Forfatter: Parmiddage skriger på upassende løssluppenhed

Forfatter Stine Pilgaard er træt af parmiddages stivnede samtaler. - Man får lyst til at råbe op.

Forfatter Stine Pilgaard spider tiden mellem ungdomsliv og voksenliv i sin nyeste roman 'Lejlighedssange'. (Foto: Per Morten Abrahamsen)

På tærsklen mellem ungdomslivet og voksenlivet stivner sproget og parmiddagene skriger på upassende løssluppenhed.

I mangel på nærvær får man får lyst til at råbe op, være upassende og bryde ud af parmiddagens forkalkede og trivielle samtaler.

Sådan siger forfatter Stine Pilgaard, der er aktuel med romanen ”Lejlighedssange”.

- Situationen omkring parmiddagen bliver frygtelig kunstig, fortæller Stine Pilgaard - og selvom det måske virker som en ekstrem form, får man lyst til at tage i swingerklub, man får brug for at give slip, fortæller hun i Skønlitteratur på P1.

Vil hellere høre om sexlivet

I romanen har den kvindelige hovedperson investeret i en andelsbolig med kæresten, hvorfra hun lærer opgangens beboere at kende og skriver lejlighedssange.

Pludselig snakker man om afspændingsmiddel, opvaskemaskiner og kyllingesalat.

Og de evindelige parmiddage er næsten lige så ophidsende trivielle:

”Nu vil værtsparret spille Trivial Pursuit, men egentlig vil jeg hellere høre om deres sexliv. Jeg spørger høfligt, om de har nogle gode tricks til at spice det lidt op. De vil have den grønne ost, vi tager den lyserøde, siger du. Eller måske, siger jeg, kunne vi tage bussen til den nærmeste swingerklub. Jeg skal nok være den, der hænger og dingler i korset, råber jeg. I kan penetrere mig på alle ledder og kanter med farvestrålende dildoer.”

Sådan skriver romanens kvindelige jeg-fortæller i sang om parmiddag om frustrationen og fortvivlelsen ved de stivnede konstellationer, parmiddagene byder på.

Snak bliver til metasnak

Men det er ikke kun det kedelige og det genkendelige, der virker som en spændetrøje på romanens kvindelige hovedperson. Der sniger sig også nye elementer ind i samtalerne, når man slår rødder og skaber et voksenliv i en andelsbolig, fortæller Stine Pilgaard.

- Det kan fx være den der metasnak om, at man endelig er sammen, hvordan man er sammen og - hvordan du har lavet den der lækre kyllingesalat, som jeg i virkeligheden er fuldstændig ligeglad med, for jeg kommer ikke til at gå hjem og lave den, siger hun.

I ”Lejlighedssange” lyder det sådan:

”Vi taler om, at vi er her, mens vi er her, taler om den mad, vi spiser, mens vi spiser den. Skål, råber jeg, bund eller resten i håret, men det er en Barolo, så I ler hjerteligt og løfter glasset i retning mod hinanden”.

Man ender med at lyde som sine forældre

Og netop sproget ændrer sig, når man pludselig ikke længere bare er ung og alene. Under parmiddagen bliver man i tvivl om, hvilket sprog man skal tale sammen nu. For man er blevet ældre og tiden har ændret sig.

- Man er måske vant til at sidde og hænge ud med sin veninde og grine af nogle helt åndssvage ting, og når man så lige pludselig har sin kæreste med, så kan man ikke helt være på samme måde, siger Stine Pilgaard.

- Det bliver svært at overføre den intimitet, man har i én relation til en anden. Hvad er det, man snakker om nu? Man ender derfor med at læne sig op af noget, man har hørt éns forældre sige, og som de har hørt deres forældre sige.

FacebookTwitter