Forfatter græd og græd over tastaturet

Mads Christoffersen skrev sin egen bog om at komme igennem sorgen som mand. Han blev klogere på de tabuer, som rammer mændene, blandt andet når de finder en ny kærlighed.

Mads Christoffersen er kultursociolog og dannede gennem 26 år par med feministen og forfatteren Suzanne Giese, inden hun døde af kræft i 2012 (Foto: Erik Bjørn)

I 2012 mistede Mads Christoffersen sin kone gennem 26 år, feministen Suzanne Giese, til kræften. Pludselig befandt han sig i, hvad han selv betegner som et ”stort sort hul”. Ikke, fordi han ikke havde familie og venner omkring sig. Måske mest af alt, fordi han er mand.

- Kvinder har deres veninde-netværk, hvor de i årevis har diskuteret følelsesmæssige ting. Mændenes netværk er mere instrumentelle. De deler måske en hobby eller en fritidsaktivitet. Men man sidder ikke i omklædningsrummet efter fodbold og endevender følelsesmæssige konflikter i timevis, fortæller Mads Christoffersen.

Måske derfor findes der også en del litteratur for og af kvinder i sorg. Men som mand havde han svært ved at finde en bog, han kunne spejle sig i – og det, han havde brug for var ikke at tale med en psykolog, men at tale med mænd med samme erfaringer som ham.

Ramt af dødens tabuer

Mads Christoffersen endte derfor med selv at lave den bog, han havde brug for under titlen ”Mænd, der mister”. I bogen fortæller han selv og syv andre mænd om, hvordan det er at miste sin kæreste til kræften. Bogen er januar måneds læsning i DR Fagbogklubben.

Arbejdet med at skrive bogen har været en hjælp i forhold til at håndtere følelserne omkring tabet.

- Det har været et terapeutisk forløb, en renselse, hvor jeg har grædt og grædt over tasterne, fortæller Mads Christoffersen.

- Hele bogen handler om at adressere to tabuer. Det første er tabuet om døden – vi er nødt til at tale om det, eller kan vi ikke håndtere den, fortæller han.

- Det andet tabu handler om mænds sorg: Vi har meget lidt lyst til at tale om den, og så kan man ikke konfrontere den, siger han og uddyber:

- Mænd ser sig selv udefra og som svage og gemmer sig, så der ikke er nogen, der ved, hvordan man har det. Man er ikke svag, fordi man græder, men vi ser det som om, at vi 'bryder sammen' i stedet for at tænke, at det måske i virkeligheden kan være en styrke at vise ægte følelser.

Ny kærlighed alt for hurtigt

Mads Christoffersen nævner også et tredje tabu, som han og flere af mændene i bogen har måttet udfordre, nemlig det, at de forholdsvis hurtigt fandt kærligheden igen:

- Jeg er ikke i tvivl om, at nogle i mine omgivelser syntes, at jeg gik for hurtigt frem. Både nogle i den tætte familie og længere ude. Men det er mit liv, og det er mig, der bestemmer, og det har jeg ikke et sekund skammet mig over, siger han.

For ægtefællen har måske været den eneste emotionelle kontakt for mændene, og det betyder ikke, at man 'ikke har elsket nok' eller føler tilstrækkelig sorg, hvis man knytter sig til et nyt menneske igen, fortæller han.

- Det har været fantastisk at opdage, at man også kan opleve, at selvom du har en stor og dyb sorg, kan du også opleve kærlighed oveni sorgen. Der er forskellige rum til sorg og kærlighed, siger Mads Christoffersen.

Har ramt et behov

Mads Christoffersen understreger dog, at han har været meget glad for alle de positive reaktioner, han har fået på bogen, siden den udkom for godt et halvt år siden:

- Jeg er meget glad og bevæget over, at den har ramt det dybe behov for at dele menneskelige erfaringer. Men det, der har gjort størst indtryk er, når mænd fortæller, at jeg har ramt noget, de har brug for, siger han, men understreger samtidig, at bogen er for alle, der har prøvet at opleve en stor sorg.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk