Forlag får hård kritik for at svigte de unge: 'Det er enormt groft'

De store forlag udgiver færre bøger af nye, unge forfattere. Og det er dumt, mener boganmelder.

Molly Balsby, som sidste år modtog Munch-Christensens Kulturlegat for sin debutdigtsamling 'Ponyprivilegiet', er en af de forfattere, der ifølge Lars Bukdahl burde være udkommet på Gyldendal. (Foto: Hedda Rysstad © (c) DR)

Tre skønlitterære debutanter. Det var alt, hvad landets største forlag, Gyldendal, udgav i 2019.

Det tal er ikke enestående. Ifølge en opgørelse lavet af 'Kulturen på P1' sendte flere af de store forlag nemlig mindre end en håndfuld bøger på gaden af nye forfattere.

Simon Pasternak, forlagschef for dansk skønlitteratur hos Gyldendal, erkender, at tre debutanter på et helt år er i underkanten:

- Vi plejer at have mellem fire til ti debutanter om året. Så tre, synes jeg, er for lidt, men til gengæld har vi fået mange nye forfattere ind på forlaget, siger han til 'Kulturen på P1' - og fortæller, at forlaget indtil videre har planlagt at udgive fire debutanter i år.

Lars Bukdahl, boganmelder på Weekendavisen, genkender tendensen med, at de store forlag udgiver færre debutanter.

Men det er ikke alene det lave antal debutanter, der udkommer hos forlag som Gyldendal, Lindhardt & Ringhof og Politikens Forlag, han synes, er et problem. Kvaliteten af de få debutbøger, der udkommer her, er også for dårlig, mener han:

- Min oplevelse er, at de simpelthen ikke er gode nok. Forlagenes kalkule svigter. I stedet for at udgive debutanter, som er eksperimenterende og vilde, vælger man at udgive dem, som virker sikre. Men det viser sig ofte, at der ikke er vækst i de forfatterskaber. Og det er både kedeligt og økonomisk usmart.

De burde være udkommet på Gyldendal

Mange af de mest interessante debutbøger udkommer i dag på de små, såkaldte mikroforlag, fortæller han. Det oplevede han senest, da han som jurymedlem for debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat sidste år var med til at gennemtrawle årets debutanter.

Her endte de med udelukkende at indstille debutanter fra mindre forlag. Og de to modtagere blev Molly Balsby for 'Ponyprivilegiet', der udkom på Forlaget Basilisk og Marie-Louise Hansen for 'Olgas bog', der udkom på Vild Maskine.

- De her debutanter var de bedste – og de burde være udkommet på Gyldendal, siger han og tilføjer:

- Det, som jeg kan se, er blevet et problem, er, at de store forlag ikke går efter talent og tør være trofaste i forhold til talenterne.

29-årige Jonas Eika, som i oktober modtog den prestigefyldte Nordisk Råds Litteraturpris for sin anden bog 'Efter solen' og vakte opsigt ved at kritisere statsministeren i sin takketale, debuterede i sin tid på Lindhardt & Ringhof - men han er sidenhen rykket til det mindre forlag Basilisk.

- Udover en vis dristighed kan man godt savne, at de store forlag var mere loyale i forhold til forfatterne. Forfattere er endnu mere udsatte i dag end tidligere. Som forfatter kan du ikke længere tro på, at nogen port, du bliver lukket ind af, er et sted, du kan føle dig tryg - og det er bare enormt groft, siger Lars Bukdahl.

Dumt ikke at satse på talent

Bevægelsen går også ofte den anden vej: En forfatter debuterer på et mindre forlag, men rykker senere videre til et af de større forlag med flere midler til markedsføring blandt andet. Mikroforlagene er ofte enmandsvirksomheder, drevet af ren passion og med meget lille indtjening.

I stedet for selv at tage chancen med et nyt navn, overlader de store forlag altså talentudviklingen til de små, ressourcesvage forlag – og så lukrerer de efterfølgende på deres arbejde, mener Lars Bukdahl.

På den måde svigter de store forlag i vid udstrækning deres ansvar for at være med til at udvikle nye litterære talenter.

Den holdning deles også af Rikke Oberlin Flarup, som er forfatter og driver mikroforlaget Arkiv for Detaljer:

- De store forlag udgiver størstedelen af dansk litteratur, og jeg synes, at de også har et ansvar for at være med til at udvikle fremtidens litteratur.

- Jeg ved godt, at bogbranchen ikke er et sted, hvor det vrimler med penge i de hele taget. Men hvis man er dem, der sidder på den store del af magten, har man også et ansvar for at være med til at løfte litteraturen, siger hun til 'Kulturen på P1'.

Lars Bukdahl efterlyser den risikovillighed, som han mener de store forlag engang havde. Han fremhæver blandt andet populære forfattere som Kirsten Thorup og Jens Smærup Sørensen, der for 50 år siden debuterede med "sære og skøre bøger", men som i dag skriver store, episke romaner:

- De er jo blevet vor tids Pontoppidan – og det kunne man ikke have vidst i begyndelsen af deres forfatterskab. Men det, du kan se, er, om folk kan fucking skrive!

Forfatterne bliver fattigere

Simon Pasternak er enig i, at Gyldendal som landets største forlag har et ansvar for at opdyrke og udvikle talenter, og det gælder både inden for den brede og smalle litteratur, understreger han.

- Det er vigtigt, at vi har den ambition at få danskerne til at læse. Og vi skal passe på, at vi ikke bliver irrelevante i forhold til både det litterære og det brede.

Han ser dog ikke et problem i, at mange debutanter i dag udkommer på små forlag.

- Der skal udgives flere debutanter, så lad os lave noget mere god litteratur. Det er ikke en strid mellem store og små. Vi er begge interesseret i at få litteraturen ud og få den læst, siger han.

Lars Bukdahl er glad for, at de små forlag påtager sig opgaven med at udvikle nye talenter og dermed er med til at sikre, at nogle af de i hans optik bedste nye forfatterskaber har et sted at udkomme.

- Jeg er sikker på, at talenterne nok skal blive ved med at finde en vej til at udkomme. Men det er fattigere forlag, der skal stå for det. Og forfatterne bliver fattigere, fordi de ikke står så sikkert hos de store forlag længere, siger han.