Forfatter raser over fordeling af støtte: Det pisser mig af

Statslig støtte har stor betydning for dansk litteratur, viser ny rapport.

Forfatter Leonora Christina Skov er langt fra tilfreds med den måde, staten fordeler støtten til de danske forfattere. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Ingen penge, ingen bøger.

Det er måske lidt hårdt ridset op, men den økonomiske støtte fra staten til forfattere har stadig større betydning for, om de rent faktisk får skrevet nogle bøger.

Det konkluderer en rapport om Statens Kunstfonds betydning for dansk litteratur, som post.doc. Johanne Gormsen Schmidt fra København Universitet står bag.

- Kunstfonden er rigtig vigtig for, hvad der findes af dansk litteratur, og den er blevet vigtigere i løbet af de seneste 20 år, blandt andet fordi den i dag omfatter meget andet end arbejdslegater, siger Johanne Gormsen Schmidt, der også har fortalt om rapporten i Kulturen på P1.

Rapporten er bestilt af Bogpanelet, et udvalg under Kulturministeriet, hvor man glæder sig over, at der for første gang er lavet en systematisk undersøgelse af kunstfondens betydning for litteraturen.

Og "den er afgørende for det litterære kredsløb i Danmark", som Lars Handesten, der er medlem af Bogpanelet og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, konstaterer.

- Uden kunstfondens litteraturstøtte ville der for eksempel blive skrevet langt mindre dansk litteratur, underskoven af små forlag, der udgiver kvalitetslitteratur, ville have det endnu sværere, og det ville også have betydning for vores adgang til litteraturopleveler på skoler, biblioteker og festivaler rundt omkring i landet, siger han.

Ikke så meget støtte til "genreforfattere"

Men den statslige litteraturpengetank er ikke bundløs, så der er også forfattere, der ikke får del i støtten fra kunstfonden.

Blandt andre flere af de såkaldte "genreforfattere", altså forfattere, hvis bøger passer ind i bibliotekets krimi-, spænding-, romantik- eller fantasy-kategorier for blot at nævne nogle af genrekasserne.

De har ikke særlig gode støtteforhold, konkluderer Johanne Gormsen Schmidt.

- Så er det bare spørgsmålet, om det fortsat skal være sådan. Det er en afvejning, som legatudvalgene skal foretage.

Leonora Christina Skov synes ikke, at det skal være sådan. Hun er forfatter til en række bøger, herunder bestselleren 'Den, der lever stille', og kunne tidligere i sin karriere, ifølge eget udsagn, godt gå under betegnelsen "genreforfatter".

Hun kritiserede fordelingen af støtten allerede for ti år siden og er godt og grundigt træt af, at der ifølge den nye rapport ikke er sket noget på området.

- Jeg bliver så harm, når jeg kan se, at det bliver ved. Da jeg i 2010 kritiserede kunststøttesystemet offentligt for at få det ændret, satte jeg mine egne muligheder for at få kunststøtte på spil, og det er ærgerligt at se, at det fortsætter ufortrødent.

Leonora Christina Skov har selv modtaget det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond, hvilket gjorde, at hun kunne etablere sig som forfatter. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

'Alle skriver jo en genre'

Men det kommer ikke som den store overraskelse for Leonora Christina Skov, at fordelingen af støtte falder ud, som den gør.

- Jeg lavede selv en optælling over kunststøtteuddelingerne fra 1992-2010, som jeg ventede med at fortælle om offentligt, til jeg selv havde fået det treårige arbejdslegat, så folk ikke troede, at jeg gjorde det, bare fordi jeg var sur over ikke at have fået del i støtten selv, siger forfatteren.

Leonora Christina Skov langer ud efter de kriterier, man ser på i Statens Kunstfond, når pengene skal fordeles.

Blandt andet ser udvalget helst ikke, at forfatterens ord kan defineres som en bestemt genre, hvis han eller hun skal have del i midlerne. Det skal helst være originalt og nybrydende, lyder et par af kravene.

- Man skal bare kunne sige, at det er genrenedbrydende, så er det kunst. Men det er jo noget vrøvl. Alle skriver en eller anden genre, siger Leonora Christina Skov.

Og så arbejder udvalget efter et kvalitetskrav, som ifølge den storsælgende forfatter er alt for udefinerbart.

- Der er jo ingen, der kan fortælle, hvad det betyder. Det er overladt til en gruppe mennesker, der sidder og påberåber sig, at de kan definere litterær kvalitet, siger Leonora Christina Skov.

Litteratur af højeste kvalitet

Dennis Gade Kofod er en af dem, der tager stilling til, hvem der skal have fingrene i de statslige støttekroner.

Han er leder af Legatudvalget for Litteratur og fremhæver kvalitetskravet som det altoverskyggende, når ansøgningerne skal vurderes.

- Kunstfonden skal udelukkende støtte litteratur af højeste kvalitet, og der er genrerne ligestillet, som det også fremgår af tildelingerne, hvor der også er forfattere af genrelitteratur, siger Dennis Gade Kofod.

Men det er alt for stort et ansvar at placere på Dennis og de andre udvalgsmedlemmers skuldre, mener Leonora Christina Skov.

- Hver gang, de forsøger, er det tydeligt, at det bygger på udvalgsmedlemmernes følelser og fornemmelser. De har i den grad brug for guidelines oppefra, siger hun.

Selv om udvalget, ifølge Dennis Gade Kofod, arbejder efter et rotationsprincip og skeler til, om ansøgeren har fået støtte tidligere, så mener Leonora Christina Skov, at det i alt for høj grad er de samme forfattere, der bliver støttet år efter år.

- Og så opstår der sådan en gruppe af forfattere på understøttelse, hvor der ikke er nogle krav til, at de skal bidrage med andet end deres bøger, som de ikke kan leve af. Når den situation har stået på i nogle år, må de finde et publikum at skrive til, et deltidsjob eller noget andet at lave, lyder det fra forfatteren.

Karantæne, indtægt og øremærkning

Udvalget bør – mener Leonora Christina Skov – indføre en karantæneperiode, så der går et bestemt antal år, inden en forfatter kan få penge fra kunstfonden igen.

Derudover bør ansøgerens indtægt tages med i betragtning, da "det ikke giver mening, at folk, der tjener kassen, skal have støtte".

Og så bør man øremærke nogle af pengene, mener forfatteren, så de genrer, der ikke får del i pengene, kan få et økomnomisk boost.

Det afviser Dennis Gade Kofod fra Legatudvalget for Litteratur.

- Det ville gå imod kunstfondens grundlag at skele til genre, og vi kunne blive nødt til at gå på kompromis med kvalitetskriteriet, hvis der skulle øremærkes penge til for eksempel fantasy.

Den holdning betyder ifølge Leonora Christina Skov i sidste ende, at læserne går glip af ny og måske rigtig god litteratur.

- Det er det, der pisser mig af, for der er en masse mennesker, der gerne vil skrive, men som ikke får en chance for at gøre det, siger hun.

- Da jeg fik støtte, betød det jo, at jeg kunne etablere mig og leve af at skrive, og den håndsrækning synes jeg, at flere skal have.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter