’litterær’ i gængs forstand, men den præget af stor fantasi, og så er den på én gang både videnskabelig funderet og samtidig visionær på en måde, der skaber sin helt egen poesi.

’Solaris’ udkom på polsk i 1961 og er senere oversat til dansk.

Det intelligente hav

’Solaris’ af Stanislaw Lem.

Om Stig W. Jørgensen

Stig W. Jørgensen (f. 1968) er forfatter, oversætter og konsulent, uddannet i sprogvidenskab.

’Science fiction giver mig en følelse af at blive konfronteret med noget, som er større end mig selv. Den rejser ligesom videnskab nye spørgsmål’.

Stig W. Jørgensen anbefaler denne bog, som er filmatiseret i både 1968 og 2002, senest af den amerikanske instruktør Steven Soderbergh.

- Planeten Solaris er dækket af et ’hav’, som i virkeligheden er ét stort levende væsen, tilsyneladende et intelligensvæsen. Menneskene har svært ved at forstå havet og dets kommunikationsforsøg - hvis det altså er det, der er tale om, siger Stig W. Jørgensen, som mener bogen er central i sin behandling af rumvæsner.

- Den tager virkelig fat i fascinationen af aliens som dét, det engelske ord egentlig betyder, nemlig ’det fremmede’.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve