Forfatter om berygtet dansk nazispion: Hun ville ikke ynkes

Christian Mørk blev som ung healet af en berygtet torturbøddel fra 2. Verdenskrig. Men der gik mere end tyve år, før han lærte hendes fortid at kende.

Christian Mørk, forfatter (Foto: Les Kaner © Forlaget Gyldendal)

- Jeg kan tydeligt høre hendes stemme for mig: ’Hold nu op, hold op med det sentimentale bavl. Jeg skal ikke ynkes af dig, pak din medynk væk’. Og sådan var hun, hun var meget direkte, siger den danske forfatter Christian Mørk.

Kvinden, som Christian Mørk forestiller sig ville sige sådan, var en af nazitidens mest berygtede spioner og torturbødler, kendt som Jenny Holm.

Jenny Holm var som agent for det tyske sikkerhedspoliti Gestapo med til at torturere nogle af de danske modstandsfolk, som i dag på årsdagen for Danmarks Befrielse bliver hyldet i Mindelunden i Ryvangen nord for København, hvor mange blev henrettet under krigen.

De samme hænder

Christian Mørk kendte Jenny Holm under et andet navn, da han i 1984-85 ugentlig kom hos hende i hendes ’mørke, gamle, beskidte herskabslejlighed’ på Frederiksberg for at få behandling for astmaproblemer.

Først for to år siden opdagede han ved et tilfælde, at den ældre dame, der havde hjulpet ham, var synonym med den berygtede Gestapoagent, som han havde hørt om.

- Det var rystende, fordi nok var hun underlig, men jeg havde aldrig drømt om, at hun som ung havde stået nede hos Gestapos hovedkvarter i Jernbanegade i København og banket folk og brækket deres hænder og gjort ved.

- Det kunne jeg simpelthen ikke forstå, jeg kunne ikke forstå, hvordan de samme hænder kunne gøre så forskellige ting, siger Christian Mørk, der tidligere på ugen fortalte om sin roman til et morgenarrangement hos forlaget Gyldendal.

Den chokerende opdagelse inspirerede ham til at skrive romanen ’I gode hænder’, som udkom forrige uge.

Eksotisk dame

Det var Christian Mørks berømte mor, skuespilleren Susse Wold, der oprindeligt havde fundet den ældre dame, der kaldte sig Anne Marie Lenssinger og tilbød alternativ behandling og healing af alle mulige former for lidelser.

- Jeg var meget skeptisk, men kom alligevel derop. Og hun var meget speciel, med kraftig neonfarvet hår, en hvid kittel, store tykke hinkestensbriller og en evig cigaret i munden. Det var meget eksotisk, men da jeg kom fra en teaterfamilie, var det alligevel ikke så mærkeligt, fortæller han.

Behandlingen bestod af en form for let massage på overkroppen, som Christian Mørk fortæller hjalp på hans astmasymptomer. Men besøgene hos Anna Marie Lenssinger var også en mulighed for, at den unge Christian kunne fortælle om sine teenageproblemer med piger og forældre.

Det samme fortrolige forhold opstår i bogen mellem drengen Gustav og behandleren Agnes.

- Og det viser sig, at hun er ret god til ikke kun at få drejet hans lidelser ud af kroppen, men også alle de ting han har at fortælle, mens hun ikke selv fortæller særlig meget.

Ellen Anna Margrethe Christensen, der gik under dæknavnet Jenny Holm, døde i 1999. Der er skrevet flere artikler og bøger om hendes tid som spion for nazisterne, blandt andet 'Kamæleonen' af Henrik Werner Hansen. (© Haase og Søns Forlag)

- Hun forløser nogle ting, også hans indestængte vrede, og det får en meget dramatisk udløsning, siger Christian Mørk og fortæller, at Gustav i romanen også begynder at interessere sig for Agnes’ hemmelige fortid.

Ihærdig torturbøddel

Anne Marie Lenssinger, hvis rigtige navn var Ellen Anna Margrethe Christensen, var ifølge Christian Mørk, som har læst flere artikler og bøger om hende, en ’særdeles ihærdig toturbøddel’ under krigen. Sammen med sin daværende kæreste Ib Birkedal Hansen lå hun i den hårde ende af skalaen, når det gjaldt danske spioner og torturbødler under 2. Verdenskrig.

- Jeg ser hende som et menneske uden ret mange skrupler eller mellemregninger og forklaringer, der ligesom kunne blødgøre hendes handlinger, siger Christian Mørk.

Hun fik 18 års fængsel som straf i forbindelse med retsopgøret efter krigen, men endte med kun at sidde inde 3-4 år. Flere journalister har spurgt Christian Mørk, fortæller han, om ikke man kan tale om, at hun har udstået sin straf - også set i lyset af, at hun hjalp mange mennesker med deres sygdom, ligesom hun hjalp ham.

Men det afviser han. Hun ville ikke have ønsket hverken ynk eller tilgivelse fra eftertiden, mener Christian Mørk.

Moralsk ligegyldighed

I romanen er Agnes ligesom Anne Marie Lenssinger ikke et menneske, der er tynget af spørgsmål om skyld og moral.

- Agnes tænker meget på, hvad hun kan få fra hånden helt bogstaveligt. Om hun arbejder for den ene eller den anden, er for hende moralsk ligegyldigt. Og det er den form for moralsk ligegyldighed, der skaber et meget stort råderum, hvor hun kan foretage sig de uhyrligste ting.

Da Christian Mørk lærte hendes mørke fortid som Jenny Holm at kende, tænkte han straks på sin morfar, som under krigen havde hjulpet med at fragte danske jøder til Sverige.

- Jeg tænkte på, at hvor ville han ikke have syntes om, at jeg havde siddet og tilladt sådan en dame rage på mig hver eneste torsdag.

- Og så tænkte jeg: Hvis jeg skulle bruge det til noget, så ville jeg have lyst til at gå tilbage og være mig som ung og sige til hende, hvad jeg vidste om hende, mens hun sad der.

  • Hør Christian Mørk fortælle mere om sin roman i Bogselskabet herunder: http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5aac64476187a40c40ea6572

Facebook
Twitter