Forfatter: ’Heksen er en modstandsfigur’

En alternativ skriveskole i København dyrker heksen som en positiv kvindefigur.

Hekseskolens to rektorer, Olga Ravn og Johanne Lykke Holm, bød velkommen til Halloween-arrangementet i Politikens Boghal. (Foto: Michelle From Hoxer)

Vi kender hende især fra eventyrerne: den grimme, gamle kone med vorter, som bor langt inde i skoven og spiser børn til aftensmad. I mange århundreder har heksen været symbolet på alt det farlige, utæmmede, vilde.

- Heksen er en modstandsfigur, en kvindelig figur, der uden skam, taler magten imod, siger forfatter Olga Ravn, som i 2015 startede skrivekurset ’Hekseskolen’ sammen med sin forfatterkollega Johanne Lykke Holm.

For Olga Ravn rummer heksen netop en mulighed for at omfavne og acceptere følelser og oplevelser, der ofte nedvurderes i samfundet og i vores kultur.

- Heksen er en højlydt, alt for fuld, rasende, erotisk, intelligent, hævngerrig og magtkritisk, grim kvinde, siger hun og fortsætter:

- Hvem kunne man ellers blive optaget af som barn, hvis man ledte, efter en aktiv kvindelig figur, som kunne repræsentere alle de følelser, man fik at vide var ’forkerte’.

I Politikens Boghal på Rådhuspladsen midt i København inviterede Hekseskolen tirsdag til et Halloween-arrangement med oplæsning fra eleverne og mini-foredrag om blandt andet heksens historie. På Boghallens hylder kunne man finde bøger fra ’Hekseskolens pensum’, og der var pyntet op med farverige banners og hekse-slogans.

På ét stod der blandt andet: 'Hekseskolen vil det ækle og det overdrevne / det svulmende / det der er too much'.

Husk historien

Olga Ravn forklarer, at aftenen både handlede om at skabe en platform, hvor eleverne kunne læse op - og samtidig oplyse om hekseafbrændingerne, der fandt sted i middelalderen.

Hekseskolen havdet 'hacket' Boghallens hylder med deres pensum i anledning af arrangementet tirsdag den 31. oktober. (Foto: Michelle From Hoxer)

Heksen i historien og i litteraturen er noget, lektor i litteraturvidenskab ved Lunds Universitet, Elisabeth Friis, har beskæftiget sig med. Hun forklarer, at heksens kraft og styrke har været brugt af feminister gennem flere årtier. Hun understreger, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer hekseforfølgelserne i middelalderen, fordi de var udtryk for nogle bestemte økonomiske og politiske forhold, som førte til det massehysteri og det omfattende folkemord, som vi i dag kan se, at hekseafbrændingerne var.

- I dag ville man sige, at det handlede om kvindernes ret til at bestemme over deres egen krop, siger Elisabeth Friis, som deltog i Boghallen med et mini-foredrag om den italienske feminist Silvia Federici og hendes bog ’Caliban and the witch’. Elisabeth Friis mener også, at heksen kan bruges som et ’modsprog’, og at der findes masser af litteratur at dykke ned i, ligesom de har gjort det på Hekseskolen. - Man kan sige, at de ’heksede’ tekster er dem, der tager udgangspunkt i erfaringer, som handler om overskridelse og om krop. Det er ofte surrealistiske tekster, som næsten bliver til en slags trylleformularer. Sproget har jo en besværgende kraft for heksene, forklarer hun.

Omsorgsarbejde og intet perfektionspres

En af de tidligere elever, der læste op for enden af Boghallens publikumsfyldte trappe, var Fie Huusfeldt. Hun blev i sin tid tiltrukket af Hekseskolen, fordi det lød ’spændende og eksperimenterende og rodet’. Hun fortæller, at Hekseskolen bestod i at læse tekster, både pensum og hinandens – men der var også mere okkulte elementer, hvor eleverne skulle ’sidde og slå æg ud synkront’, fortæller hun og griner.

- Og det var vildt befriende. Det kan godt blive lidt forløjet i sådan nogle skrivegrupper, hvor man kun tør læse noget, når det er perfekt. På Hekseskolen var der ingen, der undskyldte for det, de kom med. Der var ikke et mål om perfektion – og det synes jeg var rigtig dejligt.

For 29-årige Fie Huusfeldt, der har en baggrund som folkeskolelærer med en kandidat i læring, betød fællesskabet omkring heksefiguren, at hun pludselig tillod sig selv at skrive om andre emner.

Fie Huusfeldt gik på Hekseskolen i 2015. (Foto: Michelle From Hoxer)

- Det handlede meget om, at alt det, som kvinder, siger, tænker og gør er godt nok til skrift. Alt det følsomme, alle klicheerne er gode nok, og de har værdi. Det var meget givende for mig at sige højt, siger Fie Huusfeldt, som også har modtaget skriveundervisning i andre sammenhænge. Olga Ravn kalder en vigtig del af det, hun sammen med sin med-rektor Johanne Lykke Holm har praktiseret på Hekseskolen, for ’omsorgsarbejde’, hvor de har fokuseret på at bekræfte elever i, at deres tekster er værdifulde og vigtige – og at de skal fortsætte med at skrive. - Der er simpelthen så meget selvhad og selvfordømmende tanker i alle de her skrivende, og i særlig grad i de her unge kvinder, som fx har fået at vide at deres tekster ’ikke handler om noget’. - Vi har forsøgt at vise eleverne, hvor meget de har at fortælle, og at sige til dem, at de skal tro på deres stemme, at de skal satse.

Den lærdom har Fie Huusfeldt så konkret taget til sig, at hun det næste stykke tid vil fokusere udelukkende på at skrive, når hun sammen med sin mand og to små børn snart flytter til Sønderjylland. - Hekseskolen gjorde, at jeg blev fokuseret. At skrive er et håndværk, som jeg skal give mig selv ro og tid til. Jeg må godt bare skrive – jeg skal ikke lave alt mulig andet ved siden af.