Forfatter-kollega: Synnøve Søe blev aldrig anerkendt for sit forfatterskab

Synnøve Søe var ikke bare kontroversiel. Hun var også en talentfuld forfatter, mener Leonora Christina Skov.

Synnøve Søe (th.) lærte forfatter og litteraturkritiker Leonora Christina Skov at læse voksenbøger.

Hun var kontroversiel og slagkraftig, men også meget ærlig i sit forfatterskab.

Sådan fortæller forfatter og anmelder Leonora Christina Skov om journalist og forfatter Synnøve Søe, der mandag blev fundet død i sit hjem i Aarhus.

Hun blev 55 år.

Synnøve Søe var blandt andet kendt for sine talkshows i slut 80'erne og 90'erne på TV Danmark og TV3 – og senere også på TV 2 Bornholm.

Selvom mange sikkert kender hende for sine store armbevægelser og højtråbende person, så var hun også en rigtig dygtig forfatter, mener forfatter-kollega og anmelder Leonora Christina Skov.

- Hendes tre første bøger 'Fars' (1989), 'No credit' (1990) og ’Orm og ar’ (1992) var nogle af de første voksenbøger, jeg overhovedet læste. Jeg kan huske, at de gjorde et kæmpe indtryk på mig dengang. Jeg var godt klar over, at hun var en kontroversiel pige, men jeg syntes bare, det var så sejt, at hun stillede sig frem, fortæller Leonora Christina Skov, der i sin anmeldelse af bogen 'Drengen og Stigen' i Weekendavisen beskrev debutbogen 'Fars' som 'min generation af kvinders selvbiografiske smerteskrift nummer et'.

Hør Synnøve Søe fortælle om sin barndom i et interview med Reimer Bo i 2000 øverst i artiklen.

Synnøve Søe foran plakaten til hendes talkshow 'Det ny Synnøve' i 1999. (Foto: Bent K Rasmussen © Scanpix)

- Der var jo en ærlighed over det, hun gjorde. Hun havde en meget grænseoverskridende facon, også på skrift, i de der bøger. Det var jo en knytnæve gennem en mur, rasende bøger, hvor hun gik til angreb på sine forældre, og det havde en god effekt på mig, der var de der 15-16 år. Jeg kunne også blive rimelig rasende, siger Leonora Christina Skov, der kalder Synnøve Søe 'modig' og mener, at bøgerne gav hende sit folkeligt gennembrud.

Blev ikke tilstrækkeligt anerkendt

Leonora Christina Skov fortæller, hvordan Synnøve Søes bøger banede vejen for hende til voksenbøgernes verden og i modsætning til megen anden litteratur talte til hende dengang.

- Jeg begyndte at gå ind på voksenbiblioteket og læse bøger på grund af hende. Der var ikke andre på det tidspunkt med den profil, som appellerede til mig på den måde, siger Leonora Christina Skov.

Synnøve Søe i Snogebæk på Bornholm, hvor hun boede i en årrække. (Foto: christian Als © Scanpix)

Efter de første bøger lagde hun dog Synnøve Søes forfatterskab på hylden, men da hun i 2007 skulle anmelde bogen 'Drengen på stigen' for Weekendavisen, genfandt hun kærligheden til Synnøve Søe som forfatter.

- Det var en fantastisk bog, som forløste hende som forfatter, og jeg tænkte: ’Wow, hun kan virkelig noget’. Jeg kan huske, jeg gav den en overstrømmende anmeldelse i Weekendavisen. Den gjorde virkeligt stort indtryk på mig, siger Leonora Christiana Skov, der dog ikke mener, at hun blev anerkendt nok som forfatter – og særligt ikke for ’Drengen og stigen’.

- Det var virkelig en fin bog om en omsorgssvigtet dreng, og som man fornemmede havde en nødvendighed i sig. Og så var det virkelig godt sprog. Jeg kan huske, at jeg kæmpede for at få den indstillet til litteraturprisen på Weekendavisen, men uden held. ’De sagde: Ej, Synnøve Søe, det kan vi altså ikke.' Men jeg sagde: 'Det er skide godt, det her,' siger Leonora Christina Skov.

Efter interviewet med DR har Leonora Christina Skov også valgt at dele sin begejstring for forfatteren med sine følgere på Instagram. Du kan se opslaget herunder.

� Jeg læste om Synnøves død i går aftes, og efterfølgende kunne jeg slet ikke sove. I 1989 udsendte hun min generation af kvinders selvbiografiske smerteskrift, Fars, og siden fulgte romanerne No Credit og Orm & Ar, som jeg læste som ung teenager. Det var faktisk de bøger, der lokkede mig ind på voksenbiblioteket. I mange år fulgte jeg hende kun via medierne, men i 2007 anmeldte jeg den her bog i #Weekendavisen, og jeg elskede den. ”Det eneste, #SynnøveSøe ikke har fået for længst, er sit helt store kunstneriske gennembrud som seriøs forfatter snarere end som over the top mediepersona med et fast greb i hovedstolen”, skrev jeg. ”Og af et ærligt hjerte: hvis ikke hun får det nu med det samme, er der simpelthen ingen retfærdighed til. For Drengen på stigen er ud fra enhver rimelig betragtning en ualmindeligt vellykket roman, der med den største selvfølgelighed formår at være både storøjet uskyldig, afsindig langt ude på kanten og rådden, så maddikerne snor sig”. Synnøve elskede min anmeldelse og ville være venner med mig, hun ringede og ringede ovre fra Bornholm, men jeg veg udenom. De år, jeg anmeldte dansk skønlitteratur, holdt jeg mig langt væk fra de forfattere, jeg anmeldte - alt andet forekom mig uprofessionelt. Samme år forsøgte jeg at få #DrengenMedStigen indstillet til Weekendavisens litteraturpris, men de andre anmeldere modsatte sig. Ingen af dem havde læst bogen. Synnøve fik det treårige arbejdslegat året efter, og jeg var så glad på hendes vegne. Så sent som i går formiddag stod jeg og talte om hende inde i Politikens Boghal. Vidste nogen, om hun stadig skrev? Boede hun mon stadig på Bornholm? Hold da op, en pris hun måtte betale for at være en slagkraftig, offentlig stemme. Åh, det gør mig så ondt, det her. Må hendes bøger leve videre❤️ #LindhardtogRinghof @lindhardtogringhof

Et opslag delt af Leonora Christina Skov (@leonorachristinaskov) den

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve